ROSKILDE FESTIVAL - MAD, MUSIK OG MODE - HIPHOP'EREN!

ROSKILDE FESTIVAL – MAD, MUSIK OG MODE – ROCK’N’ROLL’EREN

 photo more-than-eating_zpse72443b6.jpg

SÅ er vi kommet til trejde og sidste runde af vores warm-up indlæg til årets Roskilde Festival. Denne gang er det rock’n’roll’eren der står for tur. Nogen mener at rock er det eneste der bør spilles på Roskilde Festival, så rock’n’roll’eren skal selvfølgelig også have noget spalteplads hos både os, MusikLarm og Sorthed!

Selv kom jeg altså sådan til at tænke på en tekstbid fra et af Nik & Jays helt tidlige hits: “Smadrer hoteller, smadrer din guitar. Fuck alting, jeg vil bare være rockstar.” (Hmm spørg mig ikke hvorfor, men det var altså det der kom op – og jeg synes at attituden har meget at sige i ægte rock’n’roll. Derfor er dette indlæg dedikeret til mad på årets festival som enten har masser af attitude, VIP-feeling og/eller extravaganza – noget ud over det sædvanlige.

De tre madoplevelser enhver med med attitude og rock’n’roll bør unde sig selv er derfor:

Nikolaos Strangas’ Afternoon High Tea
Ja det lyder måske lidt off, men hvor rock’n’roll er det egentlig ikke lige at kunne ignorere mudder/tisstøv og halvkollapset telt for en stund og sætte sig til det mest overdådige kagebord og nyde de smukkeste og mest smagfulde kager og macarons (jeg gætter bare) midt på festivalen, men alligevel lidt væk fra det hele. Stalden, der huser de fleste pop-up-events i løbet af festivalen, består af et lille aflukke, man bliver sluset ind i for at nyde de skønne sager – så køb en billet og føl dig som Rihanna/Lars Ulrich og få en omgang seriøs VIP-treatment af Hr. Strangas.

Strangas’ Afternoon High Tea foregår søndag kl. 12-13  og kl. 14-15 ved Stalden i Gloria Zone. Pris: 75 kr.
Søndag kl. 14-15 ved Stalden. Pris 75 kr.

 photo strangas2_zps4e18cccd.jpg

 

Bare et lille eksempel på en standard-kreation fra Strangas’ side. Her dog i hans egen dessert boutique på Åboulevarden

Food Court
Som noget helt nyt etablerer Roskilde Festival en Food Court med cirka 18 små boder i staldområdet ved Gloria. Food Courten kommer til at udgøre et stort madlaboratorium, der tager festivalmad til et helt nyt niveau. Det bliver kort sagt festivalmad-extravaganza med kæmpe summende udvalg af lækre sager – og det er der sgu lidt rock’n’roll over! Og gudhjælpemig om der ikke bliver minimum 60% økologiske råvarer i alle Food Court’ens boder!

Jeg skal i hvert fald forbi Food Court’en og føle mig rok og rul-agtig, mens jeg boltrer mig i alt fra Palæo-bolognese og milkshakes til Pho Supper, sydsjællandske egnsretter, grød fra GRØD og en masse andre spændende kulinariske tilbud!

Du finder Food Court i Staldområdet ved Gloria Zone.

 photo china-china-forrsruller_zps560fa6a2.jpg

 

China China har tidligere gæstet Roskilde Festival og serveret prægtige forårsruller for os!

Madboder med attitude: Wok&Roll og Rock’n’Risotto
Særligt disse to står ud, når man kører listen over boder på årets festival igennem og leder efter attitude! Rock’n’Risotto rocker risottogryderne og byder bl.a. på lækre combos som braiseret lam, rosmarin og hvidløg, risotto med kylling eller hvad med en tigerreje-risotto i spicy tomatrelish?

Wok&Roll disker op med bl.a. ramen hønsekødssuppe med friske grøntsager, marineret kylling og nudler, samt friske forårsruller af rispapir m friske grøntsager og kyllingekød.

Du finder Rock’n’Risotto ved BYcenter East og Wok&Roll ved Handelsøen. 

 photo silverspoon-jamies-risotto_zpsfc0aa12f.jpg

 

Her en Roskilde-Risotto fra sidste år – dog fra et Silver.Spoon-arrangement, men tæt på!

Stik forbi MusikLarm og få musikalske rock’n’roll-tips og besøg Sorthed, der beretter om det helt rigtige rock-outfit til festivalen.. Og så rigtig god festival!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ROSKILDE FESTIVAL - MAD, MUSIK OG MODE - HIPHOP'EREN!