BACK TO THE 80'S

PIZZA GALORE

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Nogle gange er der bare ikke noget bedre end hjemmelavede pizzaer! Det er dejligt uformelt, en god måde at bruge rester på, nemt at variere og så smager det bare fantastisk. Og så er det faktisk også hyggelig, uformel og nem gæstemad.

Det var netop hvad disse pizzaer skulle bruges til, da vi havde besøg af to voksne og to børn i onsdags. Dejen var æltet og stod til hævning og tomatsaucen var kogt sammen dagen før. Formår man at skylle og hakke det man skal bruge på pizzaerne (man kan også putte fyldet på inden gæsterne kommer – eller man kan lade dem være med til at bestemme kombinationerne), så er det nemt og også ret hyggeligt at bage, mens gæsterne sludrer ved bordet. Vores 5-årige gæst var særligt begejstret for at være med i køkkenet og fik (med hjælp) lov til at hive pizzaerne ind og ud af ovnen og servere dem.

Dejen kommer fra en gammel pizzabog vi har stående – og det er altid den vi bruger. Den bliver dejligt glat og smidig at arbejde med og giver god sprød skorpe.

Du skal bruge:

  • 30 g gær
  • 4 spsk lunkent vand
  • 1,5 spsk olivenolie
  • 1,25 dl koldt vand
  • 265 g hvedemel plus mel til æltningen
  • 3/4 tsk salt

Opløs gæren i det lunkne vand. Lad det stå 10 minutter. Rør olien og det kolde vand i, pisk saltet og 1/4 af melet i til massen er jævn. Herefter røres resten af melet i lidt af gangen. Dejen har den rette konsistens, når den ikke klistrer mere. Ælt den godt igennem (8-10 min.) til den er smidig og blød.

Lad dejen hæve under et fugtigt klæde. Skal det gå hurtigt, så dæk den til og lad den stå på køkkenbordet. Er du i god tid, så kan dejen opbevares i køleskabet med klæde over i op til 48 timer.

Dejen her giver to pizzaer, så gang bare op, hvis du skal lave flere. Dejen kan forresten også fryses: Drys dejen med mel og put den i fryseposer. Lad den tø op natten over i køleskabet eller over to timer på køkkenbordet. Supersmart lige at lave en ekstra portion og smide den i fryseren. Samme trick kan gøres med tomatsaucen og så er der aftensmad til en sløv søndag eller en travl hverdag.

Tomatsaucen blev freestylet lidt mere, men bestod af:

  • Dåsetomater
  • Hvidvin
  • Løg
  • Hvidløg
  • Krydderier (fx basilikum, oregano, timian, herbs de provence)

Løg og hvidlød svitses, hvidvin hældes over og koges ind. Tomater og krydderier tilsættes. Lad tomatsaucen koge ind til den ønskede konsistens (ikke for vandig) og smag til med salt og peber.

Photobucket

Photobucket

Kombinationsmulighederne er uendelige, men her er et par forslag:

  • Tomatsauce med friske tomater skåret i skiver og mozzarella. Når pizzaen er færdig lægges mortadella eller parmaskinke samt friske basilikumblade på. Du kan også smide baconskriver på før pizzaen ryger i ovnen.
  • Tun (fra dåse), udstenede oliven og kapers, parmesan.
  • Tomatsauce, rå pølse (vi brugte spansk butifarra, som bl.a. fås i Torvehallerne. Salsiccia kan også bruges), mozzarella og rosmarin.

Billederne ovenfor viser at stort set alt kan komme på pizza. Tænk gerne ud af boksen og forsøg dig med andre sager. Her er bl.a. porre og jordskokker blandt pizzadeltagerne.

Photobucket
(Tomat-i-tomat-pizzaen, som ses øverst – nu i bagt tilstand).

Photobucket
(Og her stærkt uskarp men med Mortadella-pølse og basilikum. Kom til at fucke mit kamera op, men tog altså billedet med, da jeg tænkte at det stadig gav en idé om den færdige pizza).

Når pizzaerne bages:

Ovnen tændes på højeste temperatur og varmluft. Vejen til sprøde pizzaer går gennem en sygt varm ovn! Lad ovnen blive ordentligt varm – og brug gerne en bagesten, hvis du har en. Den skal lægges i en kold ovn, så den ikke sprænger.

Dejen rulles så fladt ud som muligt. Et lille trick er at rulle dem ud på bagepapir – det er nemmere at flytte rundt med bagepapiret end dejen alene.

Fyld pizzaerne op med det, du nu vil have på. Husk: Less is more. Der skal ikke så meget fyld på, så bliver pizzaerne nemlig tunge og bløde i det.

Smid pizzaerne i ovnen én af gangen. De er sjovest når de er nylavede. Pizzaerne skal have ca. 8 minutter i vores ovn. Men det skifter fra ovn til ovn. Pizzaen er færdig når osten er smeltet og kanten sprød.

Photobucket

Pas på varmen i din ovn, så hurtigt ind og hurtigt ud med pizzaerne 🙂

 

 

4 kommentarer

  • Synes hjemmelavet pizza er den bedste familie aktivitet indenfor mad lavning – de små er bare så vilde med det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Sejt Vinnie. Det var også helt klart min fornemmelse, da vores unge gæst var en meget stolt pizzabager. Synes det er megafedt, når børn synes det er spændende at lave mad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Tak for verdens bedste opskrift på pizzadej 😀 og tippet om at den kan fryses. Jeg forstår bare ikke om den skal fryses før eller efter hævning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gane & Gaffel

      Kære Tilde. Beklager, jeg har først set din kommentar nu! Og i øvrigt, tak for at minde mig om den superlækre pizzadej. Den ér nemlig bare virkeligt god! For at være helt ærlig, så ved jeg ikke, om nedfrysning bør ske før eller efter den har hævet – og bogen har jeg ikke længere heller desværre. Så det må næsten komme an på en prøve, for jeg kan ikke give dig et klart svar. Beklager!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BACK TO THE 80'S