ASIATISK CURRYKØDSAUCE

Sidste søndag aften blev bl.a. brugt i selskab med den utrættelige madelsker Hugh Fearnley-Whittingstall på River Cottage. Hugh var selv på X antal dage uden kød og var derfor optaget af grøntsagsretter med fylde og smag nok til at udgøre hele måltider.
Stik imod alle Hughs hensigter lod vi os inspirere af én af hans retter – og tilsatte så kød! Det var nok ikke lige det, der var meningen, men resultatet var altså ikke at kimse af!
Vi har flere gange forsøgt os med hjemmelavet karryblandinger her i det lille hjem – med skiftende resultat. Nogle har været skønne, mens andre er blevet bitre og faktisk uspiselige (hvis der er nogen, der har en idé om hvorfor, så smid lige en kommentar. Er stadig lost på den konto). Denne karry virkede dog lettilgængelig og ret bulletproof.
Karryen bestod af følgende:
3 Skalotteløg
3-6 fed hvidløg – alt efter styrke
1 stk Citrongræs
5-7 cm frisk ingefær
1 tørret røget chili (du kan også bruge en eller flere friske)
2 tsk spidskommenpulver
2 tsk tørret koriander (pulver)
1 spsk gurkemeje
Det hele smides i blenderen og køres på pulse-effekt eller blot i stød til det hele er jævnt.
Derudover skal du bruge følgende:
1 aubergine
400 g hakket oksekød
Risnudler
1 lille dåse kokosmælk
1 dåse flåede tomater
Evt. edamamebønner eller andre grøntsager til saucen
Vi fik en rest grønkålsalat til med æble og nødder, men jeg forestiller mig at en spidskålssalat eller en hvilken som helst anden simpel grøn salat kunne være lækker til
Auberginen skæres i chunks og steges brune og møre i rigelig olie (de suger en del, de små fætre)
Karryen hældes i en gryde og varmes godt igennem. Det frigiver smagsstofferne og karryen smager af mere. Kødet steges på en pande ved siden af og hældes ned i karryen når den er varm og kødet er brunet. Herefter tilsættes tomat og kokosmælk og det hele får lov at stå og hygge sig lidt.
Nudlerne koges efter anvisningerne på pakken – husk dog at skyl dem i koldt vand, når de er færdigkogt. Det stopper kogningen, så nudlerne bevarer biddet.
Hvis du bruger edamamebønner, overhældes de med kogende vand og står et par minutter. Smut derefter bønnerne ud af skallen. Det gøres nemmest ved at klippe bønneskallerne op mellem bønnerne og så smutte dem ud en efter en.
Når du har snittet din salat/spidskål/hvad du nu end vil have til, smider du auberginerne i saucen sammen med de smuttede edamamebønner og lader det varmen igennem.
Vi lagde lige ud med en lille grøn salat med avokado, citron og god olivenolie
Jeg synes det er længe siden, at jeg har sagt så meget uhm og ahm under et måltid. Så pyt med om den er lidt skizofren og ikke ved om den skal være vegetar eller kødret, indisk, thailandsk eller vietnamesisk. Retten indeholder så meget smag, at jeg var lige ved at falde bagover af ren begejstring. Det er bestemt ikke sidste gang den bliver lavet – ej heller karryen i andre sammenhænge. Måske den skal prøves uden kød næste gang, bare for at gøre Hugh glad 🙂
Du kan i øvrigt se originalopskriften her.
Lækkert! Til hvor mange personer?