UDEN MAD OG DRIKKE…
…Duer helten som bekendt ikke.
Og selvom vi, som Julie netop har berettet, har ganske travlt med vores Roskilde Festival mad-tjans, så er vi naturligvis ikke stoppet med at spise:) Det er bare det der med at finde tiden til at tage fine billeder af maden, redigere dem og skrive lange anekdoter, det kniber lidt med.
Så uden de lange beretninger følger her lidt highlights fra de sidste par dages madindtag i min verden, hvor den bl.a. har stået på forbandede gode take-away kyller fra Boys skyllet ned med rar rødvin og sund spidskålssalat…
For ikke at tale om yndlingsweekend-morgenmad bestående af ristet brød, brie og blødkogt æg. Og MEGA-gode flæskestegs-sandwich fra Meyers Deli i mit nye hood indtaget i søndagssolskin…
…Og endelig en blodrød mandagsbøf med dampet frisk spinat og et sjovt crushed black-pepper Bernaise-produkt fra Nettos rodehylder, der bare måtte prøves!
Ser lækkert ud…Kunne man ikke tigge opskriften på salaten tak?