MANDAGSMIDDAG HOS BRØDRENE PRICE

Sidste mandag besøgte jeg endnu en gang brødrene Price. Denne gang i selskab med Clausen, hans søster og hendes kæreste. Middagen var en julegave fra Clausens søster – hvor sej en svigerinde har man sig lige, når man får gode spiseoplevelser i gave!

Synes der er noget virkelig dejligt ved at gå ud og spise en mandag. Ugen er lige begyndt og det kan til tider være lidt svært at komme op i gear. Og så er der altså ikke noget bedre end en dejlig middag i vente. Eller måske bare et glas vin på vinbar med veninderne. Mandage skal også fejres!

Anyways. Vi lagde ud med at dele en række snacks og forretter: Fois gras med figenkompot, pate af øko-gris med cornichoner, selleriremoulade og frisk salat, skagenskinke og en smør-menu.

Fois grasen kom i et lille glas, men der var virkelig rigeligt af den. Smagen var fuldfed og absolut skøn! Pateen var heller ikke at kimse af, men jeg er nok bare mere en fois-gras-kind-a-girl.

Skagenskinken var virkelig et hit – og man bliver altså en anelse patriotisk stolt, når man får bevis for at vi også kan vores tricks med skinke her i DK, og at Spanien og Italien ikke kan tage patent på de gode skinker (selvom, indrømmet, de kan en ting eller to, når det kommer til den slags).

Smørmenuen synes jeg virkelig er et fint påhit fra Pricernes side. At gøre deres brand så tydeligt i en lille servering, som man (i hvert fald jeg) aldrig har set før eller tænkt over som en mulighed. Og så fungerer den bare. Smørmenuen serveres sammen med de fineste surdejsbrød i miniformat. I denne omgang stod menuen på skagenskinkesmør, porresmør og ramsløgssmør (sidste gang lød menuen på peberrodssmør, brunet smør med hasselnød og skagenskinkesmørret som genganger). Skinken var skøn igen, ramsløgssmørret sad i skabet som bare dén (HELT fantastisk!) og porresmørret var lidt for mildt og faldt lidt igennem i forhold til de andre.

Jeg bad om noget ekstra rugbrød, da der var en anelse gær i surdejsbrødene – og det bragte vores tjener gladelig til bordet. Igen dejligt, når restauranterne kan rumme ens særlige (og besværlige) behov.

Vi beholdt de sidste rester af deleforretterne på bordet og gik videre til hovedretterne. Clausen og søster hoppede på Steak Frites (som jeg selv har haft fornøjelsen af på et tidligere – udokumenteret – besøg), søsters kæreste gik for steak sandwich med sennepsmayo, cornichoner og salat, og jeg selv kastede mig over moules marinés med fritter (og en ekstrabestilling på bearnaisemayo on the side – man vil jo nødigt gå glip af noget godt!).

Steak sandwichens fik den tvivlsomme ære af at være aftenens mindst priste ret. Rettens ejermand, synes at kødets smag druknede lidt i mayo, brød, surt og anden smørrelse. Der var ikke noget galt med den som sådan, men den vakte alligevel mindst lykke ved bordet.

Steak frites blev rost og begge steak-spisere var glade. Særligt fik bearnaisemayoen flotte ord med på vejen for den friske smag af estragon, der spillede suverænt sammen med den dejlige fede mayo/sovs.

Min egen ret, moules marinés frites, var superlækker og et godt alternativ til steaken. Muslingerne var perfekt tilberedt og lå i en superlækker flødet og smagfuld sauce, som jeg dog på ingen måde kunne spise op. Men så var det jo heldigt at jeg sad ved bord med et par smageglade herrer, der kunne dyppe deres brød i de gode sager. Der var godt med skalotteløg og grønt (persille, hvis jeg husker korrekt) ovenpå ”mullerne” og det gav en dejlig smag og lidt anden tekstur. Mums!

I glassene hos kødspiserne var der en Brunello, som af tjeneren blev karakteriseret som meget kraftig (næsten med en lille advarsel som følge). Mit selskab tog i mod udfordringen og synes slet ikke den var så voldsom igen, men at den passede fortrinligt til bøffen.

Jeg selv kastede mig over et glas hvidvin til mullerne – en tør og fyldig Sancerre. Et godt match, fortalte tjeneren mig og jeg var enig.

Vi sluttede aftenen af med en kande stempelkaffe og fik både kold fløde og varm mælk til, da vi blev spurgt og havde forskellige præferencer. Et enkelt stykke tiramisú kom også på bordet – jeg smagte ikke selv, men kan videreformidle at den var lige som sådan en skal være – og så endda i et voldsomt stort stykke (som tjeneren også mente, var serveret med lidt ekstra kærlighed i størrelsen end den plejer at være).

Alt i alt en dejlig dejlig mandagsmiddag hos Brødrene. Man skal ikke gå til Price hvis man vil have innovation (selvom smørmenuen altså er lidt af en éner of course), men der er masser af veltillavede klassikere af gode råvarer – og hvad mere kan man så egentlig ønske sig?