OM GRØN MORGENMAD OG OM AT VÆRE "BACK ON TRACK"

ASIATISK INSPIRERET SAML-SELV-MIDDAG

 photo lagpa30A0lag05_zps303d678a.jpg

 photo lagpa30A0lag01_zps90e0d937.jpg

Jeg har en svaghed for nudler og asiatiske smage. For mig behøver det ikke være lige autentisk hver gang. Karry, limeblade og citrongræs kan bringe én langt mod øst på en almindelig hverdagsaften i køkkenet. Dette er da heller ikke en præcis opskrift, men blot lidt inspiration til hvordan man kan stykke sådan en wannabe-asiatisk aftensmad sammen.

Her er det løg, der er stegt klart og blødt overhældt med kyllingebouillon. Et par limeblade og en stængel finthakket citrongræs er smidt ved og herligheden er smagt til med soya og fish sauce. Lige før middagen er færdig er frisk spinat vendt i til det falder sammen og limebladene fiskes op.

Ved siden af er et par kyllingelår uden ben stegt på panden i en god karry (jeg bruger den indiske fra ASA Trading). Når de er færdige skæres kødet i tynde strimler.

 photo lagpa30A0lag02_zps3d94f5e5.jpg

Og så har vi lavet en dejlig grov salat af gulerodsstrimpler, hakkede ristede nødder, spidskål og bredbladet persille vendt i citron og olie samt lidt salt og peber.

Til sidst koges nudlerne og vendes ned i spinat og løgblandingen så de vædes af den varme bouillon.

 photo lagpa30A0lag03_zps65d3c095.jpg

 photo lagpa30A0lag04_zps5c02d3a9.jpg

 photo lagpa30A0lag06_zps16371c08.jpg

Nudlerne øses op, salaten lægges ovenpå og der toppes med kyllingekødet og eventuelle friske urter. Resultatet er en dejligt frisk middag med masser af smag og knas fra de rå grøntsager, der holder sig sprøde, fordi middagen samles i sidste øjeblik. Og så kan man selv bestemme om det er nudler, kød eller grønt der skal dominere ens egen tallerken. Det er jo også meget rart en gang i mellem.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM GRØN MORGENMAD OG OM AT VÆRE "BACK ON TRACK"