HVERDAGSMIDDAG: KYLLING, KÅL OG RØDDER

HUMMINGBIRD’S HERLIGE CHOKO BOMBER

Photobucket
Her i den forgange weekend var der godt gang i det lille køkken i NV (der heldigvis snart udskiftes med et liidt større lille køkken inkl. opvasker på Frederiksberg –  YES, det blir SÅ godt!) Anledningen til travlheden var en præmatur påskefrokost med Lises og mine gamle studievenner og en dagen-derpå-søndagsbrunch med en lille håndfuld søde damer.

Påskefrokostretterne var mange og gode, men kameraet kom desværre først frem under selve middagen, så brygger lige på et alternativt indlæg om de mange gode retter – følger senere!

Jeg nåede dog heldigvis at hive kameraet frem, da jeg kom på den fantastiske tanke at bage chokolademuffins til dagen-derpå-brunchen.

Efter lidt sofa-kogebogs-kiggeri faldt valget på Hummingbird’s chokolademuffins, der kun indeholdte gode, fedende sager. De blev bagt i lørdags og fortæret henholdsvis søndag og mandag til lige udelt begejstring, så de er også dejligt langtidsholdbare (hvis man altså kan holde nallerne væk så længe!)

Til ca. 14-16 muffins skal du bruge:

    • 200 gram sukker
    • 2 æg
    • 125 gram mel
    • 50 gram kakaopulver
    • 2 tsk bagepulver
    • knivspids salt (det glemte jeg, men brugte til gengæld alm. saltet smør)
    • 1 tsk vaniljekorn eller vaniljeessens
    • 1,5 dl sødmælk (jeg brugte kærnemælk og det gjorde sig også rigtig godt!)
    • 150 gram smeltet usaltet smør
    • 125 gram grofthakket god mørk chokolade (jeg brugte rester af en mørk orangechokolade, Peter Beier 70 % og en alm mælkechokolade-agtig sag fra Ritter Sport = hvad slikskabet gemte:))

Photobucket
Tænd ovnen på 175 grader og start herefter med at piske æggene luftige med sukkeret – jeg smed det i KitchenAid’en og hyggede mig med de øvrige forberedelser i mellemtiden, men en helt almindelig elpisker fungerer lige så fint.

PhotobucketMel og kakao vejes af, og sies i en anden skål sammen med bagepulveret. Jeg brugte en god Cailler kakao uden sukker hjembragt fra skiferie i Italien (må indrømme at den primært kom med hjem pga den fine pinke indpakning, men den var heldigvis lige så god, som den så ud:))

Når æggesnapsen er blevet lys og luftig, tilsættes de tørre ingredienser og mælken (rørt op med vaniljeessensen)  lidt af gangen. Herefter er det i med den smeltede smør og til sidst den grofthakkede chokolade.

Photobucket
Photobucket

Så er det ellers bare at fylde muffinsformene 2/3 op og smide herlighederne i ovnen i ca. 30 minutter.
Til servering rørte jeg en tyk glasur af flormelis, kakaopulver og lidt vand.

Photobucket

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVERDAGSMIDDAG: KYLLING, KÅL OG RØDDER