EN 90'ER KLASSIKER: FERSKEN-REJE-SUPPE

PARIS, MON AMOURRR #1 – MÅLTIDERNE

Bonjouurrrrr! I starten af juli drog Clausen, Benny og jeg med min mor og papfar til byernes by. 5 dage havde vi – og vi udnyttede dem til fulde og lykkedes med at spise ude hver aften, hvor Benny enten sad med til bords eller blev puttet/gået i søvn i klapvogn af os alle på skift. Totalt succes. Når det er sagt, så er en storbysferie måske ikke det absolut optimale for en unge på 10 mdr. Benny blev i hvert fald lidt træt af sin klapvogn til sidst 🙂

Jeg havde lige investeret i et nyt objektiv til mit kamera, da vi tog afsted, og det resulterer nu i, at jeg bliver nødt til at lave et regulært billedspam til jer. Nyt fotolegetøj og fotogen storby er altså en herlig kombi!

Vi starter med de anbefalelsesværdige måltider. Herefter vil jeg gå igang med #2 af guiden, som kommer til at bære titlen Snacks og Sights!

 photo paris02_zps929eaf9d.jpg

 photo paris04_zpsf54c5404.jpg

 photo paris03_zps75dff8fc.jpg

 photo paris01_zps67070382.jpg

LA PALETTE
Herligt ærkeparisisk sted, med masser af udendørs borde og rimeligt no-nonsense mad – bl.a. en del omeletter på øko-æg, som jeg kastede mig over. Det var ikke nogen sindsoprivende madoplevelse, men der var hyggeligt, herlig venlig-arrogant betjening og så gik jeg forbi en aften, hvor Benny skulle trilles i søvn og blev mødt af en summen uden lige fra La Palette. Alle udendørs borde var fyldt og der var virkelig en skøn stemning. Pariserne (?) forstår virkelig at gå UD uanset om det er tirsdag, torsdag eller lørdag.

 photo paris19_zpsa5b4ca73.jpg

 photo paris20_zpsdc996a51.jpg

 photo paris21_zps0449d7bb.jpg

 photo paris22_zps4154323b.jpg

 photo paris23_zps13f42471.jpg

CREPERIE BROCELIANDE
En dag vi travede til Montmartre og tilbage igen, spiste vi frokost på en lille knejpe, der har specialiseret sig i galettes – en boghvedepandekage med fyld. Vi kom tæt på lukketid og kunne derfor kun vælge deres faste menu, som bestod af en kop cider eller juice, en galette efter eget valg og en dessertpandekage eller en kugle is. Drik, galette og dessert gik for en samlet pris af ca. 10 € og efterlod os mætte og glade. Jeg valgte en galette complete – med ost, skinke, æg og friske tomater, som smagte fortrinligt. Og herefter en skøn, blød pandekage med citronsaft og sukker. Normalt ville jeg måske ikke vælge to gange pandekage til samme måltid, men skønt var det nu.

Creperie Broceliande, Rue des 3 Frères 15. 

Ovenstående er noget mere rustikt og nok også billigere end Breizh Café, som altså også er virkeligt anbefalelsesværdigt!

 photo paris29_zps94c0edb8.jpg

 photo paris30_zps21427da9.jpg

 photo paris31_zpse1617c6c.jpg

 photo paris32_zps628fc5f2.jpg

 photo paris33_zps552f3679.jpg

 photo paris34_zps651ba05d.jpg

 photo paris35_zps7876214a.jpg

SEMILLA
Turens måske bedste måltid indtog vi på Semilla på Rue de Seine. Stedet fandt vi frem til ved lidt af et tilfælde, da vi egentlig ville besøge fiskerestaurant, Fish La Boissonnerie, på Rue de Seine (nr 69). De havde ikke plads, men oplyste os om, at de også stod bag restauranten på den anden side af gaden. Her kunne vi få bord dagen efter (HUSK at bestille bord i Paris, hvis der er noget, du ved, du vil!), så vi slog til. Klogt gjort! Stedet er rimeligt stort, moderne indrettet og med åbent lækkert køkken, så man kan kigge med. Betjeningen var virkeligt god og de tog alle vores krumspring (klapvogn i restauranten, spis-selv-barn, der forlystede sig med (og tabte) maden, gemme og genvarme hovedret til Clausen, der gik med Benny, min stædige fotografering af alt, der blev sat på bordet osv. osv.) ikke bare med et smil, men med sød og serviceminded indleven.

Vi besluttede os for at dele nogle forskellige forretter, jeg tog en lille hovedret (en del retter fås i halv portion) og mine forældre delte et stykke lammebov, som også Clausen fik del i og blev mæt af. Alt vi smagte var veltænkt og vellavet! Uden undtagelse. Forretterne vi kastede os over var “tomatvand” med bønner, courgetter og mozarella, kalvetatar med estragon og grønt, ceviche af dorade med noget citrus i, røget laks med vagtelæg, peberrodsskum og radiser samt sardiner med ærter. Lækre og spændende smagssamensætninger – og smukke var retterne også.

Til hovedret hapsede jeg en tallerken med to tilberedninger af kanin, en cremet polenta (to die for!), bagt løg og hvidløg. Det. smagte. fantastisk! Mine forældres lammebov var fuldkomment perfekt tilberedt og rundede lige bordet, før den blev skåret op. I panden havde den fået selskab af hele, ristede kartofler, bagte løg og laber sauce.

Til dessert fik jeg en chokoladetærte med is. Da den blev serveret var jeg selv ude og vandre med et styks sovende barn, så billederne af den er ikke værd at vise. God var den nu: Sprød, næsten karamelliseret kiksebund, supercremet chokoladelag og en dejlig blød vanilleis. Resten af bordet hoppede på hhv. osten og en tiramisulignende dessert med kaffe, whisky og amarettooverhældte kiks. Begge dele modtog stor ros.

Lige ved siden af Semilla ligger sandwichbaren Cosi, som også er ejet af de samme folk (de ejer således 3 restauranter i samme gade(!)) – vi fik ikke prøvet stedet selv, men at dømme ud fra køen foran, så er det helt klart værd at besøge.

 photo paris36_zps981f24ce.jpg

Her er Boisonnerie, som vi altså ikke nåede, set udefra – er det ikke bare en fin facade?!

Semilla. Rue de Seine, 54.

 photo paris50_zpsc50a4458.jpg

 photo paris46_zps3c33bffe.jpg

 photo paris48_zps6b58d108.jpg

 photo paris47_zpsea9f5dc9.jpg

 photo paris49_zpsaca40d93.jpg

LE PETIT VATEL
Superhyggeligt lille fransk bistrot, som vi passerede og noterede os ved et tilfælde, og som Clausen senere samme dag opdagede fik ret så fine anmeldelser på tripadvisor. Så da det gik op for os, at feberramt baby rimer dårligt på restaurant med storskærmsvisning af Frankrig-Tyskland-kampen, daffede Clausen, Benny og jeg ned og sikrede os et bord til efter kampen. Perfekt.

Maden er virkeligt simpel med med masser af smag og charme. Et dejligt no-nonsense sted fri for pynt og fancy serveringer – og nogle gange kan det simpelthen være så befriende. Maden var lige i øjet, betjeningen var sympatisk, venlig og smilende, til trods for at der kun var en tjener og der var trangt overalt! Der er plads til ca 16 indenfor og i takt med at besøgsfrekvensen steg, satte den søde tjener flere borde op udendørs, så der i alt var omkring 8-10 pladser på gaden.

Vi delte igen 4 forretter, en makrelpate, en tamara (som så vidt jeg kan google mig frem til er en torskerognssalat), stegte røde pebre og en salat bestående af reven gulerod, koriander, sesamfrø og citronsaft. Ved første øjekast var det nogle små portioner, men det passede ualmindeligt glimrende til vores sult denne aften.

Til hovedret delte vi en hovedret to og to. Clausen og jeg fik kylling med couscous, syltet citron og løgkompot, mens mine forældre fik farseret kalv med diverse grøntsager. Særligt kalven brillerede med masser af smag og smørmørhed. Bønnerne til var tilberedt fuldkomment perfekt. Vores kylling (et helt lår) var lige i øjet og citronen tilførte en superparfumeret smag til retten. Delte hovedretter efterlod plads til både at smage de to oste, kortet bød på og til at smage på et par desserter – en chokoladefondant, en cheesecake på ricotta og en kirsebærclafoutis. Her var det helt klart cheesecaken (som vel var det mindst franske indslag) der løb med sejren som bedste dessert!

Le Petit Vatel. Rue Lobineau 5.

 photo paris42_zps3a527740.jpg

Favoritten: Kalvekød, kapersbær, oliven, hvidløg og parmesan. 

 photo paris41_zps09a49696.jpg

 photo paris40_zps51a475bd.jpg

LE COMPTOIR
Meget tæt på vores hotel spottede min mor og jeg en restaurant, der udmærkede sig ved at have kø ved stort set alle måltider. I Paris er det et ret godt tegn på, at der foregår noget godt. Vi besluttede os derfor for at bruge lidt tid på at få et bord til aftensmad en af dagene. Er man bare to tager det ikke særligt lang tid, men er man 4 og ønsker man et lidt afsides bord, så bebsen kan sove i fred, så kan det tage lidt længere tid. Efter lidt sprogvanskeligheder og en anelse fransk arrogance fra overtjenerens side, blødte han op og sørgede for at vi fik det bord, vi ønskede os. At Benny så ikke havde fået memo’et om at han skulle sove fredfyldt var hvad det var. Han endte med at være med til bords under hele middagen!
Maden på Le Comptoir er bistrot brasserie på den raffinerede facon. Nogle af serveringerne var fantastiske – andre var måske en anelse sære. Men alle retter var veltillavede og interessante.
Vi delte lidt af det hele og fik bl.a. lækker laks i noritang med peberrod, tuntatar med hindbær, foie gras og min favorit: Kold salat med kalvekød, kapersbær, rå(syltede) hvidløg, oliven og parmesan. Mhhhh! Den kunne jeg godt tænke mig at genskabe på dansk grund!

Le Comptoir. Carrefour de l’odeon 9.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN 90'ER KLASSIKER: FERSKEN-REJE-SUPPE