min doggybag-debut
Tirsdag aften var jeg på Retour med mine gode gamle spise-kolleger S og J. Jeg kunne ikke modstå at kaste mig over en Steak Frites (rib-eye med fritter, salat og bearnaise), som jeg da også kom ret så langt igennem.
Jeg koncentrerer mig altid om kødet (og lader hellere nogle af fritterne fare), men selv med en ihærdig indsats kunne jeg altså ikke færdiggøre bøffen.
Inspireret at hele Stop Spild af Mad-bevægelsen bad jeg om at få resten af kødet med hjem. Jeg har lige siddet og kigget billeder igennem fra en USA-tur for 15 år siden, hvor jeg kan huske, at min papfar insisterede på at prøve konceptet doggybag af, på trods af (eller måske netop på grund af), at jeg var ved at dø over det. Syntes simpelthen det var så piiinligt og småligt osv. osv.
Det er jeg forlængst kommet over, bl.a. da jeg selv arbejdede som tjener. Der syntes jeg egentlig, at det var ret dumt at stå og hyle gode rester ud i skralderen og foreslog fra tid til anden gæsterne, at tage resten med hjem.
Og i tirsdags fik jeg simpelthen overvundet mit meget gamle doggybag-traume og kunne glad tage rib-eye med til frokosten på arbejdet. Tjeneren: Hun blinkede overhovedet ikke over min forespørgsel, men kom blot med en fin lille pakke til mig.
Har I bedt om en doggybag før? Og hvad er jeres holdning til det – kikset eller cool?
Sådan! 🙂
Det er jo lige med at tage “springet” til og spørge de første par gange, sådan er det vist ofte tror jeg 🙂
Jeg har ikke spurgt efter doggybags herhjemme, men håber snart at Nordjylland hopper gevaldigt med på den “trend”, for der bliver smidt så meget mad ud.
Da jeg boede i Sydafrika, var det helt normalt at man fik sine rester med hjem. Tjernerne spurgte selv om det og hvis man ikke skulle hjem lige bagefter man havde spist, så var det ikke noget problem og få afsat maden (desværre), da de mange hjemløse vil elske at få en doggybag 🙂
Så i de 6 mdr jeg var der, fik jeg nok en doggybag hver 2-3 gang jeg var ude og spise – og ofte når jeg selv havde mange rester, så blev der lavet doggybags til de hjemløse fra egne rester 🙂