GRIS PÅ GAFLEN

BYHØST GILDE

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Grundlovsdag blev spenderet på Bryggen, hvor jeg var inviteret til launch på det fine samlercommunity-initiativ Byhøst af min venindes kæreste, som er en af bagmændene. På byhøst.dk kan man finde frem til alle de gode samlerspots i og uden for byen og få svar på, i hvilke parker ramsløgene gemmer sig om foråret og hvor de bedste brombærkrat skal findes, når efteråret nærmer sig. Og så kan man selvfølgelig dele sine egne gode samlerspots med andre ligesindede, så kortet hele tiden bliver bedre og bedre med flere og flere spots.

Jeg synes simpelthen, at initiativet er så godt tænkt. For hvorfor ikke udnytte de spiselige goder, som vi omgiver os med? Det er gratis, inkluderer en tur ud i den friske luft og så giver det altså en helt særlig tilfredsstillelse at tilberede og spise mad, som man selv har samlet ind.

Byhøst.dk er en god måde, at få øjnene op for hvad man kan spise i naturen – også den der findes i byen. Jeg har fx lige set, at der faktisk kan samles hindbær i Utterslev mose, som ligger tæt på mig. Hvor sejt er det – det anede jeg ikke!

For mig er det stadig nyt og supertilfredsstillende at dyrke krydderurter derhjemme på altanen. Men at begynde at samle lidt mere end hvad jeg tidligere har prøvet (brombær og hyld er det blevet til), skal helt sikkert være et af mine nye madmål. Det er en sjov, men også helt ny – og lidt forvirrende – verden at bevæge sig ind i. På sigt vil byhøst.dk også indeholde plantebilleder og -beskrivelser, men det er uanset hvad nok godt at starte med at lære et par urter at kende, og så stille og roligt bygge på derfra. En urtebog er nok heller ikke en ringe investering, hvis det er noget man har lyst til at kaste sig ud i.

Til lanceringen blev vi inviteret på “sanketur” (hvilket vist bare er et andet ord for samlertur), hvor vi blev guidet rundt på Amager fælled og fik hjælp til at spotte diverse spiselige urter. Det superseje er, at de vilde urter gemmer på nogle smagsoplevelser, som man slet ikke er vant til. Der er altså rigtigt meget ny inspiration og nye råvarelegekammerater at hente ude i den der natur.

Herefter var der en helt fantastisk lækker buffet med mad, hvor vilde urter spillede en hovedrolle.

Jeg har taget sådan ca. en millard billeder og er stadig lidt høj på oplevelsen, så bær over med de mange billeder, der kommer nedenfor. Jeg har forsøgt at skrive en lille kommentar og anekdote vil hver, så I forhåbentlig kan få en idé om, hvorfor jeg er så begejstret 🙂

Photobucket

Velkomstdrink: Saft af hybenrose, citron og vilde urter.

Photobucket

Holdet bag byder velkommen og fortæller om tanker og visioner.

Photobucket

Julie fra Nature foods guider os rundt i landskabet. Allerede 100 skridt fra Byhøsts lokaler kan vi finde 3 forskellige spiselige urter.

Photobucket

En strandkarse nærstuderes og smages. Strandkarsen bliver også kaldt vild wasabi og det passer rigtigt fint til dens smag. Wasabi møder karse – win!

Photobucket

Photobucket

Rødkløver – en fin lille lila sag, som jeg har set masser af gange før. Det var bare først i dag, at jeg fattede at man kunne spise blomsterne. Meget mild smag og forfærdelig dekorativ.

Photobucket

Vild pastinak. Smagen kan jeg ikke lige forklare.. Men de skulle være rigtigt gode til at putte i kyllingen eller tilberedes sammen med fisk.

Photobucket

Julie, vores guide, øser af sin viden. Elsker altså når folk er passionerede omkring et eller andet og har tilegnet sig en masse viden om det – OG gider at dele den ikke mindst!

Photobucket

En glad mig, der lige får instagrammet lidt snapshots undervejs.

Photobucket

Rygsække med strandkarse i.

Photobucket

Kartoffelsalaten pyntes med humle og løgkarse.

Photobucket

Kold agurkebrændenældesuppe og urteknækbrød med skvalderkål, døvnælde og frø af vild gulerod.

Photobucket

Muligvis de bedste frikadeller jeg nogensinde har smagt. Gris tilsat skvalderkål, brændenælde, vilde pastinakblade, sesam og citronskal. Der skulle gerne komme en opskrift på Byhøsts side!

Photobucket

Tallerken med lidt af det hele. Også en laber urterygeostecreme.

Photobucket

Virkelig hyggelig stemning med spisning på gulvet og begejstring over nye smage.

Photobucket

Photobucket

Selv skraldet var pænt. Her rester fra velkomstdrinken og de fine og biologisk nedbrydelige tallerkener.

Photobucket

Alt i alt en superfin dag med masser af ny viden og nye smagsindtryk. Heldigvis har Byhøst planer om flere spændende arrangementer over sommeren. Hvis du skulle have lyst kan du holde øje på Byhøst.dk og på Byhøsts facebookside.

5 kommentarer

  • Fedt arrangement. Hvor er det gennemført:) Jeg glæder mig til at flytte til København, så må jeg hoppe på vognen;)

    Go weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja det var superfedt.. Og din kommentar viser jo meget godt, hvor fint – og nyt – et initiativ det er: At man kan forene det at flytte til hovedstaden med at nyde vilde urter 🙂
      God weekend til dig også

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit

    Hvor fedt! Det ser super lækkert og gennemført ud. Rigtigt godt intiativ (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asta Rønager

    Er ny her på din blog.. men er helt tosset med den og har allerede udvalgt en masse opskrifter jeg bliver nødt til at prøve 😉 Dellerne er forresten kommet op hjemmesiden..;http://www.byhoest.dk/opskrifter/160

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GRIS PÅ GAFLEN