BUTTERNUT SQUASH MUFFINS

EFTERÅRSSPISERIER

eftera%cc%8arsweekend7
Oktober måned er i min verden den ultimative efterårsmåned. Og i år har den bestemt heller ikke skuffet mig med det ualmindeligt flotte og kolde solskinsvejr og de orangerøde blade på træerne.

Så selvom jeg lige nu spenderer dagene under varmere himmelstrøg i Singapore, så skal jeg ikke være typen, der brokker mig over efterårslivet i Danmark.

eftera%cc%8arsweekend
Mine forgange weekender i Danmark har nemlig også budt på masser af hyggelige og gode sager. Blandt andet disse rare hindbærsnitter, der blev indtaget til søndagsfrokost med en håndfuld veninder, deres mænd og børn – og som I kan finde opskriften på lige her.

Det er sørme også blevet til en sommerhus-tur med kæresten med ild i pejsen, gåture i skoven og gode sager til mavsen.

eftera%cc%8arsweekend4
Blandt andet rodede vi os ud i herlige hjemmelavede raviolier med fyld af græskar, bacon, feta og salvie – naturligvis serveret i en lind lille smørsauce med salvie til at toppe op med! Ravioliprojektet var rent faktisk en lille test forud for en større middag, der er på programmet her om et par uger, så jeg vender sandsynligvis stærkt tilbage med en egentlig opskrift – testen lykkedes nemlig og de blev rigtig gode!

Da sommerhusturen desværre også bød på en begyndende forkølelse for mit vedkommende blev der bikset en varmende blomkålssuppe sammen. Det var min kæreste, der stod for den – og det er en opskrift jeg fluks vil dele med jer, for den var super nem og smagte dejligt!

Til to personer brugte vi:

  • ½ hoved blomkål i mindre buketter
  • Lidt olivenolie
  • ½ liter mælk
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • Salt og peber til at smage til med.

eftera%cc%8arsweekend5
Blomkålen skæres i mindre buketter og ’koger’ under låg sammen med fennikelfrøene i en sjat olie ved medium varme til blomkålsbuketterne begynder at mørne. Du skruer evt. lidt ned for varmen, hvis blomkålen skulle finde på at begynde at brænde på. Efter ca. en 10-15 minutter skulle blomkålen gerne være mør og mælken tilsættes. Det hele blendes med en stavblender, der smages til med salt og friskkværnet peber og suppen varmes hurtigt igennem, og så er der serveret!

eftera%cc%8arsweekend6eftera%cc%8arsweekend8eftera%cc%8arsweekend9Vi sluttede turen i sommerhusland af med et hurtigt visit  i Tisvildeleje, hvor jeg fik sæsonens sidste omgang kakao fra Risteriet og vi hapsede et par italienske Cantuccini til deling:)

2 kommentarer

  • Mmmh, en billedstrøm af rene lækkerier – bliver helt sulten! 😀 Men okay, den effekt har jeres blog nu engang altid.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BUTTERNUT SQUASH MUFFINS