OM AT VÆRE EN BRØDPIGE

Jeg ved godt, at enhver damebladskur, livsstilsomlægning, kostvejleder og diætist med respekt for sig selv for længst har forbandet og forkastet brødet – og særligt det hvide, som en del af en sund livsstil. I bedste tilfælde må man klare sig med et dagsindtag på 30 gram rugbrød, knækbrød eller hvid hvede/spelt grovboller, hvis man bare sådan nogenlunde vil være med på sundhedsbølgen.

Men altså for filans, hvor er det svært at lade være med at spise det brød der!  Fx bliver jeg hver morgen mødt af ovenstående syn af nybagt brød, når jeg træder ind i kantinen på arbejdet, og så skal der godt nok en viljestyrke udover det sædvanlige til at sige ‘nej tak’

Så nu har jeg det sidste stykke tid gået og overvejet om det egentlig ikke var på tide at stoppe med at gå og sige til mig selv, at jeg skal sige ‘nej tak’ til brød og bare bekende kulør som den brødpige jeg nu engang er.

Og da min mor så den anden dag fandt dette billede frem, besluttede jeg mig altså for at frede brød i min kost – både det hvide og alle de andre slags. Man kan vel næsten i bogstavelig forstand konstatere, at jeg faldt i dejtruget som barn og aldrig er kommet op igen;)

Mig selv anno 1983-ish:
Og så lige mig selv anno 2010-ish – stadig lige glad og stolt over eget hjemmebag:)