BURGERSSS FRA HACHE!

Emilie har for nyligt givet en fin anmeldelse af Cocks’n’Cows og i samme runde stukket en anbefaling af Cafe Nørreports burgers ud til jer.

Jeg fortsætter i samme spor og kommer her med en lille kødfuld reportage fra Haché, der langer gourmet burgers over disken i lokalerne på Rømersgade – en sidegade til Frederiksborggade lige over for Torvehallerne.

Jeg har pt. en ubændig lyst til burgers og har et par steder, jeg gerne enten vil tjekke ud eller genbesøge. Haché havde jeg ikke været på før, men havde hørt godt om stedet. Derfor satte jeg mine søde studieveninder stævne på burgerstedet for et par uger siden. Det var de heldigvis med på – og et par af dem havde været der før, og godkendte valget af burgerjoint.

Lokalet er lyst med spejle i begge ender og virker meget luftigt. Der er ikke meget på væggene og det er sådan set fint nok. Akustikken er dog ikke den bedste. Det larmer ret meget derinde – og vi fik lov til at fjerne det ene af vores tre små kvadratiske borde, så femtemanden sad for bordenden i stedet for ved sit eget bord. Det var simpelthen for svært at høre hinanden fordelt over tre borde. Dog var det ikke så slemt, at jeg ikke vil komme igen. Jeg har faktisk allerede slæbt mine forældre derned efter en fernisering, så helt galt er det altså ikke.

Jeg var på forhånd blevet anbefalet stedets Umami-burger, som er en bøf af hakket lammekød, der foruden hjertesalat får selskab af trøffelpuré, parmesan, cheddar, semi-dried tomater,stegte svampe, syltede løg og miso mayo. Jeg var dog i et mere klassisk humør og hoppede på en bacon-cheese. Ikke noget jeg fortrød! Det var en no-nonsense burger af gode råvarer, som bare var som den skulle være! Bøffen kunne for min skyld godt have været mere rød, men den var på ingen måde tør, så jeg var glad og tilfreds.

Min sidemakker og jeg delte en omgang pomfritter. Ikke fordi det var en kæmpeportion, men jeg har altså tit svært ved at afslutte både burger og fritter. Man vælger selv sin dyppelse til fritterne. Ketchup skal man ikke bekymre sig om – det står på bordet i funky runde tomat-bøtter 🙂 Vi valgte en misomayo, som var ganske fin, men som ikke slog benene væk under mig. Det gjorde til gengæld den røgede chili-mayo, som var en anelse stærk (jeg er virkelig svagpisser, når det kommer til chili, så tag lige mine ord med et gran salt), men mest af alt aromatisk ud over alle grænser. Mine forældre og jeg hoppede på en trøffelmayo og det må nok være min yndlingsdyp so far. Faktisk er det ikke sikkert, at jeg kommer videre i rækken. Så god var den.

Uanset min manglende lyst til at prøve noget nyt, så fik umami-burgeren både hos af min studieveninde og af mine forældre. Jeg tror endda jeg hørte noget “bedste burger nogensinde” i min papfars anmeldelse af den. Han nød selvfølgelig et glas rødvin til, studieveninderne drak øl af forskellig art (de har et fint lille udvalg) og jeg hoppede på noget så spændende som danskvand – og en Orangina i anden runde. Der kommer postevand i kander på bordet, hvis man spørger om det. Uden beregning. Det er altid et plus i min bog! Der er altså plads til alle stilarter på Haché. Havde i mit stille sind håbet på, at der var hjemmegjorte milkshakes på kortet, men nuvel – det gik fint uden.

Haché har også et par desserter. En cheesecake, en affogato (vanilleis overhældt med et shot espresso) og le grand finale: Friturestegte marsbarer med vanilleis. Trods intens nysgerrighed kunne jeg ikke overskue at give mig i kast med sådan en tung børge, hverken den ene eller den anden gang. Men det MÅ næsten prøves en dag. Mine forældre hapsede begge en affogato, som de var meget glade for. 35 kr stykket – en meget fin pris.

Priserne skal i øvrigt også havet et par ord med på vejen. De er nemlig yderst rimelige. Alle burgere koster 95 kr. En ekstra bøf kan smides i for 25, pomfritter med dip koster 35 kr. Mange steder ender man med at give 120 for en kedelig caféburger med kedelige fritter. Her får du gode råvarer for pengene – og jeg kan godt lide konceptet med at fritterne tilkøbes. Fleksibilitet, ja tak 🙂

Ej altså.. og nu ser jeg at Emilie faktisk allerede har skrevet om Haché – blot i Roskilde-festival-version. Ps. Hun var også vild med chili-mayoen, se selv!