NYTÅRSKONKURRENCE: ODDKA VODKA

GREATEST HITS 2013

Som det sig hør og bør når året rinder ud, bringer vi her et tilbageblik over Gane&Gaffels mest populære indlæg fra 2013. Der er stadig en del klassikere fra tidligere år, der ligger højt på hitlisten – en del af dem var i blandt the greatest of 2012, som I kan se lige her.

Der er ingen tvivl om at søde sager, ligger jer læsere meget på sinde – men det gør det også her hos os, så det passer jo vældigt fint!

Der er sket en del her på bloggen i 2013 – vi har sagt farvel til 1/3 af mandskabet (som i øvrigt har det godt og som for nylig har født den fineste lille pige!), Emilie fik sig en på opleveren som bloggens udsendte i Singapore, mens den anden halvdel blev hjemme og tog sig af verdens fineste lille dreng, som lige har rundet de 3 måneder. Derudover har vi været til spændende arrangementer og blevet endnu bedre venner med mange søde blogfolk. I det hele taget nyder vi at blogge og hygger os gevaldigt med det. Og er meget glade for at I vil følge med og sludre med os i kommentarfeltet.

Et lille blik ind i 2014 byder blandt andet på et udlandsophold for undertegnede, og så er vi begyndt at snakke om at bloggens visuelle identitet skal have sig et nøk op. Derudover kommer der sikkert til at ske tusind andre spændende ting, som vi ingen chance har for at forudsige.. heldigvis 🙂

Rigtigt godt nytår til jer alle – her kommer the greatest hits 2013!

 Vores skønne og supernemme no-bake cheesecake indtager førstepladsen. Den er altså også god og skal helt sikkert laves i 2014 også!

 photo svansoslash08_zpscbc6d07b.jpg

Frugtsalat med råcreme er en evig klassiker og så blev denne omgang nydt i selskab med vores gymnasievenner, som vi i år har fejret 15 års venskabs-jubilæum med. Gode venner ftw!

 photo abemad07_zps53a11849.jpg

Blommemarmelade bagt i ovnen er en supenem måde at lave marmelade på – og så får den en skøn karamelliseret smag!

 photo blomme04_zps9395d8e7.jpg

Skinkestang som dengang i 80’erne blev et utroligt populært indlæg her på bloggen – også selvom enkelte mente, at det ikke var meget fy-fy at blogge om. Vi holder nu fast i, at der er plads til det meste her på G&G!

 photo skinkestang_zps628d9631.jpg

Middelhavsfrikadeller med tabouleh og et par lækre dips var et bidrag til en konkurrence vi deltog i. Vi vandt ikke, men det ændrer altså ikke på, at maden smagte fortrinligt!

 photo svansoe16_zps5b3713a4.jpg

Vi foretog en Squashspaghetti-test og ditto af et lille spaghetti-aggregat og konkluderede, at det smagte ganske herligt, hvis man af den ene eller anden grund har lyst til at skifte pastaen ud.

 photo squashspiral04_zps3333a3ac.jpg

Vi bliver i kategorien squash med denne skønne squashkage kraftigt inspireret af den skønne kagedronning (hvis I ikke allerede kender hende og godt kan lide kage, så skynd jer lige forbi!).

 photo squashkage01_zps94add202.jpg

Hjemmelavet jordbærgrød er et hit, hvis man bliver utålmodig og ikke rigtigt kan vente på sommerens komme. Og så er det slet ikke svært at lave.

 photo jordbaeligrgroslashd03_zps9c0035f4.jpg

Opskriften på mango lassi var også populær og smager da også af sol og sommer – også på en vinterdag, hvis det skulle være.

 photo mangolassi02_zpsf0296719.jpg

Sidst men ikke mindst tog i også særligt godt i mod denne lækre blommedessert, som helt sikkert skal dyrkes igen i det nye år. Jeg havde ærligt talt glemt alt om den, men så er det jo skønt at kunne genfinde egne opskrifter her på bloggen!

 photo blommedessert06_zps3d6699fe.jpg

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYTÅRSKONKURRENCE: ODDKA VODKA