LØRDAGS ØLANDS-BURGERE

READY & SET FOR SVANSØ COOKOFF!

 photo Svansoslash_cookoff6_zps1e502f9b.jpg photo Svansoslash_cookoff7_zps932a7740.jpgHep hej, så er det sørme blevet tid til en lille konkurrence i (mad)blogland! Sammen med vores fine blogger-kolleger hos Smagsløjer, Cutecarbs, Det skal smage af noget og Anna Wurtz, har Svansø udfordret os til en CookOff. Og i den anledning var jeg i tirsdags et smut forbi posthuset, og måtte efterfølgende på bedste asiatisk manér, bevæge mig retur gennem byen på min cykel, stablet op med to store kasser stopfyldt med Svansø godter. Det lykkedes heldigvis uden cykelulykker til følge, og alle de rare sager er nu opmagasineret i mit lille køkken.

Svansø’s produkter er i min verden indbegrebet af convenience på den gode (og ret ofte også økologiske) måde – kvalitetsprodukter, der gør madlavningen lidt sjovere og lidt lettere, når du ikke har tid til at lave alting fra bunden. Og så er det ofte sådan nogen produkter, jeg falder over nede på Netto’s rodehylder, hvor jeg ender med at komme hjem med alskens ukurante indkøb af kikærter, hørfrø eller salatdressinger, som jeg egentlig slet ikke havde brug for, men bare alligevel ikke kunne stå for (kender I det?, eller er jeg det eneste voksne menneske i Danmark, der bare ikke kan stå for de hylder der?:)).

 photo Svansoslash_cookoff1_zps10f38d41.jpg

Nå men tilbage til emnet! Hvad går denne hersens CookOff, som vi har rodet os ud i, egentlig ud på:
Ret simpelt skal vi med udgangspunkt i de sager, vi har fået tilsendt fra Svansø, kreere og dokumentere vores bedste bud på en opskrift, som vi vil dele med jer i næste uge – både her på bloggen og via vores egen – og Svansøs Facebook-side. Her hos Gane & Gaffel har vi tre damer valgt at tørne sammen til en hyggelig mad-aften på tirsdag, hvor vi vil gå i køkkenet og tage vores bedste madlavnings-krea-hat på – for vi skal selvfølgelig vinde CookOff’en 😉 Og det der med fællesmadlavning matcher faktisk meget godt med Svansø, der gerne vil være kendt for god mad i godt selskab, så det kunne jo ikke passe bedre!

Vinderen af vores blog CookOff vil blive kåret i slutningen af juni, og bloggen bag vil vinde en rar præmie. Det er dog ikke kun os bloggere, der kan være heldig at løbe med en præmie – for vi har også fået mulighed for at udlodde en rar goodiebag til en heldig læser her på bloggen. Men mere om det vil følge i næste indlæg, hvor vi poster vores opskrift – så stay tuned 😉

 photo Svansoslash_cookoff2_zps50e129b2.jpg photo Svansoslash_cookoff3_zps8482ef54.jpg photo Svansoslash_cookoff5_zps65d65dea.jpg

Dette indlæg er sponsoreret, men er 100 % udtryk for vores egne holdninger 🙂

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LØRDAGS ØLANDS-BURGERE