PASTA MED RIIGELIGT FLØDE OG SPINAT

KVINDE, KEND DIT (KØBE)RUGBRØD

rugbroed_lagkagehuset
Der er rigtig mange ting, jeg selv laver i mit køkken – men der er enkelte ting, jeg på trods af gentagne forsøg, bare aldrig rigtig er lykkedes hundrede procent med – i al fald ikke i det lange løb. Og én af de ting er surdejsrugbrød. Det funker simpelthen ikke for mig, selvom jeg er vokset op med forældre, der jævnligt bagte rugbrød selv. Indtil videre har jeg valgt at lade det gå hen over hovedet på mig og købe mig fra “problemet”. Og det er heldigvis ikke den store udfordring her på Frederiksberg, hvor man nærmest ikke kan gå 100 meter uden at støde på en bager. Det er kun en lillebitte udfordring for ens selvopfattelse som totalt tjekket madmenneske, der sådan noget selv:)

Nå, men hvis der nu skulle være andre derude, der heller ikke er blevet gode veninder med hjemmebagt rugbrød, så følger her min lille hitliste over gode køberugbrød i København og omegn:

  1. Rugbrødet fra Brødflov på Falkoner Allé – http://www.broedflov.dk/ 
  2. Lagkagehusets 100 % øko-rug rugbrød – http://www.lagkagehuset.dk/
  3. Restaurant Gilleleje Havns rugbrød – http://www.gillelejehavn.dk/ (kan også købes i udvalgte SuperBest-butikker)
  4. Meyers mørke kernerugbrød fra delierne eller bagerierne – http://www.clausmeyer.dk/da/meyers_bageri.html

Alle brød koster ca. mellem 30 og 50 kroner stykket og nu mindre man har en familie på fire at brødføde, så rækker de grove og mættende brød en rum tid i en lille husholdning.

Har I andre gode tips derude til, hvor man kan købe sig til dejligt rugbrød?

perfektmorgenmad2lakserilette2

Photobucket photo perfektmorgenmad5_zpsace39cd9.jpg photo lakserilette2_zps10181ed9.jpg

14 kommentarer

  • Kender det alt for godt. Ville ønske at jeg havde både overskud og evnerne til at bage mit eget brød. Jeg har gjort det nogle gange, hvor det blev sådan “ok”.

    Når man nu bor i den gastronomiske udørk, Amager, så kan der være rigtigt langt mellem snapsene. Men jeg har fundet en ny og god bager herude, som jeg lige vil dele. Nordisk Brød (mener jeg den hedder). Den ligger i krydset mellem Vermlandsgade og Holmbladsalle. De bager de mest fantastiske (rug)brød og kager. Det er en blanding af bagere fra Meyers og andre gode steder. De bager flere gange op af dagen, så man får dejligt og ofte lunt brød hele dagen.

    /Thomas

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Uh, det lyder da som om, at den gastronomiske udørk er et besøg værd for godt brød Thomas 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender klart til at have forsøgt sig med at bage rugbrød uden det store held. Jeg har som studerende forsøgt at finde alternativer til de dyre bagerrugbrød. Mit bedste bud er, at Føtex Bagerafdeling som oftest ugentligt har et rugbrød på tilbud til 16 kr. Hvilket rugbrød, der er tilbud i den pågældende uge veksler, hvilket også gør, at man opnår variation i sit ugentlige indtag af de gode fuldkorn =)
    /Sille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Sille – jaha, det er noget med, at de gør det ret godt! Handler selv ret sjældent i Føtex, men har tit fået deres rugbrød hos venner og veninder og også været meget positiv overrasket over det!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er begejstret for både Emmerys maltrugbrød og det m græskarkernerugbrød. Også Rosa i Torvehallerne laver dejligt rugbrød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er lang tid siden vi sidst har købt rugbrød, for jeg har faktisk fået det til at lykkes selv at bage rugbrød. Endda også uden surdej.

    For jeg må nok indrømme at jeg synes bagernes priser lidt for pebret til min pengepung. Efter jeg er begyndt selv at bage er jeg heller ikke så vild med supermarkeds varianterne.

    http://hvadskalvibage.blogspot.dk/2013/11/hjemmebagt-rugbrd-med-gulerod-uden.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Åhr, hvor godt Mette – må vist blive ved med at prøve lidt selv i ny og næ og håbe det også lykkedes her i hjemmet 🙂 Tak for link!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina N

    Jeg hat heller aldrig fået fanget den helt. Til gengæld er jeg så heldig at bo meget tæt på Bodenhoff på Bellahøjvej, som laver noget helt fabelagtigt brød – især rugbrødet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Nina – rart at høre, at andre også kan kløjs lidt i det med hjemmebageriet – og godt at vide, at Bodenhoff er et besøg værd på rugbrødsfronten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Simonsen

    I min familie er vi (især jeg) helt pjattet med Føtex-bagerens Bornholmerrugbrød. Det er så lækkert, blødt og saftigt og med en perfekt skorpe. Derudover koster det på tilbud blot 16 kr. ellers koster det omkring 26 kr. Jeg spiser stort set ikke andet – også selvom nogle af de andre rugbrød er på tilbud vil jeg hellere betale fuld pris for Bornholmerrugbrødet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Emilie.
    Jeg er så heldig at have en mand, der bager rugbrød 🙂 Han forsøgte sig i mange år med en gammel surdejsopskrift han havde arvet fra sin far, men det blev bare aldrig helt godt nok. Til sidst opgav han, og kastede sig i stedet over Klaus Meyers opskrift, og det smager virkeligt skønt! Så hvis du kan se bort fra den manglende (traditionelle) surdej, så kan det virkelig anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads

    Jeg følger lige op på Sofie og er den dér tarvelige type, der ikke helt forstår at man ikke skal svare “det laver man da bare selv” på spørgsmålet “hvor køber man xx?”

    MEN selvom jeg har aldrig rigtig fået styr på at bage brød (jeg bilder mig selv ind, at det er fordi min ovn ikke bliver varm nok, og at det først vil lykkes, når jeg køber en gård på landet og bygger en brændefyret stenovn), så er lige netop rugbrød noget kan jeg finde ud af.

    Jeg bruger også Meyers opskrift, men har rettet lidt til og bruger surdej, som jeg, også efter Meyers opskrift, startede op for et godt stykke tid siden. Efter hukommelsen er det 2 dele vand, 1 del hvedemel og en del grahamsmel, der røres godt sammen og stilles på køkkenbordet en uges tid til den lugter let surt og evt får et lille hvidt lag på toppen. Nogen siger det skal lugte af mørk øl, men så har jeg nok ikke lyst til at drikke den øl.

    Det er en virkelig(!) taknemmelig surdej, der bare skal i køleskab og fodres med vand og mel (samme forhold som til opstart) en gang imellem. Hos mig går der gerne op til en måned før jeg husker den, og så kasserer jeg halvdelen og fodrer den. En dags tid senere er den klar til at bage med.

    OG endelig, så følger jeg som sagt Claus Meyers opskrift (mørk rugbrød i hans bagebog), men erstatter gær med et par gode spiseskefulde surdej. Afhængig af hvor sur surdejen er, kan hævetiden variere, men det er endnu ikke lykkedes mig at et rugbrød gik galt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Mads – jamen, jeg ville virkelig også gerne være god til det med rugbrødet – og har ligesom både dig og Sofie prøvet kræfter med Meyers mørke rugbrød – dog desværre uden jeres held og snilde 🙂 Der er vist intet andet for end at jeg må prøve igen engang, hvor jeg har god tid og tålmodig! Tak for de mange fifs 🙂

      Kh Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PASTA MED RIIGELIGT FLØDE OG SPINAT