ROMERSK MIDDAG

Her i weekenden stod den på lørdagsmiddag hjemme i hytten på Frederiksberg med et par gode gymnasievenner. Og da det var en god lørdag med masser af tid (og i dagens anledning en anelse laissez faire forhold til min pengepung), gik turen ind forbi Torvehallerne og shoppe gode sager til aftenens middag, som stod i det romerske tegn. Vi kastede os nemlig ud i en klassisk (og helt vildt simpel) romersk pastaret – cacio e pepe – i en version med hjemmelavet pasta vel at mærke! – efterfulgt af vaskeægte saltimbocca a la romana (der vist betyder noget med at springe ind i munden..). Nå ja, og så en masse rar vino til at skylle de romerske herligheder og lørdagen ned med.

Til saltimboccaen brugte vi:

6 tyndtskårne kalveschnitzler (fra Cleavers meat market)
6 tyndtskårne skiver parmaskinke
Salvieblade
Tør hvidvin, smør og peber

Og vi serverede masser af godt brød + dampet spinat on the side

Til cacio e pepe’n brugte vi:

350 gram italiensk durummel
3 æg
lidt vand
150 gram pecorino
Masser af friskkværnet peber, god olivenolie og kogevand fra pastaen

Inden al den heftige madlavning gik i gang, startede vi middagen ud med at smovse i lidt godt brød fra nabobageren Brødflov flankeret med fantastiske hjembragte pølser fra Italiens land – altid godt til at starte sådan en romersk middag ud med og tage den værste madlavningssult.

Det vigtigste der ellers er at sige omkring den her middag er faktisk, at man ikke må gå ned på råvarerne – som italienerne ville sige det (på engelsk…), er det et spørgsmål om ingredients, ingredients, ingredients – for når man laver mad med så simple råvarer, skal hver enkelt ingrediens også bare spille.

Pastaen er første projekt coming up. Mel samles med æg og vand (efter behov) til man har en god smidig og sammenhængende dej. Der skal lidt muller og tålmodighed til. Ellers er det faktisk lige ud af landevejen. Herefter smides dejen i en plastikpose og sættes på køl i en halv times tid.

I mellemtiden kan man passende gøre saltimboccaen klar. Kalveschnitzlerne bredes ud og flades lidt med håndroden. Der toppes med salvieblade og parmaskinke og det hele samles med tandstikker eller hvad du nu har (vi havde kun grillspyd, men det gik også helt fint).

Og så er det ellers tilbage til pastaen (der efter klassisk italiensk stil blev serveret som en primi, før kødretten). Har du en pastamaskine er det bare om at få gang i den. Det havde vi ikke på matriklen, så det blev til håndkraft. Først udrullet med kagerulle og derefter snittet fint i 5 mm brede tagliatelle bånd. Og herefter skal det hele faktisk gå ret hurtigt, så mens du koger pastavandet op, rives der en god omgang pecorino fint, og den meget groftkværnede peber tørsvitset på en pande for medium varme hvorefter den får følgeskab af et par gode store sjatter olivenolie (alt dette gøres lige inden pastavandet koger op).

Når pastavandet koger, smides lidt salt i og pastaen tilsættes. Det tager godt og vel et minuts tid, så det går virkelig lyn.børge.hurtigt!

Når pastaen har kogt, blandes den over i panden med peber og olie, vendes med pecorinoen, hvorefter der tilsættes lidt pastavand en skefuld af gangen. Pastavandet legerer sammen med osten til en slags blød ostesauce og den skarpe peber giver bid og smag til retten – det kan næsten ikke blive mere simpelt. Retten som sådan er sikkert et påhit ud af nød og fattigdom, men det smager virkelig virkelig fantastisk! Hvis man vil være lidt festlig, kan man lige rive et par omgange pecorino og kværn peber over retten inden servering.

Og efter at have smovset i den gode pasta var det fluks videre til saltimboccaen. Der igen er en hurtig omgang. Panden skrues simpelthen bare op for fuld blus, der smides en god klat smør på, og schnitzlerne steges for fuld varme ca. 1-2 minutter på hver side. De er godt salte, så de skal blot have et kværn peber over i processen. Når de er done, tages de af panden og stilles til side på en tallerken, hvorefter panden steges af med en god omgang hvidvin og smages til med salt og peber. Vi serverede som nævnt en omgang dampet spinat til, der blot havde fået følgeskab af lidt skalotteløg, salt og peber.

Og nøøøj, hvor var det altså godt – helt enkelt og ret så smagfuldt – og lige tilpas ovenpå den lidt mere mættende pasta primi.