HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE? ROM PT. 1

SANT EUSTACHIO IL CAFFE – ROM PT. 2

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Et sted jeg altid skal forbi, når jeg er i Rom er den lille kaffebar St. Eustachio på Piazza Sant’Eustachio nær Pantheon. Kaffebaren er lidt af en legende i Rom og besøges af lokale såvel som turister. Alle for at nyde en lækker kop kaffe i baren eller ved bordene udenfor. Kaffebaren har ligget der lige siden 1938 og har ristet sin egen kaffe siden ’48. Kaffen roses til skyerne og der er mange teorier om hvad der gør kaffen så speciel her. Er det vandet, der føres ind via en af de berømte akvædukter bygget før Kristi tid? Er det mon den særlige og hemmelige kaffeblanding, der ristes i baglokalet? Det specielt høje tryk i kaffemaskinen? Eller den type af sukker, der blandes i alle kaffedrikke med mindre du specifikt ønsker den uden?

Lige hvad det er ved jeg ikke, og jeg vil heller ikke køre kaffen op til noget overmenneskeligt her. Men det ER en god kop kaffe!! Med en god bitterhed og mægtigt luftigt skum. Og så har det lidt historisk vingesus over sig. Rummet er superfint og ofte proppet med lokale, der lige skyller en kop mokka indenbords og snakker højlydt og passioneret sammen, inden de drager videre i ud i byen.

Photobucket

Kaffebaren besøgte jeg med mine forældre, der var i Rom samtidig med mig. Her er det mig og min papfar 🙂

Skal du have din kaffe på klassisk romersk manér er det selvfølgelig i baren. Vi valgte dog at sætte os lidt udenfor og modtage et par enkelte dråber regn (heldigvis de eneste under mit ophold). Dog fik vi her fornøjelsen af at sidde ved siden af et selskab af midaldrende italienske mænd med Louis Vuitton tasker og nedknappede skjorter (en af dem rettede endda lige skjorten til, så busken sad ordentligt – priceless!).

Photobucket

Jeg havde sat mig for at jeg skulle have en souvenir med hjem fra St. Eustachio denne gang. Kan godt lide at have brugbare ting og sager fra nogle af mine yndlingssteder – med streg under brugbare of course, er færdig med souvenirnips, som ellers var en stor hobby, da jeg var lille 🙂

Photobucket

Ville have haft en gul kop (da gul er caféens farve), men de var desværre udsolgt pt. Endte derfor med denne fine mælkekande og en fin bøtte med hele bønner fra deres eget risteri. Glæder mig til at bruge begge dele.

Photobucket

Koppen skulle efter sigende komme igen i juni – og hvor heldigt er det, for det gør jeg også!

2 kommentarer

  • Dorte

    Ih Julie, jeg længes mod Rom når jeg læser dine indlæg! Og ikke mindst den gode kaffe fra St. Eustachio.. Og så bliver jeg lækkersulten – vil gerne have sådan en minikage nu, tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Kære Dorte
      Ja det prikker lidt i ens Rom-lyst, ikke. Jeg glæder mig også allerede til at jeg skal tilbage igen (det har nok også lidt at gøre med, hvem der skal besøgtes – men bestemt også by, mad og stemning). Minikage, ja tak! Det må være en menneskerettighed!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE? ROM PT. 1