KØKKENGEARSHOPPERI I BERLIN

BRUNSVIGERDATE

 photo brunsviger01_zpsb0f1b389.jpg

Torsdag stod den på brunsvigerdate med min studieveninde A. Da vi var på denne tur, havde hun en meget indgående samtale med en anden veninde om brunsvigers karakteristika og do’s and dont’s, knasende remonce versus blød remonce m.m.. Det lød meget pro i mine ører, og da jeg faktisk aldrig har bagt en brunsviger før, føltes det voldsomt oplagt at invitere hende på fællesbagnings-brunsvigerdate. Det var hun heldigvis med på og torsdag blev altså dagen, hvor brunsvigeren skulle i ovnen. Clausen var så galant at tilbyde at hjælpe med at spise kagen og endda lave kaff’ til, så vi endte med først at spise en let middag og så forgribe os på den sagesløse brunsviger efterfølgende.. Ret perfekt aften på altanen i Nordvest, hvis du spørger mig.

Nåh, men videre til den brunsviger. Jeg quizzede A om, hvilken/hvilke opskrifter hun plejede at gå frem efter. Både Karolines klassiske og Meyers blev fremhævet og vi endte da også med en freestyleblanding af begge. Det er dog Hr. Meyer der skal have credit for bunden og for remonce-elementer som marcipan og kanel. Vi justerede særligt i forhold til processen, og så lavede vi (selvfølgelig) mere remonce end opskrifterne lagde op til!

Bund

  • 2,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 5 g havsalt
  • 450 g hvedemel
  • 40 g blødt smør

 

Remonce

  • 75 g marcipan
  • 200 g brun farin
  • 200 g smør
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk kanel
  • Evt. lidt ekstra brun farin

Sådan gør du: 

Vandet hældes i en skål og gæren opløses heri. Slå ægget i blandingen og rør det godt sammen. Bland mel, sukker og salt i en anden skål og tilsæt det til væsken, evt. lidt efter lidt, så går det nemmere med at få rørt sagerne sammen. Når dejen har samlet sig nogenlunde, skæres det blødes smør i tern og æltes ind i dejen. Vi rørte den sammen/æltede med en røreske, da den er noget snasket/blød i det. Det er fint, det er sådan den skal være. Vær grundig med æltningen, så dejen bliver blød og elastisk.

 photo brunsviger02_zps4f2c03ab.jpg

Stil til hævning en halv times tid.

 photo brunsviger03_zpsd3cf2de8.jpg

Herefter hældes dejen i et smurt fad og fordeles/trækkes ud, så den dækker bunden. Vi forsøgte først at rulle den ud, men dejen var simpelthen for klistret til at det lod sig gøre 100 %, derfor denne fremgangsmåde, som fungerede fint!

Lad nu dejen hæve en times tid i formen. Den skal gerne vokse til dobbelt højde. Tænd også for ovnen – 200 grader (ingen varmluft).

 photo brunsviger04_zps0995753a.jpg

Når tiden er ved at være gået laves remoncen: Smid smør og brun farin i en gryde og varm sagerne op, så sukkeret nogenlunde smelter. Tag gryden af varmen og riv marcipanen groft ned i blandingen. Tilsæt honning og kanel. Du kan også bruge sirup i stedet for honning og rør blandingen godt sammen.

 photo brunsviger05_zpsdc3f87d2.jpg

 photo brunsviger06_zpsfb36af73.jpg

Lav dybe huller i dejen med fingrene og hæld/smør remoncen ud over dejen med det samme. Det er nemmest at fordele remoncen hvis den er godt flydende. Vores blev lige det fasteste, men vi smurte den ud med en dejskraber og det gik fint. Synes du din remonce er for fast, så tilsæt evt. lidt mere smør og/eller honning/sirup.

Smid brunsvigeren i ovnen og giv dem omkring 15-20 minutter. Kig til den efter 10-12. Remoncen må gerne være flydende, så det er selve dejen der skal tjekkes: Stik en kødnål eller gaffel i kagen – når den kommer retur uden dej på, er kagen færdig.

 photo brunsviger07_zps7432c296.jpg

Lad kagen køle lidt ned og spis så!

 photo brunsviger08_zpsb20dff48.jpg

Brunsvigeren blev dejligt luftig og blød, al den brune farin var smeltet godt sammen og knasede derfor ikke. Kanterne på kagen derimod var blevet til lækker gooey karamel. Det er nok en smagssag/religion man helst vil kunne knase sukkerkorn i sin brunsviger eller om man er til karameliseret remonce eller ej, men god – det var den!

Kagen er sjovest, når den stadig er lun. Claus Meyer giver den en levetid på 5-6 timer efter den er blevet bagt. Vi gemte dog det vi ikke kunne spise og varmede det op i ovnen dagen efter pakket ind i sølvpapir. Det fungerede perfekt som genoplivningstrick: Remoncen blev halvflydende igen og “brødet” genvandt sin svampede blødhed. Haps!!

Dette bliver højst sandsynligt ikke den sidste brunsviger-date. Næste brunsviger i støbeskeen bliver formentlig med kagecreme! Er der nogen af jer, der har prøvet det?

29 kommentarer

  • Som ægte fynbo og brunsviger-æder vil jeg bare lige sige – dét der, det ser FANTASTISK ud!! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes der skal være mere snask!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Haha, det er noteret! Vi lavede endda mere end opskrifterne foreslog, men jeg synes også godt den kunne tage lidt mere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Dét er et ægte kompliment! Tak, Sofie! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt lide at du bruger ordet “religion”, fordi
    brunsviger er virkelig noget os fynboer har en stærk holdning til
    (også til udtalen – det kan de fleste ikke-fynboer ikke finde ud
    af. “Brun” skal siges lige som når et dyr eri “brunst” eller lige
    som Grundtvig). Men din bund ser virkelig god ud! Dog ville jeg
    mene der skulles endnu mere snask på. Men vi fynboer foretrækker at
    niveauet når højder hvor man behøver et bad efter at ha’ spist et
    stykke. Og det er sjovt du lige fremhæver Meyer. Hans brunsviger
    fra hans butikker er nok den dårligste brunsviger jeg i mit liv har
    fået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hov, hej igen Jeanett. Jamen jeg var også næsten nervøs for at poste opskriften, fordi jeg ved at i fynboer har meget stærke følelser omkring jeres “nationalkage” – og tak for reminderen med udtalen. Jeg er vist sådan en der kommer til at sige det forkert 😉
      Jeg har ikke prøvet Meyers egen, men bunden vi lavede er stort set hans opskrift.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bunden husker jeg heller ikke som dårlig – jeg havde mere fokus på den kæmpe mangel på snask på hans (dem han sælger færdigbagt). Men der ser jeres noget bedre ud! Jeg ville ikke sige nej til et stykke 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay, jeg savler! Mmm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hihi. Se at få tørret dig om munden og stik så i køkkenet og lav en omgang brunsviger asap. Det kan virkelig anbefales!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er netop i gang med at lave den! Og jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i den. Mums (-:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Mhhh! Rigtigt god fornøjelse! 🙂 (er slet ikke misundelig!!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold.Nu.Op.Hvor.Ser.Det.Lækkert.Ud! Jeg bliver så
    lækkersulten lige nu og kan næsten smage jeres fantastiske
    brunsviger, det bliver ikke meget mere lækkert end det når de er
    lavet ordentligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Nej det er altså noget helt særligt med sådan en nybagt brunsviger lavet med masser af kærlighed!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MUMS – nu bliver jeg nødt til snart at bage brunsviger…. Den ser top-lækker ud og rigeligt med remonce 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Tak, Ditte (og tillykke med blogfødselsdagen!) – der er nok ikke andet for end at du må i gang med en omgang brunsviger inden længe!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ami

    Den skal klart prøves.

    http://iamami.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren H

    Nøj, hvor ser den god ud. Den mangler bare at blive dekoreret med flødeskum, så har du en brunsviger, som den serveres i Vendsyssel – MUMS!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hov! Den version har jeg aldrig hørt om før. Spændende. Det må jo næsten prøves.. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    På Fyn er det normalt at putte kagecreme i remoncen – og det er dét, der gør remoncen flydende, selvom man IKKE smelter farinen inden kagen kommer i ovnen. Og så er kanel altså et don’t i brunsvigersammenhæng – en fynsk remonce består blot af smør, brun farin og kagecreme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja vi cuttede også gevaldigt ned på kanelen ift. Meyers opskrift, men gav den alligevel lige et lille skud 🙂 Jeg må forske lidt mere i det kagecremesprojekt dér. Det lyder spændende. Og så skal jeg ellers hilse og sige, at der var indgående diskussioner om hvorvidt farinen skulle forhåndssmeltes eller ej 🙂 Jeg må prøve den anden variant også! Snart..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, jeg elsker-elsker-elsker brånner! Som en ægte fynbo kan jeg kun sige: prøv det med kagecremen, det er SÅ godt, og farinen skal altså knase lidt 😉 Har et superhit af en opskrift her: http://dronningemad.weebly.com/1/post/2011/07/lillemors-brunsviger.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • OG ingen flødeskum – der skal være matadormix på! Kombien af snask, kagebund, laber larve og vingummi er fænomenal!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Selvfølgelig har du jo en opskrift!! Fantastisk Maiken. Jeg må se at lave mig en ny brunsvigerdate og komme i gang med kagecremesmanøvren! Og måske en pose matadormix 😉 Tak for tip!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sådan. Der var en ægte fynsk brunsviger. Matadormix på er genialt. Er dog flov som fynbo – vidste ikke at det var kagecreme i snasket der gjorde den god. Fy til mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Der er intet der slår brunsviger! Ser fantastisk ud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Den var altså også virkeligt skøn. Snart igen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    hvis i vil gøre brunsviger dejen ekstra lækker, smager det super godt, at tilsætte en halv mørk øl og lidt appelsinsaft ;-))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KØKKENGEARSHOPPERI I BERLIN