FESTIVALMAD - HOMEMADE STYLE

FREMRAGENDE FOODJAM

Photobucket
Photobucket
PhotobucketSom Julie har fortalt om tidligere, har vi i år været tilknyttet som madformidlere på Roskilde Festivalen. Og igennem den tjans været så heldige at få kendskab til en masse fine initiativer på madfronten. Et af dem var Madkulturens FoodJam, der havde sat sig for, at lære festivalgæsterne, at mad tilberedt af sunde økologiske grøntsager ikke behøves at være hverken farligt, besværligt, eller forbeholdt frelste øko-mødre.

Og sikke et fint initiativ det var! Konceptet var simpelt, fire små køkkener pakket ind i et telt, masser af friske råvarer på køkkenbordene, kyndige kokke og ernæringsvejledere – og så fik festivalgæsterne ellers i hold lov til at slå sig løs i køkkenet for en flad 50’er per mand. Et fund for et stramt festival-madbudget (jf. at en burger på festivalen uanset standard og uden tilbehør snildt koster en 50’er), skal det hilses og siges.

PhotobucketJeg traskede derhen en formiddag med to veninder og uden synderlig kø, fik vi plads i køkken fire, og kunne ellers kaste os i krig med madlavningen.

PhotobucketVores FoodJam menu endte med at byde på følgende retter:

Fennikelsalat med jordbær og mynte

    • Tyndskåret fennikel
    • Jordbær i tynde skiver
    • Finthakket mynte
    • Lidt olivenolie

PhotobucketSpidskålssalat med ærter, gedefeta og brødcroutoner

    • Fintsnittet spidskål
    • Smuldret gedefeta
    • Friskbælgede ærter
    • Lidt friskhakket dild
    • Rugbrødcroutoner (rugbrødsskiver i tern, stegt i salt, peber og olivenolie)

Photobucket“Flødestuvet” savojkål

    • Et par gode store blade savojkål, fintsnittet
    • En-to gulerødder skåret i små tern
    • tre forårsløg i fine strimler
    • 2-3 dl piskefløde
    • Salt. peber og en lille knivspids karry

PhotobucketStegt fisk:

    • 1 fin lille frisk sej med skind, ben og det hele
    • Lidt citronsaft
    • Salt, peber og tørret chili

PhotobucketTil salaterne blev der snittet, bælget, hakket og blandet på livet løs, og på nul-komma-fem, stod de klar til det sidste touch af lidt olie og citronsaft som dressing, mens fisk og savojkål blev tilberedt.

Savojkåls-retten var et forsøg på at imitere en tilsvarende ret vi fik engang i den kolde vinter på Huks Fluks i København. Gulerødderne røg i lidt smør og olie i panden først, efterfulgt af forårsløg og kål, der fik lov at stege lidt med inden fløden gradvist blev tilsat. Sammenlagt småsimrede retten vel en lille halv times tid (savojkål er lidt sejlivet, og skal have en del længere tilberedningstid end sine kålfætre Spids og Hvid). Til sidst blev den tilsmagt med salt, peber og det lille squess karry. Og den smagte næsten lige så fantastisk, som jeg erindrede den fra Huks Fluks – savojkål er virkelig et hit i min bog, men noget jeg meget sjældent laver, fordi jeg tilsvarende sjældent finder det på hylderne i de gængse supermarkeder. Kunne faktisk godt ske, at det skulle være det endelige argument for at få mig en grøntsagskasse fra Årstiderne eller lignende! Men råb gerne lige op, hvis I tilfældigvis ved, hvor i København/Frederiksberg at Irma, Føtex eller lignende har stabil levering af savojkål!

Fisken var jeg ikke in-charge på, men den blev fint skåret i store stykker på tværs, befriet for det værste indmads-snask, drysset med lidt krydderiet og så ellers en hurtig omgang på panden – ca. 2 minutter på hver side. Og norv, hvor var den god og mør og mild og fin i smagen – milevidt fra den ellers lidt tørre omgang, som sej nogle gange kan være.

Her lidt flere stemningsbilleder fra vores Roskilde foodjaming (som jeg hepper så meget for kommer tilbage til næste år!!)

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

4 kommentarer

  • matilde

    Det var et SÅ fantastisk initiativ! Kom igen næste år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til vinter når alle de fantastiske kålarter er i sæson herhjemme har de det altid i Din Baghave på Tullinsgade! 🙂 Indtil da, så spørg om de ikke kan få det i sortiment hos din lokale Irma, de plejer at være super søde til at hente ting hjem til en sød kunde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Marie

      Super – tusind tak for de gode tips – tror jeg skal til at charme mig ind på min nærmeste Irma 🙂

      Kh Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FESTIVALMAD - HOMEMADE STYLE