'GRØN' CARBONARA

NYDANSKVAND – PROJEKT ASYLBRUS

Photobucket

En af de mange madting, der kommer til at ske på Roskilde Festival ’12 (der er et dedikeret indlæg på trapperne) er lanceringen af NyDanskvand i to varianter. Og hvad er så lige det?

Designduoen Surplus Wonder er gået sammen med bl.a. kokkene bag I’m a Kombo for at skabe et kreativt og anderledes indspark i asyldebatten herhjemme – i form af en ny slags Danskvand.

På Asylcentret Kongelunden mødtes de med fire unge asylansøgere og forsøgte at forstå hvordan livet ser ud, når man venter på asyl i Danmark. Her lærte bl.a. at asylansøgerne fik udleveret mad ud fra et tilfældighedsprincip – eller retter sagt: Efter hvad der tilfældigvis var kommet ind af “varer” den dag. Det kunne være et ramme guacamole eller en masse stødt frugt. Og så var det ellers om at være kreativ ud fra hvad man havde fået udleveret.

Det blev inspirationen til hvordan NyDanskvand-smagene skulle skabes. I’m a Kombo-kokkene Bo og Lasse havde lavet en masse forskellige sirupper og inviteret de unge asylansøgere på smagsworkshop i deres lokaler i Kødbyen. Ud fra de smage, de blev stillet til rådighed fik de unge drenge lov til at eksperimentere og skabe forskellige smage.

Photobucket

Photobucket

Om eftermiddagen mødte Gane&Gaffel og andre gode madfolk op for at prøvesmage tre udvalgte varianter. Kun to bliver sat i produktion på Ørbæks bryggeri. Hver i 3000 eksemplarer og de lanceres på festivalen (om tirsdagen tror jeg det bliver).

Vi startede med at høre lidt om projektet fra både Frederik fra Surplus Wonder og Lasse fra I’m a Kombo.

Photobucket

Spørgeskemaer blev uddelt og instruktioner blev givet.

Photobucket

Herefter blev vi inviteret ind i I’m a Kombos fine køkken og spiserum, hvor der var linet op til smagsdommeri.

Photobucket

De fire asylansøgere havde været delt op i hold og præsenterede hver deres smag.

Photobucket

Photobucket

Her med citrus, mynte og vanille

Photobucket

Photobucket

Jordbær, lakrids, peber og chili

Photobucket

Agurk, enebær og mynte

Photobucket

Photobucket

Der blev smagt, diskuteret, voteret og smagt igen. Alle drikke var rigtigt lækre og havde hver deres lille twist, der gjorde dem specielle:

Citrusvanden havde en skøn fedme fra vanillen, som gik godt til syren

Jordbærvanden havde fået god kant af særligt lakridsen, som gav eftersmagen en helt anden dimension end man lige forventede

Og agurkevanden var læskende og lidt af en ny oplevelse smagsmæssigt.

Om selskabet var særligt drikfældigt, skal jeg ikke kunne sige. Men der blev i hvert fald snakket gode sprutkombinationer til alle tre drikke :-).

Til sidst blev stemmerne talt op – og de to vindere kåret. Det vil jeg dog ikke afsløre her i første omgang, men vi skal nok vende tilbage, når de to vindersmage er sat i produktion og vi møder dem igen.

Jeg synes at projektet her er så fint tænkt. Hvad smager Danskvand af i dag? Og hvad skal man smage af for at være dansk? Vi stiller alle mulige og umulige krav til de mennesker, der gerne vil bo her. Det er meget muligt, at man ikke bare kan åbne grænserne og invitere alle ind i lille velfærdsdanmark (hvad ved jeg, er og bliver vist bare naiv når det kommer til krig, økonomi, kulturforskelle og fremmedfrygt), men FUCK hvor det dog rammer én i hjertet at se den begejstring og det engagement, de unge fyre fra Kongelunden lagde for dagen og se hvor fedt det var for dem at opleve noget. Og mærke at vi alle sammen er rigtige mennesker, der fortjener noget godt her i livet.

Jeg håber at NyDanskvand med sin noget anderledes approach til asyldebatten vil give bare et par stykker lyst til at sætte sig ned og tænke over, hvordan vi skal behandle asylansøgere her i DK.

Og jeg håber at I også vil være med til at støtte projektet og prøve en eller måske begge smagsvarianter, når de rammer gaden. Overskuddet går nemlig  ubeskåret til alle beboere på Kongelunden Asylcenter, hvor de fire unge asylansøgere bor. Sejt!

3 kommentarer

  • […] omkring en ny og særlig sensitivitet i samfundet.  Man kan læse mere om projektet her: “NyDanskvand – Projekt Asylbrus.”  På siden er der skrevet et indlæg med blandt andet følgende beskrivelse af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hélène Jautée

    14-08-2012
    Lyder meget spændende,også hvordan de vil smage !!!MMMM
    men hvornår ,hvor kan man købe dem ,de nydanskvand???
    Kærlig hilsen HJautée

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Hélène
      Jeg mener, at de kan købes hos Kihoskh på Sønder Boulevard, hos Johns hotdog deli på Axel torv og på Kødbyens fiskebar. Du kan også følge NyDanskVand på Facebook.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'GRØN' CARBONARA