NYTÅRSMENU FOR TO – DEL 3: SKYR-PANNA COTTA A LA ANNEAUCHOCOLAT

Sidste del af vores nytårsmenu bestod af skyr-panna cotta med brombærcoulis, karamelliseret rugbrød og hakket mørk chokolade. Skyr-panna cottaen er tyvsens-stjålet fra den gode Anne au Chocolat, som er årsagen til mange af mine hede chokoladedrømme.

Nytårsaften var en perfekt aften til at prøve denne opskrift af, som jeg har tænkt på meget længe. Jeg har ikke ændret det store ved panna cotta-opskriften, men skriver den alligevel med egne noter til nedenfor. Jeg valgte at lave halv portion af Annes og det blev til 4 små dessertglas. Det var helt perfekt til os.

Til gengæld legede jeg lidt med toppingen og brugte nogle af de brombær, som vi plukkede i sommer og som stadig ligger på frost i sommerhuset. Se Annes originalopskrift her.

Opskriften er helt perfekt i mine øjne. Særligt måske for de af os, der godt kan finde en klassisk panna cotta lidt for sød og blød. Skyren tilføjer lidt syre og friskhed. Lige som jeg bedst kan lide det!

Panna cottaen skal klart laves igen – måske med passionsfrugtcoulis på toppen. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til godt tilbehør til sådan en lækkerbidsken som denne!

Til 4 ikke så store portioner (som dem på billederne ovenfor sådan ca.) skal du bruge: 

• 1,75 dl piskefløde
• 60 g sukker – jeg brugte en blanding af mørkt rørsukker og almindeligt hvidt sukker
• 1 vanillestang
• 1 blad husblas – jeg brugte 1 og en kvart, men synes godt den måtte have været lidt mere blød)
• 175 g skyr

Åben vanillestangen og tag alle kornene ud. For at få vanillekornene til at slippe hinanden, kan det være en god idé at tage lidt af sukkeret, der skal i pannacottaen og vende det sammen med vanillekornene med en kniv (se ovenfor – pænt, hva’!)

Piskefløde, sukker, vanillekorn og -stang hældes i en gryde og varmes godt igennem, så sukkeret smelter. Dette kan gøres i god tid, for så kan fløden stå lidt og trække endnu mere smag ud af vanillestangen, som til sidst fjernes.

Flødeblandingen varmes op igen, mens husblassen udblødes i en skål i noget koldt vand. Tag husblassen op af vandet og ryst det meste af vandet af. Smid det i gryden til den varme flødeblanding og rør husblassen ud i fløden. Jeg brugte et piskeris, bare for at være sikker på, at der ikke kom nogen klumper. Det virkede nu ikke til at være det store issue.

Når husblassen er smeltet helt hældes flødeblandingen over i en skål med skyren i. Pisk de to ting godt sammen og hæld panna cottaen i 4 små skåle. Skålene stilles på køl. Det tager nogle timer før massen er stivnet ordentligt.

Mens panna cottaen stod og hyggede sig på køl lavede jeg små karamelliserede rugbrødstern af to skiver rugbrød. Rugbrødet var ret friskt, så jeg havde skåret de to skiver om morgenen og havde ladet dem ligge og “lufttørre” lidt på køkkenbordet. 1 skive brød havde nu været rigeligt. Se hvordan Anne gør lige her.

Desuden lavede jeg en brombærcoulis til at hælde ovenpå panna cottaen. Den bestod af frosne brombær, vand, sukker og limesaft, som blev kogt op og fik lov at stå og simre. Da brombærrene var kogt helt ud passerede jeg massen igennem en sigte for at sortere alle de små kerner fra brombærrene fra. De er ret store og ikke den vilde fornøjelse at få lov at tygge på.

Derefter røg den nu glatte masse tilbage i gryden og simrede indtil den var tyknet, som på det lille billede ovenfor.

Jeg sikrede mig at panna cottaen var stivnet og at brombærcoulisen ikke var for varm, før jeg forsigtigt fordelte den udover panna cottaen med bagsiden af en ske.

Til sidst blev panna cottaen serveret med drys-selv-rugbrød og – mørk chokolade. Mmmhhh! Og tjek lige hvor flot vanillen fordeler sig i panna cottaen. Synes det er så synd når vanillen falder til bunds, men her sørger skyren og den deraf lidt tykkere konsistens for at holde vanillekornene svævende.