KERNESUNDE GROVBOLLER

The-tips fra Perchs

Photobucket

Photobucket

Som sagt fik vi også et par gode fifs med fra Perchs, til når man skal brygge sin the derhjemme. Ligesom med kaffe er det en hel videnskab – og der er nogle hurtige måder, man kan give sig selv en bedre the-oplevelse.

  • Brug koldt friskt vand
  • Bring det i kog og tag det af, så snart det koger. Nogle elkedler har det med at koge videre, selvom vandet faktisk er kogende, men det koger ilten ud af vandet, så tag det bare af, når det begynder at koge.
  • Lad vandet køle af i 5 minutters tid, hvis du laver grøn the. Vandet skal være ca. 75-80 grader varmt, for at du får alle de sunde stoffer ud af din the. Jeg synes også selv, at jeg kan smage en klar forskel: Hvis grøn the får for varmt vand, synes jeg den har tendens til at blive bitter.
  • The har brug for plads! Bruger du tre fra dåse, så sørg for at dit thefilter er så stort, at theen kan folde sig ordentligt ud, når den bliver overhældt med vand. Den kan udvide sig ret meget. Du kan også smide thebladene direkte ned i kanden og så si den færdige the over i en anden (forvarmet) kande.
  • Det samme gør sig gældende for thepose-the. Det er én af grundene til at de små nylonposer er smarte. Der er god plads, til at theen kan folde sig ud. (En anden er, at det er nemmere for vandet at væde theen og en tredje at nylonposerne ikke smager af noget.)
  • Rør gerne rundt i din the, når den har trukket færdig. Så sikrer du, at smagen fra theen er ordentligt fordelt.
  • Tag angivelser af trækketid, temperatur og dosering alvorligt. Drikker du Perchs, har de gode Perchs-søskende fået udviklet en the-app, så du altid ved hvor lang tid – og ved hvilken temperatur – netop den the du drikker skal have.

Photobucket

Photobucket

Fin nylonpose med thebreve fra Perchs – og tjek så lige posens motiv. Det er jo genialt. Manden på billedet er tidligere Perchs-ejer og vist nok de to nuværende ejeres oldefar.

Har I nogle the-tips I vil dele? Og hvad er jeres yndlingsthe egentlig? Jeg er stadig meget på urtevognen, men er blevet lidt småforelsket i Perchs White Tempel.

4 kommentarer

  • Min nye yndlingsthe er Fleur de Provence fra Tante T. Den er fantastisk! Grøn karamel med mint er også virkelig skøn (også fra tanten), og cool mint. Og ananas-ingefær. Jeg eeeeeelsker the, men synes også det kan ses på tænderne (måske er det rødvinen og kaffen?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder ikke som om det te du drikker har ret meget garvesyre (så det er formentlig kaffen og rødvinen)

      Selv er jeg bestemt ikke til urter. Der skal helst være en komponent af grøn, hvid eller sort te i. Rooibos skal helst være med orange eller anden citrussmag. Alt frugtte er en synd. Så hellere varm saftevand!

      Jeg synes det er så sejt tænkt af Perchs at de har lavet en te-app.

      /Snackdronningen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Maja, fedt at du har lidt mere styr på dette end jeg og Maiken. Jeg har nemlig også lige gået og været lidt sur på nogle begyndende misfarvninger på mine bisser. Men det kommer nok ikke til at ændre på indtaget af kaffe og rødvin 😉

      Jeg elsker både hvid, sort og grøn the samt Roiboos og alskens andre urteblandinger (har skabet fuld af Pukka). Almindelig frugtthe er jeg heller ikke meget for, men Perchs rykkede lidt ved min fordom.

      Perchs er i det hele taget ret cool! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Det lyder altså som nogle lækre theer du indtager. Jeg er også stor the-elsker og drikker oceaner af the, synes jeg (men det skulle jo også være så godt :-)). Cool mint har jeg dog fået lidt overload af, men altså.. hver the til sin tid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KERNESUNDE GROVBOLLER