LUCIA PÅ EN SØNDAG

Fordi jeg aldrig har prøvet det før (som voksen uden at have min mor med i køkkenet, vel at mærke) og fordi jeg var inviteret til søndagshygge og glögg hos min svenske veninde M, besluttede jeg mig for at prøve at bage luciabrød i søndags (lucia er en tradition de går lidt mere grundigt op i i Sverige end vi gør her i Danmark).

Jeg kan huske luciabrød som sådan en ret så hyggelig omgang bagværk, som min mor altid lavede i forbindelse med luciadag da jeg var barn, men kan ikke mindes at have fået det i hundrede år efterhånden.

Jeg googlede lidt rundt omkring på nettet og kunne konkludere, at luciabrød er et hot emne i blogland omkring juletid – både det danske og det svenske. Opskriften jeg endte med at følge var dog fra Valdemarsro – de fleste svenske opskrifter skulle der nemlig et eller andet skørt svensk kvark-produkt ved navn Kesella i, og det gav jeg lidt op på at opdrive her i det københavnske.

Valdemarsro opskrift kan findes her og den er bestemt anbefalelsesværdig. Mine luciabrød blev dog lidt skøre og små-buttede i det, i stedet for fint snoede, som de altså bør være – men øvelse gør forhåbentlig mester og smagen var fin – de blev i al fald godkendt af M til søndagshyggen senere på dagen:)

Her lidt stemningsbilleder fra processen:

Verdens dyreste krydderi i overraskende pæn indpakning fra Santa Maria

Safran møder mælk – også ret pænt

Lysegul dej møder min lyseblå KitchenAid

Rimelig klistret dej møder mine højre hånd – mens den venstre på egen hånd forsøger at lege fotograf – ikke særlig nemt skal jeg hilse og sige…

Færdighævet og flot gul dej med røde safran-pletter!

Stadig sådan relativt pænt snoede luciabrød inden turen i ovnen:

Done lucia-deal! Nu i den lidt mere buttede udgave…
PS: Ovre hos Frk. Kræsen a ka svenske Linn kan I finde en autentisk svensk opskrift på lussekatter, hvor der til gengæld også bliver første-gangs-eksperimenteret med de danske traditioner i form af æbleskiver… Mmmmm, hvornår skulle man liiige nå at lave det også…