OM GRØN MORGENMAD OG OM AT VÆRE “BACK ON TRACK”

Som nogle af jer måske husker, havde jeg en lang periode, hvor jeg forsøgte at undgå sukker. Ja faktisk forsøgte jeg ikke bare – jeg tror det var omkring et halvt år, hvor jeg ikke spiste sukker overhovedet. Det vil sige, at det ikke bare var søde sager, jeg droppede, men alle produkter, der var sukker i og derfor heller ikke ketchup, chips med smag, muesli mm. Det var ikke for at være fanatisk (selvom man måske bliver det lidt, når man går så grundigt til værks), men for at se om det havde en effekt på mit velvære og min mave. Det havde måske ikke helt den effekt, jeg regnede med, men jeg fik nogle rigtigt gode ting ud af at tage sådan en sukkerdetox:

– Jeg slap min af med min sukkertrang og min “sukkervane” – dvs. både der hvor jeg craver sukker fysisk og der hvor jeg spiser det, fordi jeg plejer (når jeg er træt, skal hygge mig, når det bliver serveret af andre osv.). Det betød, at jeg blev meget bedre til at finde ud af, hvad jeg har lyst til at spise – og hvornår. Jeg opdagede, at man altså ikke behøver at høvle sødt morgenbrød ned, bare fordi det er der, at man godt må nøjes med en halv kage, og at man ikke dør, fordi der ikke er dessert/guf til kaffen osv. osv.

– Jeg opdagede hvor mange ting, der faktisk var sukker i. Hold nu k*ft! Prøv at kig på ingredienslisterne, når du går rundt i supermarkedet. Det er sindssygt hvor mange ting, der er sukker i – og hvor meget, der ofte gemmer sig deri.

– Det betød også at jeg spiste meget mere simpelt og meget mere “rent”, det vil sige rene råvarer i stedet for alt muligt hurlumhej, der ikke så meget er mad, men som ligner det. Eller slet og ret skiftede nogle overproducerede sager ud med noget mere simpelt: fx skiftede jeg ketchup ud med lidt pandestegte tomater osv. Kort sagt blev jeg lidt mere kreativ i køkkenet, da jeg selvfølgelig måtte finde på nogle (søde) alternativer, som ikke var tilsat sukker.

– Jeg opdagede, hvad sukker gør ved min krop. Først forsvandt eftermiddagshovedpinen, så forsvandt det ustabile energiniveau – men det var først, da jeg startede med at spise sukker igen, at jeg for alvor kunne se, hvad sukker gjorde. Jeg fik simpelthen hjertebanken og blev svimmel, når jeg spiste sukker! What, det var sindssygt at opdage. Jeg kunne simpelthen få det direkte dårligt af at spise sukker – det havde jeg godt nok ikke regnet med.

– Den sidste ting jeg fandt ud af, var at jeg godt vil spise sukker! At jeg NYDER at spise en god dessert, en lækker kage eller noget chokolade af god kvalitet. Med måde. En mere kvalitetsbevidst og mådeholden måde at spise sukker viste sig at være vejen frem for mig. Ud med de kedelige sager som var fulde af sukker, ud med slik fyldt med mærkelige ingredienser og e-numre. Og så stort jatak til lækkerhed og god kvalitet, når jeg virkelig havde lyst.

… og så blev jeg gravid og ud røg al min gode lærdom. Jeg havde det rigtigt dårligt og fra den ene dag til den anden var havrefras det eneste, jeg kunne holde nede, og så blev det sådan. Synes dog, at jeg kom nogenlunde tilbage på sporet, da kvalmen forsvandt. Men så fødte jeg og begyndte at amme. Pludselig var det eneste min hjerne kunne tænke på kartoffelkager og hindbærsnitter. Og chokolade. Og før jeg vidste af det, greb det bare om sig. Sukkertrangen og ikke mindst sukkervanerne var tilbage for fuld styrke. Ens krop og ens liv er jo i noget af en undtagelsestilstand i den første tid efter man har fået et barn, så for mig var det bare fint at give los for en stund. Jeg tænkte at give det et halvt års tid, før jeg skulle begynde at fokusere på at skære ned på sukkeret igen – og jeg havde rigtigt svært ved at forestille mig, hvordan jeg nogensinde skulle mønstre den viljestyrke og det fokus, det alligevel kræver (for mig) at ændre sine sukkervaner.

Dog kulminerede mit sukkerforbrug en dag, da jeg efter juledagene (som også var fyldt med gode sager) lige ramte en bland-selv-slikbutik efter en nat med ekstra dårlig søvn. Og slikposen ramte mig. Hårdt. Jeg fik det så dårligt om natten. Maven boblede og jeg var bare u-til-pas! Og så var det lige pludselig ikke så svært at stoppe op og ændre vaner. Først bare en enkelt dag uden ‘lade til kaffen og uden croissant på gåturen med barnevognen. Og så en til. Og en til.

Nu kører jeg en 5-2 ordning (ikke faste – spiser som en fuldvoksen mand! Amning gør suulten!), dvs. 5 dage uden sukker og 2 hvor det er ok – HVIS jeg har lyst! Sidste uge blev det kun til en enkelt dag med sukker, og fuck hvor føles det altså fedt, at kunne vurdere om man har lyst eller ej. Der er stadig dage hvor det er sværere end andre, men det går faktisk rigtigt fint.

Okay det her udviklede sig til jordens længste indlæg, men egentlig meget fedt at gøre lidt status. En anden ting, som jeg tænker en del på for tiden er at få grønt nok, fedt nok og at spise varieret. Jeg har jo ansvar for at min søn får nogle gode sager, og da han kun spiser gennem mig, så er det altså virkeligt walk-the-walk, ikke bare talk-the-talk!

For sjov skyld vejede jeg det grønt jeg spiste til morgenmad nogle af dagene i sidste uge, for at se, hvor meget det egentlig udgør af de anbefalede 600 g. Hørte nemlig et program om ernæring med et halvt øre, hvor jeg bed mærke i, at noget af det eneste forskningen er enig om, er at det ER gavnligt at spise minimum 600 g grønt og frugt, og at det formentlig også er endnu mere gavnligt at spise mere.

På hver af ovenstående tallerkener er der ca. 200 g grønt, dvs. ca. 1/3 af anbefalet dagligt indtag. Det skal lige siges, at det ikke er hver morgen, at tallerkenen ser sådan ud (men at jeg elsker, når den gør det) – og at grøntniveauet ofte daler lidt (for ikke at sige meget – hej rugbrødsmad!) til frokost og nogle gange også aftensmad. Jeg kunne i hvert fald konstatere, at jeg nok alt for sjældent rammer de 600 g. Hm. Derfor kommer der en ekstra grøntkasse fra Aarstiderne i morgen (plejer kun at få hver 14. dag) med diverse gnavegrønt, som jeg håber jeg kan gå og snacke af i løbet af dagen –  og så har jeg forkælet mig selv ved også at bestille en smagekasse med vilde juicer. Selvforkælelse kan nemlig også godt være sundt, har jeg opdaget.

Hvad siger I? Har I forsøgt jer med at undgå sukker eller er det spild af tid i jeres bog? Hvad er jeres filosofi, når det kommer til at spise sukker? Hvis man overhovedet skal have en sådan?

PS. Jeg skal besøge Strangas i morgen og jeg glææææder mig!!