JEG EEEEELSKER MORGENMAD

EARLYBIRDS KUNG FU STYLE

 photo kungfu1_zpsaaaeb83a.jpgHer i onsdags var vi tre blogdamer så heldige at blive inviteret ud at spise af Earlybird. Earlybird er et ret så smart koncept, hvor udvalgte restauranter i København sætter aftenens ledige borde “til salg” samme morgen og skærer en 1/3 af prisen på en udvalgt menu.

En virkelig fin måde at få fyldt bordene op på en række af byens restauranter – og også få os lettere spis-ude-skræmte danskere til at gå ud og spise på en helt almindelig tirsdag eller onsdag til tilforladelige priser.

Forud for vores Earlybird-besøg i onsdags har jeg benyttet mig af konceptet et par gange – det ekstrafine ved Earlybird er nemlig, at det er nogen ret så gode restauranter, man kan vælge imellem – så man er altid sikker på at få et godt måltid mad og ikke en eller anden obskur menu, som dem der engang imellem florerer på diverse mindre sobre deal-sites, der desværre også eksisterer.

Nå men altså denne onsdag stod vi alle tre ekstra tidligt op for at tjekke dagens deals (måtte jo forsøge at leve op til konceptets navn;)) – og blandt en masse gode steder faldt valget for aftenens middag på Kung Fu Izakaya på Sundevedsgade på Vesterbro, der belejligt havde et bord (og en rigtig rar menu!) ledig til tre damer.

Jeg har spist på Kung Fu’s søsterrestaurant på Nørrebro, Kung Fu II et par gange de sidste par år, men det er efterhånden virkelig lang tid siden, at min vej er gået forbi Vesterbro-filialen – måske faktisk tilbage til en 25-års fødselsdagsmiddag (min – gisp!!), som Lise og mine andre søde studieveninder gav mig (den gang vi stadig var unge, fattige og håbefulde studerende).

 photo kungfu2_zps542e295a.jpgKung Fu’s Earlybird menu bestod denne aften af fem serveringer udi det asiatiske køkken – og kostede vist ca. 199 kroner – hvilket er totalt et fund for pengene, når man tænker på, hvor meget kvalitet, mad og god service man får for sine penge.

Vi lagde ud med en omgang frisk- og rigelig sushi og Kung Fu’s fantastiske lemonader (et hit, hvis man lige vil skrue lidt ned for alkoholen uden at være hende den kedelige, der sidder og drikker danskvand eller cola).

 photo kungfu4_zps72a1a64c.jpg photo kungfu5_zpsf078540b.jpgHerefter fik vi lov at slå en anelse mave, før der blev disket op med dampende varme dumplings og sprødstegte forårsruller.

 photo kungfu6_zpscb0d8032.jpg photo kungfu7_zps83c95bd1.jpg photo kungfu8_zpsf4ff4806.jpgNå ja – og det var jo så kun de første to serveringer – nu var det tid til hovedretten!!! Her var vi alle tre efterhånden begyndt at få vores sag for på mæthedsfronten – men det var aaalt for tidligt at gi’ op – for her ventede der os fire grillspyd (hver!) flankeret af klistrede ris toppet med stegte forårsløg, en slags spidskål/asiatisk spinat og svampe sag, og et par koreansk-inspirerede kimchi og relish ‘sides’.

På trods af den snigende mæthed, forelskede jeg mig totalt i risene og de grillede rejer, Lise var ret så hooked på kål-spinat-svampe sagen og Julie støvsugede den koreanske relish fra bordet. Eneste ærgelse på hovedretsfronten var laksen, der desværre havde fået en tand for meget og var blevet lidt kedelig i det.

 photo kungfu11_zpsa7015923.jpg photo kungfu9_zps7e287706.jpg photo kungfu10_zps6cd16bfe.jpg photo kungfu12_zps2c5e63d8.jpgNå ja – og før vi kunne trille stopmætte ud i februar-kulden på vores cykler var det tid til aftenens valgfrie dessert. Trods vores flinke tjeners ihærdige forsøg på at sælge os desserten bestående af noget let og lækkert marineret frugt, faldt vi alle tre pladask for kokosisen med braiseret ananas – ikke så meget på grund af disse ingredienser –  men primært fordi den lokkede med små varme og sukrede doughnut-kugler – det var simpelthen umuligt at stå for – og smagte heldigvis lige så himmelsk, som forestillet sammen med en lille bid kokosis!

 photo kungfu14_zps93baf9c1.jpg photo kungfu13_zpsc7a13c89.jpg

Og så var der vist ikke så meget andet, at sige end tak for mad Earlybird og Kung Fu!! Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi lægger vejen forbi.

 photo kungfu15_zps0eb8f851.jpg

Dette er et sponsoreret indlæg, men er 100 % udtryk for vores egne holdninger 🙂

2 kommentarer

  • Jeg er helt enig. Earlybirds koncept holder!
    I modsætning til de andre “gode” deals, så får man faktisk et rigtig godt produkt hos den tidlige fugl.
    Thumbs up herfra.
    Din mad ser dejlig ud, Emilie. Jeg tror også, jeg snart melder mig frivilligt til en gang kung fu 🙂
    God søndag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      1000 Tak Mette 🙂 Og ja – det er lige præcis rigtig rart, at man ikke blir spist af med et eller andet skørt, bare fordi man har fået rabat på sin mad! Og kan kun gi’ mine varmeste anbefalinger til at gå all in på kung fu style 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG EEEEELSKER MORGENMAD