AROII

min doggybag-debut

Photobucket

Tirsdag aften var jeg på Retour med mine gode gamle spise-kolleger S og J. Jeg kunne ikke modstå at kaste mig over en Steak Frites (rib-eye med fritter, salat og bearnaise), som jeg da også kom ret så langt igennem.

Jeg koncentrerer mig altid om kødet (og lader hellere nogle af fritterne fare), men selv med en ihærdig indsats kunne jeg altså ikke færdiggøre bøffen.

Inspireret at hele Stop Spild af Mad-bevægelsen bad jeg om at få resten af kødet med hjem. Jeg har lige siddet og kigget billeder igennem fra en USA-tur for 15 år siden, hvor jeg kan huske, at min papfar insisterede på at prøve konceptet doggybag af, på trods af (eller måske netop på grund af), at jeg var ved at dø over det. Syntes simpelthen det var så piiinligt og småligt osv. osv.

Det er jeg forlængst kommet over, bl.a. da jeg selv arbejdede som tjener. Der syntes jeg egentlig, at det var ret dumt at stå og hyle gode rester ud i skralderen og foreslog fra tid til anden gæsterne, at tage resten med hjem.

Og i tirsdags fik jeg simpelthen overvundet mit meget gamle doggybag-traume og kunne glad tage rib-eye med til frokosten på arbejdet. Tjeneren: Hun blinkede overhovedet ikke over min forespørgsel, men kom blot med en fin lille pakke til mig.

Har I bedt om en doggybag før? Og hvad er jeres holdning til det – kikset eller cool?

8 kommentarer

  • Sådan! 🙂
    Det er jo lige med at tage “springet” til og spørge de første par gange, sådan er det vist ofte tror jeg 🙂

    Jeg har ikke spurgt efter doggybags herhjemme, men håber snart at Nordjylland hopper gevaldigt med på den “trend”, for der bliver smidt så meget mad ud.

    Da jeg boede i Sydafrika, var det helt normalt at man fik sine rester med hjem. Tjernerne spurgte selv om det og hvis man ikke skulle hjem lige bagefter man havde spist, så var det ikke noget problem og få afsat maden (desværre), da de mange hjemløse vil elske at få en doggybag 🙂
    Så i de 6 mdr jeg var der, fik jeg nok en doggybag hver 2-3 gang jeg var ude og spise – og ofte når jeg selv havde mange rester, så blev der lavet doggybags til de hjemløse fra egne rester 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Kære Anne
      Ja det var en fin debut. Lad os bare alle sammen begynde at spørge. Restauranten kan jo sige nej, men hvem gider egentlig det? På den måde kan vi jo være med til at sætte skub i trenden.
      Resterne af rib-eyen endte på to stykker godt rugbrød og var en absolut himmelsk frokost sammen med resterne af en savojkåls-salat.
      Både i Kenya og i Indien oplevede jeg også at det var meget naturligt at få resterne med hjem – eller, som du også skriver, ud på gaden til dem, der ikke har hverken hjem eller mad.
      Gad vide om det også kunne blive en trend i DK? Eller er vi alle for stolte/berøringsangste til den slags?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er så smart – og jeg vil absolut have dette indlæg in mente, næste gang jeg skulle stå i en lignende situation! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Dejligt, Christine. Det kan klart anbefales. Der er mange måder at mindske vores vanvittigt store madspild- og det her var da egentlig en ret nem og rigtig meningsfuld måde, synes jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • nu har jeg sjældent problemer med at spise op 🙂
    Men skulle jeg stå i situationen, skulle jeg nok træde mig selv et par gange over tærene før jeg ville ha mod til at bede om en doggybag – for jeg syntes at man helt sikkert bør gøre det.
    Jeg har altid syntes det så mega cool ud når man i amerikanse film ser folk gå hjem med deres sølvpapir svaner med madrester i :-9

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Haha, vi snakkede faktisk om, at det havde været fuldendt, hvis pakken havde været formet som en svane. Som sagt har jeg selv rykket mig gevaldigt på doggybag-fronten – og det kommer nok også an på hvad og hvor man spiser, om det giver mening at bede om at få det med hjem. Jeg syntes dog egentlig slet ikke det var pinligt, da jeg fik spurgt om det. Så det kan klart anbefales at kaste sig ud i det. Hvis man altså ikke kan spise op, forstås 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har arbejdet på café i mange år og jeg vil sige, at det mest er udenlandske gæster som spørger efter doggybag. Jeg har gjort ligesom dig, og spurgt om de ikke vil have resten med hjem, men for danskere er det vist lidt en underlig ting.
    Jeg kan godt selv finde på at spørge når jeg er ude! Jeg har jo betalt for maden, hvorfor skal det så gå til spilde? 🙂 Dejligt indlæg – godt at tage det op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Der mangler klart en holdningsændring hos både gæster og personale før doggybags bliver en stærk trend i DK. Men det kunne da været ret sejt! Det er jo både godt for miljøet og for pengepungen, som du også selv er inde på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AROII