PROVSTEKAFFE - TIP TIL NV

MARMELADEMARCIPANMUFFINS MED SMØR

 photo muffins07_zps20717a5e.jpg

 photo muffins01_zps0aab2b6d.jpg

 photo muffins06_zps770607bf.jpg

Efter en solid gåtur lørdag fik Clausen den geniale idé, at der skulle muffins på bordet. Han har længe talt om, at han i Australien fik serveret muffins med smør, og at det var et stort hit. Først var jeg skeptisk, men man er vel smørglad og jeg må sige at det fungerer fantastisk godt! Disse muffins er nemme at lave og kræver ikke det mest avancerede fjernlager. Det mest eksotiske er marcipanen (og nu da butikkerne allerede har valgt at sætte alle julesagerne frem, bliver det i hvert fald ikke noget problem at skaffe (hvad sker der, butikker?!! Bliver lige forarget hvert år. Julen starter til december. Basta!)).

Inspirationen til disse muffins kommer fra den gode Valdemarsro. Jeg har sat sukkerindholdet en del ned. Dels fordi jeg har tilført marmelade, der allerede havde en del sødme, dels fordi det ikke skulle være full on søde kager, men mere henad en sød bolle. Jeg skriver derfor min version af opskriften nedenfor. Den originale finder du her.

Du skal bruge:

  • 75 g smør
  • 40 g sukker eller xylitol
  • 1 tsk ren vanillepulver
  • 2 æg
  • 125 g hvedemel
  • 80 g marcipan
  • 1 tsk bagepulver

Smagsgiver efter eget valg: ca 4 spsk marmelade, æblesmør, rosiner, nødder, chutney el. lign.

Vi eksperimenterede lidt og delte dejen i 4 dele og lavede muffins med æblesmør og rosiner, blommemarmelade, mirabellesyltetøj og mirabelle-havtorn-chutney.

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skær smørret i tern og lad det stå ude i en skål og blive blødt. Pisk det herefter sammen med sukker/xylitol og vanillepulver. Pisk æggene i et ad gangen.

Riv marcipanen fint, bland det med hvedemel og bagepulver. Vend det ned i æg, smør og sukker til dejen er ensartet og jævn. Dejen er rimeligt fast i det.  Tilsæt dine smagsgivere og vend det rundt i dejen.

Fordel dejen i muffinforme – fyld dem ca. 3/4 op.

Bag dem i ca. 15-20 minutter (hold øje med dem) til du kan stikke en kødnål/gaffel i uden der kommer dej med op.

 photo muffins02_zps86b305a7.jpg

 photo muffins03_zps5fd03172.jpg

Lad dem køle ned og put dem i en lufttæt beholder.

Server med et godt lag smør, rart selskab og til en kop the eller kaffe!

 

13 kommentarer

  • De vækker helt sikkert min appetit:) nice one

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Dejligt! Du må kaste dig ud i at lave en portion 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Se det lyder rigtig lækkert – og hvem kan se nej til en lækkert frisk bagværk med smør på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg kunne ikke være mere enig. Bagværk plus smør er et HIT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhmmm, en god variant af de fine muffins! Den her er jeg ualmindelig fristet til selv at forsøge mig med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvor dejligt at høre, at man kan friste lidt tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Åh jeg håbede sådan at der kom en opskrift da jeg så dit billede på instagram! Vil også lave muffens til I’s fødselsdag i weekenden og lader mig nok inspirere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Sejt! Der er i hvert fald lækre.. Har en ny slags muffins på bedding, men tror ikke lige de når det til weekenden. De her er nu også lækre. Man kan evt. sætte sukkermængden lidt op og bruge ren frugt i stedet tænker jeg. Formene er fra Irma! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Hvor er formene købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Så er kagerne i ovnen, har bagt dem sammen med mellemste manden på 5 år, og han glææææder sig til de er klar. Men du har glemt at skrive hvor meget bagepulver der skal i? Bare lige til orientering 🙂

    Mvh Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Sarah. Sikke en dejlig kommentar. Jeg håber at de bliver supergode! Og tak for heads up med bagepulveret. Jeg brugte ca. en teskefuld. Jeg retter det med det samme! God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Tror vi endte med 1½ tsk. Havde en rest æblemos og den blev brugt og de er lige kommet ud af ovnen og dufter skønt 🙂

      Mvh Sarah

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Og de er GODKENDT 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PROVSTEKAFFE - TIP TIL NV