FRUGTSALAT AKA ABEMAD MED RÅCREME

Nuvel, det kan godt være at termen abemad hører mest til i børnehaven, men det er altså et ret hyggeligt navn. Uanset hvad du kalder den, så er det altså en virkelig skøn og sød lille sag. Derudover er den nem at lave, nem at variere og kan bruges både til dessert og som sødt indslag til brunchen. Det var netop i anledningen af en omgang sammenskudsbrunch i gymnasie-vennegruppen, at jeg kastede mig ud i at lave en omgang abemad.
Emilie har været så sej at tage initiativ til det nyeste skud på stammen af sammenkomster, nemlig sammenskudsbrunch søndag kl. 10 – kadencen er ikke fasttømret endnu, da søndagens brunch kun var 2. gang vi samledes, men konceptet er allerede en vinder i min bog. Det er nemt at fordele/sætte sig på de forskellige delelementer af en brunch, særligt fordi alting ikke behøver at passe sammen, og fordi mange af tingene er forholdsvis nemme at bikse sammen. Det var også ret hyggeligt at gå og nørkle lidt med en enkelt ret og så stille den på et bord, hvor man bliver forkælet med alle de retter/elementer, som de andre har taget sig af. Derudover er der bare noget hyggeligt ved at mødes en søndag formiddag, hvor hele dagen ligger åben for én. Nogle skal videre til andre aftaler, mens andre har tid til at blive hængende og søndagshygge lidt længere. Dejligt uformelt og overskueligt for alle parter (og Emilie har heldigvis opvaskemaskine – noget jeg stadig ikke har fået mig. Skandale!)
Nåhmen abemaden.. Det er jo næsten så simpelt, at der ikke er det store at skrive opskrift om, men jeg har alligevel et par tips, jeg gerne vil af med. Jeg synes det er vigtigt, at abemaden er blød og fugtig nok. Dvs. at der i min abemad skal godt med bløde, saftige frugter i.
Til storbrunch for 6 personer, hvor abemaden agerede sødt indslag, brugte jeg:
- Bananer (4 stk)
- Æbler (2 stk)
- Appelsiner (3-4 stk)
- Mango (1,5 stk)
Herudover kunne man også bruge pærer, kiwi, diverse bær, granatæbler, grapefrugt, passionsfrugt, ferskner/nektariner, blommer osv. osv.
Mangoen var et luksuselement i min variant og hvis du skal spare lidt kroner, kan den godt undværes. Omvendt gav den et dejligt blødt og eksotisk pift til abemaden.
Egentlig skal det hele bare choppes op. Jeg har dog følgende regler, når det kommer til abemad:
- Start med appelsinerne. De fileteres og fileterne skæres i mindre stykker. Pres al saften fra hinderne ned i skålen også.
- Appelsinsaften sørger for at bananer, æbler m.m. ikke bliver brune, når de er skåret i tern. Bare sørg for at vende godt rundt, når du hælder banan- og æblestykker i skålen.
- Æbler eller andre hårde frugter skæres i lidt mindre tern end de bløde frugter, så de stadig giver crunch, men at det ikke er noget man skal sidde og tygge på i hundrede år.
- Ellers er det bare at skære, skære og skære. Jo længere tid du laver abemaden før den skal spises, jo større tern kan du også skære de hårde frugter i. De bliver nemlig søbet ind og blødgjort af appelsinsaften som tiden går.
- Hvis udseendet betyder noget for dig, kan du også tænke lidt i farver. Min blev lidt kedelig farvemæssig og var meget gul/lys. Lidt hindbær, blåbær eller granatæbler havde gjort underværker her.
Råcreme (til højre, måtte bare lige have Emilies fine fad-blomst-anretning med) er en klassiker som tilbehør til abemaden og nøj hvor smager det altså også bare megagodt. Smumset, sødt, fedt og syndigt uden at blive overfedt eller fadt. Det er også nemt at lave. Se nu bare her..
Til ovenstående mængde abemad, skal du bruge:
- 2,5 dl piskefløde
- 3 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede, det svarer til 1,5 bæger)
- 3 små spiseskeer vanillesukker (jeg brugte min hjemmegjorte på tomme vanillestænger og rørsukker. Du kan også bruge købe vanillesukker eller sukker og kornene fra en frisk stang).
Pisk æggeblommer og sukker til sukkeret er opløst og blandinden er blevet lys og cremet
Pisk fløden til skum. Det skal ikke være alt alt for blødt, men heller ikke stift (genial beskrivelse, i know, men den bliver blødere af at blive blandet sammen med ægge-sukkerblandingen. Samtidig er jeg ikke fan af flødeskum, der er pisket så hårdt, at det bliver grynet/tæt-på-smør-agtigt).
Vend forsigtigt flødeskummet ned i ægge-sukkerblandingen (og ikke omvendt – det slå luften ud af flødeskummet) og vend til det er en ensartet masse.
Slut – så er der råcreme.
Jeg gav hakket mørk chokolade til abemad og råcreme og fornemmede at det vakte lykke blandt mine venner. Jeg skal SNART lave abemad igen!
Åh det ser godt, tror jeg snart vi skal have 🙂