KOGEBOGSANBEFALING OG RAR RISOTTO

NORDISK VAFFELDAG


wilfa_vaffeldag_426wilfa_vaffeldag_589Vidste du, at det faktisk er nordisk vaffeldag i dag? Nej vel – nårh men, det er der altså nogen (sikkert smarte marketingmennesker) et sted, der har bestemt, at det er. Det kan man jo så sige meget om – sådan lidt på linje med opfindelsen af Halloween og Mors dag. Men nu har der jo aldrig været noget i vejen med at spise vafler – og at man så helt legitimt og nærmest som en nødvendighed a la at spise varme hveder på Store Bededag, så blot har en undskyldning for det i dag, gør det jo ikke til en dårlig idé at lade vafler være en del af morgenmaden, frokosten eller aftensmaden i dag. Selv pønser jeg alvorligt på sidstnævnte mulighed!

I anledning af denne hersens vaffeldag inviterede Wilfa, der producerer en række forskellige køkkenmaskiner, nemlig til en omgang morgenmadsvafler på D’angleterre for et par uger siden – og med hjem i dagens goodiebag var der et rimelig fint vaffeljern med plads til at bage to vafler ad gangen, som faktisk aaalt for længe har manglet i mit køkken! Og det gør det jo lige pludselig markant lettere at bukker under for mine vaffel-cravings end tidligere, hvor det krævede at et flinkt familiemedlem eller veninde udlånte et vaffeljern til mig først.

Det var de flinke kokke på D’Angleterre, der havde bikset vafler sammen til os i (vaffel)dagens anledning. Både i en klassisk sød variant og en lidt mere salt version med ditto salt topping. Og de smagte helt vildt genialt. Opskriften skal jeg lige hitte frem fra gemmerne, men så lover jeg også at dele den med jer en dag – hvor jeg (og I), så passende skal ligge al form for fedtforskrækkelse på hylden og bare kaste jer ud i en sand smør og flødefest:)

wilfa_vaffeldag_218
Kokkene fra D’angleterre fortæller om dagens vafler

wilfa_vaffeldag_205
Undertegnede i et meget koncentreret øjeblik – det er åbenbart ret alvorligt at lære om vafler.

wilfa_vaffeldag_267
Og undertegnede i et ikke så koncentreret, men meget målrettet øjeblik, da vaflerne kom på bordet 🙂

wilfa_vaffeldag_150wilfa_vaffeldag_155wilfa_vaffeldag_163

Alle billeder er PR-billeder fra dagen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOGEBOGSANBEFALING OG RAR RISOTTO