VINTERSALAT, DU ER MIN VEN

CARBONARA MED PEBERBACON, SQUASH OG JETLAG

 photo carbonara4.jpgEfter min rare nytårsferie i Berlin nåede jeg lige hjem og vende på Frederiksberg inden den stod på en uges arbejde i Las Vegas. Nu kunne man måske tænke, at ingen da tager på arbejde til Las Vegas – men arbejder man med forbrugerelektronik, som jeg gør en del af min arbejdstid – så er januar og Las Vegas lig med arbejde. Første uge af januar står nemlig hvert år på det gigantiske Consumer Electronics Show i Vegas. Og efter sådan en uge (og ikke at forglemme jul og Berlin forinden..) var jeg noget kulret/jetlagget/jeg-har-spist-ude-2-uger-i-træk-ramt, da jeg endelig her for en uges tid siden kunne hvile mine trætte fødder på mit eget køkkengulv.

Det var derfor noget af en giga-fornøjelse igen at kunne lave sin egen aftensmad – og når jeg nu helt selv kunne vælge, det skulle være let – og jeg havde lidt ondt af mig selv, blev det til en omgang tøm-køleskabet-carbonara bestående af squash, peberbacon og den sædvanlige ægge/parmesanblanding. Jeg har sagt det før, og siger det igen. Den ret kan kurere al ondskab og selvmedlidenhed, man ellers synes har ramt én!! Hvilket vist også afspejles i alle de mange varianter af denne herlige ret, som jeg gennem tiden har berettet om her på bloggen;)

Til 2 personer skal du bruge:

  • ca. 125 gram spaghetti eller linguine per næse
  • 5-6 tykke skiver af den gode Princip peberbacon fra Føtex
  • Godt 1/3 af en squash, skåret i tynde skiver
  • 2-3 æg – sammenpisket og krydret med peber og lidt salt (alternativt 4 æggeblommer solo)
  • 1-2 gode håndfulde friskreven parmesanost

 photo pasta-2.jpg photo bacon-og-squash.jpg photo ggemassen.jpgFremgangsmåden er stort set som klassisk carbonara. Pasta koges al dente, mens bacon steges af sammen med squashen til begge dele er godt og sprødt (eller altså squashen måske snarere lidt branket og blød). Æg røres sammen med ost og krydres, og stilles til side. Når pastaen har kogt, drænes den – men husk at gem lidt af kogevandet. Pastaen smides herefter på panden til bacon og squash og røres med ca. 1 dl af kogevandet. Tag panden af blusset og lad det hele køle lidt af. Efter et par minutter eller fem kan æggemassen blandes i og røres godt sammen om alle herlighederne. Jeg synes generelt jeg plejer at have ret god styr på min carbonara. Men denne gang begyndte min æggemasse altså at koagulere en lille smule (dvs. blive til røræg). Det gjorde nu ikke så meget for smagen, men er nu altså rarest, når den ikke gør – så vær evt. lidt mere tålmodig end mig – eller rør evt. massen lidt sammen i den kolde pastagryde – det plejer at fungere for mig!

 photo carbonara1.jpg

2 kommentarer

  • oh no… ikke bland kød og grøntsager 🙁

    Men det ser godt ud! 😀

    jeg er bar elidt emsy med sådan noget, – arbejder på Q8 som studiejob, og der er det utrolig vigtigt at være renlig og hygienjnisk! og det er jeg også der hjemem! 🙂

    Please, ike bland det en anden gang.

    http://www.lesoe.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Lena

      Det er en god pointe. Som en behind-the-scenes info kan jeg berette at squashen blot blev flyttet over på samme bræt som baconen for at være med i samme billede. Så hygiejnen var sådan rimelig i orden under håndtering af råvarerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINTERSALAT, DU ER MIN VEN