OG DET SKETE I DE DAGE…

PIROG/SAMOSA FUSION

PhotobucketUd fra kombinationen af alt for mange uspiste grøntsager og udsigten til en lang togtur til Stockholm sidste weekend blev der i sidste uge bikset en slags pirog/samosa-fusion sammen i det lille køkken på Frederiksberg, der kunne komme med på togturen til det svenske. Havde man været helt frisk på friturestegningen, havde det sikkert været et hit at gå all in på samosa-stilen, men i et febrilsk forsøg på at skære ned på oliemængden, blev samosafyldet pakket ind i pirogdej (hvor der til gengæld gemte sig en god portion smør – og så var jeg måske alligevel lige vidt..). Men nevermind fedtstofferne, så blev de små dejpakker i al fald ganske rare.

De bestod af:

  • 2-3 bagekartofler
  • 1/2 hoved blomkål
  • 2 håndfulde frosne ærter
  • 2 porrer
  • 1 løg
  • 2 spsk karry
  • 2 spsk garam masala
  • 1 spsk chilipulver
  • Salt og peber efter behov
  • Halvanden portion dej – som til de her empanadas (havde dog ikke æg, og det gik fint uden, men har du æg, så smid dem i – tror de vil klæde dejen godt:))

Jeg startede med at få dejen klar efter empanada-forskriften. Den må nemlig meget gerne stå en halv times tid i køleren, og det kan den jo passende gøre, mens fyldet gøres klar.

Til fyldet startede jeg med at skrælle kartoflerne og skære dem i grove tern, inden de fik lov at koge igennem. De sidste 5 minutter af kartoflernes kogetid blev blomkålen, der var delt ud i små buketter lov til at komme med i kogevandet.

Mens kartoflerne kogte, finthakkede jeg løg og skar porrer i fine ringe. De blev svitset på panden i rigeligt med olie og hele baduljen af krydderier. Når kartofler og blomkål er klar smides de med over på panden (og den slukkes), kartoflerne moses med bagsiden af en gaffel, ærterne tilsættes og det hele rodes sammen og smages til med godt med salt og peber.

Herefter er det bare at samle piroggerne. Dejen udrulles tyndt (0, 3 cm) og der udstikkes fine cirkler med en skål eller lignende af passende størrelse (tror min var ca. 15-20 cm i diameter). Der toppes op med ca en spiseske fyld, og piroggerne lukkes som små halvmåner ved at tætne dem med en gaffel langs den runde kant.

PhotobucketPhotobucket PhotobucketPiroggerne stikkes med en gaffel (så dampen kan slippe ud) og pensles (gerne med æg) og bages i en forvarmet ovn på ca. 200 grader i en 15 minutters tid.

PhotobucketPhotobucket

5 kommentarer

  • Hvor er I kreative 🙂 Ser rigtig skønt ud.
    God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Piger!
    Jeg skulle lige høre jer – Har i lagt mærke til en ny side, der hedder Zulpa? http://zulpa.com/World/ <–
    Jeg har nemlig lagt mærke til, at den hver dag "spam-kommenterer" på mine indlæg, og når jeg så trykker på linket, ser jeg, at den gengiver mit indlæg på dens side (lidt ligesom findeopskrifter bare uden tilladelse). Jeg så så forleden, at den også gør det med jeres blog og nogle andre madblogs, jeg ikke kender..
    Ved I hvordan man stopper Zulpa med at gengive ens indlæg?
    K.h. Signe / girlslovefood

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Signe

      Jeg lagde godt mærke til at vi havde fået en slags kommentar/pingback fra dem den anden dag – og det virker ret skørt. Aner ikke, hvordan man får det stoppet, men vi må lige researche nærmere. Vi skal nok råbe op, hvis vi finder en løsning 🙂

      Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hey Emilie.
      Fandt ejerens mail her: info@zulpa.com
      Jeg skrev til ham, at han gerne måtte fjerne min blog fra hans hjemmeside.
      k.h. Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OG DET SKETE I DE DAGE…