HYGGELIGHEDER - SUSHI, URTER OG JUICE

ASIATISK KØDBOLLE-FEAST

kikkoman7

For en måneds tid siden fik vi på G&G tilsendt et kit med alskens Kikkomans saucer – særligt med overvægt af varianter af deres klassiske soja-sauce. Og da jeg faktisk er ret så glad for alskens nemme wok-retter, hvor soja som oftest spiller en central rolle, så sagde vi også ja til at bikse et par retter sammen og dermed deltage i en konkurrence hos Kikkoman. En af de retter, jeg fik ud af soja-køkkenfesten, skal I bestemt ikke snydes for – for den blev faktisk ret så god, hvis jeg selv skal sige det;)

Opskrift til ca. 3-4 personer

Kødboller

  • 400 gram svinekød
  • 1 æg eller 1 æggeblomme
  • 1 håndfuld rasp
  • 3 fintsnittede forårsløg
  • 1 fed revet hvidløg
  • 1 stykke frisk ingefær (ca. på størrelse med en halv tommelfinger)
  • Salt og peber
  • 1 spsk soja – vi brugte Kikkomans traditionelle
  • Til glaseringen: 3 spsk smagsneutral olie, 2 spsk soja, 2 spsk Kikkomans teriyaki-sauce

 

Grøntsager

  • 1 rød peber
  • 1 løg
  • 1/2 hoved broccoli
  • Olie
  • 1 spsk karry

 

“Sauce”

  • 2 spsk maizena majsstivelse
  • 2 spsk almindelig soya og 2 spsk Kikkoman soja med reduceret salt/sodium-indhold
  • 2 spsk risvinseddike
  • 2,5 – 3 dl. vand

 

Tilbehør

  • 2-3 ‘plader’ ægnudler af god kvalitet (gerne lidt brede i det)
  • 2 forårsløg fintsnittet til topping
  • En lille håndfuld frisk mynte til topping

 

Fremgangsmåde
Start med kødbollerne. Kødet røres sejt med lidt salt og i mellemtiden snittes løg og hvidløg og ingefær rives. Når alt er snittet, blandes det med kødet, raspen, ægget  og sojaen og der krydres lidt efter med salt og peber. Bollerne formes med en ske og sættes på bagepapir. De får derefter ca. 10 minutter i en 180 grader varm ovn.

Mens kødbollerne er i ovnen, snittes grøntsagerne. Peberfrugt og løg i tynde skiver og broccolien deles i små buketter. Du kan oplagt samtidig snitte de to sidste forårsløg til toppingen.

Nu er kødbollerne sikkert ved at være klar – så ud af ovnen med dem – og gør en stor wok klar. Opvarm smagsneutral olie i wokken – og tilsæt sojasaucen og teriyakien. Denne blanding er din “glasering” til kødbollerne. Kødbollerne smides i den varme blanding og rystes godt rundt indtil al glaseringen har lagt sig fint om kødbollerne. Herefter tages bollerne af wokken og stilles til side.

kikkoman8

Så er det tid til grøntsagerne og nudlerne. En ny omgang olie og karry smides i wokken og grøntsagerne smides i til lynstegning ved høj varme. Det er vigtigt ikke at give dem for meget, så tag dem endelig af blusset, hvis tiden trækker ud med de øvrige ingredienser. Nudlerne smides i en gryde og overhældes med lidt salt og kogende vand – lad det koge op igen et par minutter eller tre og hæld derefter vandet fra.

kikkoman2

Det sidste step inden tilberedningen er tilsætning af saucen. Alle ingredienser hertil blandes i en lille skål og overhældes de varme grøntsager i wokken. Tilsæt herefter nudlerne og bland det hele rundt, så saucen, takket være maizenaen jævner rundt om alle herlighederne. Smag til med en lille omgang salt og peber, og vend blandingen over på et stort fad. Genbrug wokken – smid en lille omgang soja i – og opvarm kødbollerne en allersidste gang inden de får lov at joine nudler og grøntsager på fadet. Og som det allersidste touch, drysser du fadet med mynte og forårsløg – og haps – så er der lækker og rimelig nemme kødboller og nudler klar!

kikkoman3 kikkoman5kikkoman6

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HYGGELIGHEDER - SUSHI, URTER OG JUICE