ET PIP OM MADLIVET PÅ BARSEL OG EN HJEMMEDYRKET SALAT

Pyha, det er altså ikke det store jeg får blogget – eller lavet blogværdig mad for den sags skyld. Og når det så sker, så er det sjældent, jeg når at tage billeder af det. Og når jeg det, så har jeg muligvis glemt opskriften, når jeg endelig har tid og overskud til at skrive om det (hej ammehjerne!). Der er nemlig en lille størrelse, som tager en stor del af fokus omkring måltider – og egentlig bare i det hele taget. Og det er sgu egentlig okay, selvom jeg til tider savner overskuddet og nærværet til at stå i brase, stege og snitte og fordybe mig i madlavningen. Det skal nu nok komme igen – og jeg glæder mig til gengæld helt åndssvagt til at skulle lave mad med min lille gut som sidekick. Den anden dag var han nærmest ved at hoppe ned i en boblende gryde bolognese af ren begejstring, så jeg spår os mange gode køkkenstunder i fremtiden.

Anyhoodles. Vi spiser altså. Også god mad. Og så bruger vi en del tid ude i vores lille, dejlige, kaotiske kolonihave. Vi har netop bygget et supersimpelt køkken med gode venners hjælp, og snart kommer der varmtvandsbeholder op, og vandet bliver sat til, så det at tage en opvask ikke længere er et dagsprojekt.

Jeg er helt ekset med at være derude og helt ekset med at se ting skyde op af jorden – og med at luge! Hvem skulle have troet, at det var så fedt. Det er sgu næsten helt meditativt, hvor man koncentrerer sig, samtidig med at man kan lade tankerne flyve frit.

OG: Den anden dag kunne vi servere denne dejlige, simple salat for Clausens søster og svoger: Salat fra Aarstiderne og spinat fra egen have! Olie, salt, citron og purløgsblomster fra haven. Ahrmen altså. Det er altså rigtigt, hvad de siger, de der havetyper: Mad man selv har dyrket, smager bare vildere. Radisserne er også godt i gang og smager skønt og stærkt. Rabarberne vælter op af jorden med stor kraft – og så glæder jeg mig til at se, hvor meget af vores høst der ellers lykkes. Der er både gulerødder, tomat, agurk, bladselleri, romanesco, broccoli, spidskål, fennikel og meget andet på vej!

Purløgene blomstrer på livet løs. De er jo så fine, så fine! Og gode i salater, ovenpå kød og i det hele taget alle anretninger, der kan bruge lidt delikat løgsmag og et pift lyselilla (og helt ørli, hvad kan ikke det?)

De tidligere ejere, har været så gode, at plante skovjordbær som bunddække. De er NÆSTEN klar!