ØKO-ØL MED ORANGE FEELING

BRUNE BANANER: LÆKRE TREATS, PART 2

 photo banantreats11_zps9eb91321.jpg

 photo banantreats05_zps100c3ef9.jpg

 photo banantreats02_zps43f60ce2.jpg

Forleden skrev jeg et indlæg med nogle af mine bedste bud på, hvad du kan bruge de bananer til, der får lov at leve så længe, at de bliver brune. Men jeg blev slet ikke færdig og NU er jeg tilbage med endnu flere banangoder. De første finder du lige her.

 photo banantreats09_zps66d06357.jpg

 photo banantreats12_zps5ce73eaf.jpg

Banangranola! Endnu en tyvstjålet opskrift. Denne gang fra Green Kitchen Stories – find originalopskriften her. I får den her med mit eget twist:

2 meget modne bananer
3 spsk kokosolie
3 spsk ahornsirup
Vanillepulver efter smag
1 knsp salt havsalt
250 g grovvalsede havregryn (jeg havde ikke helt nok havregryn, så jeg fyldte op med en trekorns grødblanding, jeg havde liggende)
80 g græskarkerner
40 g hakkede mandler
40 g hakkede hasselnødder
(jeg ville egentlig også have smidt et par håndfulde hørfrø i, men glemte det – det gør jeg næste gang).

Bræk bananerne i mindre stykker og blend dem med stavblenderen sammen med kokosolie, ahornsirup, vanillepulver og salt til en jævn masse. Hak mandler og hasselnødder og bland dem med græskar i en stor skål med havregryn, græskarkerner og evt. hørfrø.
Hæld banan-siruppen over de tørre ingredienser og mix det hele godt sammen med hænderne. Fordel massen jævnt på en bageplade beklædt med bagepapir og bag granolaen i ovnen i 20-25 minutter. Vend granolaen et par gange undervejs, så den bliver bagt jævnt.
Tag granolaen ud og lad den køle af. Når den er kold, hældes den i lufttætte beholdere.

Granolaen har en mild banansmag uden at det går bananas (høhø, get it!). Jeg synes, at den er et perfekt match til fuldfed græsk yoghurt med ananas og måske en lilllebitte smule ahornsirup. Mums!

 photo banantreats03_zpsfe89cbb6.jpg

 photo banantreats04_zps4baf08ad.jpg

Bananis! Også fra Louisa Lorangs bog. De er langt mere læskende end jeg forventede. Pas på du ikke går amok med den stødte kardemomme, som jeg. Det kan godt blive lige vel parfumeret.

Til 6 små is bruge jeg:

2 modne bananer
1 håndfuld tørrede morbær
1 tsk vanillepulver
1/2 tsk friskmortet kardemomme
3 dl rismælk

Det hele blendes og hældes på isforme. Efter en times tid, sættes ispindene i. Lad dem fryse færdig og nyd på en lummer sommerdag.

 

1 kommentar

  • Sikke en lækker måde at bruge brune bananer på. Tak for de mange tips. Jeg skal helt sikkert prøve din banan granulat. Er den sprød?
    Mvh Kathe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ØKO-ØL MED ORANGE FEELING