DEN ULTIMATIVE SUPPEKLASSIKER: KARTOFFELSUPPEN

Da vi for et par ugers tid siden havde nogen af de gode maltboller tilbage fra denne omgang bagning og tilsvarende et lokkende stykke italiensk peberbacon i køleskabet, blev det besluttet, at middagen i det lille hjem på Frederiksberg skulle bestå af den ultimative suppeklassiker i min bog! Kartoffelporresuppe med bacontopping. Og så naturligvis med maltbollerne, som det rare brød, der skulle dyppes i suppen ‘on the side’.

Kartoffelsuppen her er ret plain med det enkle lille twist af knuste korianderfrø, som jeg lærte for et par år siden, giver en rigtig rar smag sammen med kartofler.

Vi brugte til to personer:

• 6 almindelige kartofler vasket og skåret i tern
• 2 små gulerødder, skrællet og skåret i mindre stykker
• 1 lille løg, skåret i tern
• Det hvide af to porrer skåret i ringe – det grønne gemmes og bruges til at stege sammen med bacon som topping
• 1-2 liter god grøntsagsbouillon – f.eks. Irmas
• 1½ dl. piskefløde
• 2 tsk knuste korianderfrø
• 1 spsk herbes de provence
• Salt og peber til at smage til med
• 150 gram god bacon (vi brugte her en importeret lufttørret peberbacon fra Italien, men mindre – f.eks. Irmas gode bacon i tykke skiver, eller Princips (Føtex) peberbacon kan også gøre det.

Kartofler, løg, porrer og gulerødder svitses i olivenolie og lidt smør i en gryde uden at løgene brænder på. De knuste korianderfrø, salt og peber tilsættes og der svitses videre i en fem minutters tid til grønstagerne begynder at tage lidt farve. Herefter er det i med din bouillon, så den dækker grøntsagerne og lidt til. Og så er det ellers bare at være tålmodig og lade suppen simre for svag varme en halv times tid til grønsagerne er møre og klar til blenderen.

Gryden tages af blusset og suppen køres igennem med en stavblender til den er god, tyk, cremet og ensartet uden klumper. Tykkelsen er selvfølgelig altid en smagssag. Jeg foretrækker en ret tyk og creamy suppe, er næsten er som lind kartoffelmos, men er man til den tyndere variant er det bare at spæde op med bouillonen! Efter turen med stavblenderen tilføjes fløden, der smages efter med salt og peber og suppen koger igennem en fem minutters tid, mens topping tilberedes.

I dette tilfælde ved at baconen blev skåret i aflange tern og svitset til det blev sprødt og godt på en pande sammen med de grønne porreringe. Og hvis ikke det var fordi, at fedtpolitiet nok ville komme efter mig, hvis jeg gjorde det, kunne jeg havde spist denne topping helt for sig selv:)

Modstår man dog den fristelse, er det bare om at toppe et par portioner suppe op med bacongodterne og servere det hele dampende varmt på en kold dag.