TEST AF SQUASH-SPAGHETTI

Køkken-aggregater kan man aldrig få nok af – det er et kendt faktum. Så da jeg så en såkaldt spiralizer i håndholdt version på Madbandittens instagram, kiggede jeg lige en ekstra gang. En køkkendims, der ikke fylder alverden og som kan skære ens grøntsager ude på endnu en måde. Whats not to like? Som jeg vist har underholdt med herinde før, så synes jeg konsistens og form har utroligt stor betydning for smag- og spiseoplevelsen. En gulerod høvlet med tyndskræller er slet ikke det samme som gulerod skåret i små tern eller i skiver eller revet. Bare det om man river groft eller fint gør jo en forskel!

Jeg har tidligere fået grøntsagspasta på Palæo i Torvehallerne og syntes det kunne være fedt at kunne lave selv en gang i mellem. Ikke at jeg vil udelukke pasta fra mit liv for good (no way! Elsker pasta!) men variation er jo som bekendt altid godt. Og spiralerne kan udover pasta-alternativ også bruges til at spice en salat op osv osv.

Summa summarum lavede jeg en copycat på Madbandit-Jane og bestilte en Gefu-spiralizer på Amazon.co.uk. Jeg gav lige under 250 inkl. porto.

Så snart spiralizeren var kommet i hus, blev vi jo nødt til at prøve den. Et perfekt argument over for Clausen, som ikke deler mit vanvittige kærlighedsforhold til bolognese og derfor prøver at begrænse bolognese-middagene herhjemme.

Der blev derfor simret løs på en lækker ”sugo,” der blandt andet fik smidt et par saltede ansjoser i sig, mens løg og hvidløg blev svitset og derudover blev pimpet med alt godt for grøntskuffen: Lidt squash, masser af aubergine og nogle gulerødder. Alt sammen revet groft på rivejernet, så det nærmest smeltede ind i kødsaucen. Før flåede tomater og lidt oksefond røg i gryden, blev der hældt godt en halv flaske ”sløv” rødvin over kød og grøntsager, som fik lov til at koge ind og dampe godt af, før resten af væden blev tilsat. Elsker hvordan bolognese kan varieres i det uendelige.

Da saucen havde simret sig smød, blød og smagsfuld, gik jeg i krig med spiralizeren. Den fungerer lidt som en kæmpe blyantspidser, som man ”spidser” squashen/grøntsagen i. Spiralizeren har to ender: en til tynde strimler og en til tykke. Jeg lavede de tynde i denne omgang. Hvis man er god til at køre grøntsagen ”steady” igennem spiralizeren kan man næsten lave uendeligt lange spaghettier med den. Hvis man gerne vil starte på en ny spaghetti, kan man blot give grøntsagen et lille vip, så strimlen knækker.

Man kan ikke undgå en anelse spild med spiralizeren. Der hører et lille endestykke med pigge med, som man kan sætte i grøntsagen for at få så meget som muligt med, uden at snitte fingrene af. Jeg tror nu jeg skulle have snittet enden af squashen først. Piggene ville i hvert fald ikke særligt gerne sidde fast i den noget ujævne squash-ende.

Her kan I se, hvad der blev tilbage fra mit spiraliserings-eventyr. Jeg synes det er acceptabelt – men gemte selvfølgelig det sidste, som blev smidt i en salat dagen efter. Havde vi lavet spaghettien før bolognesen, havde vi bare kunne smække resten i saucen.

Spiralerne blev smidt i en skål og fik hældt kogende vand og et skud salt over sig. Der blev lige rørt rundt en gang eller to – og så blev spiralerne drænet.

Jeg må sige at det altså virkeligt var lækkert med et friskt, let og knasende alternativ til pastaen. Jeg ER altså pasta-elsker, men det var virkelig en dejlig afveksling. Kødsaucen får lov til at fylde lidt mere i landskabet, men det kommer selvfølgelig an på hvor meget squash-spaghetti man laver. Vi brugte én squash til to personer og det var fint, men der var ikke overvældende meget. En gulerod eller lidt kinaradise oveni havde måske været perfekt (og ja, der SKAL en klart smør (eller to) på spaghetti med kødsauce, squash eller ej).

Glæder mig til at bruge min spiralizer igen – både til spaghetti-substitut og til alt muligt andet.