EN NY (KØBE)SAFT I BYEN

CAJUNCOWBOYKYLLING

 photo cowboykylling03_zps09776267.jpg

 photo cowboykylling02_zpsd007158a.jpg

Jeg lavede denne varmende kyllingesag på en af de køligste dage i kolonihaven (nu er flyttet hjem nu) – og det passede sig simpelthen så godt til den friske efterårsluft og de lidt køligere dage. Om det var den rustikke servering på havebordet eller cajunkrydderiblandingen, der prægede smagen ved jeg ikke, men jeg syntes i hvert fald at det var en rigtig cowboyret. Sådan en der ville være både nærende og varmende ude på prærien. Hence the name 🙂

Til cowboykyllingen brugte jeg: 

300 g lårfilet af kylling (jeg bestiller sådan nogle basser hos Aarstiderne, men andre varianter af kylling, kan også bruges)
4 dl bouillon – jeg brugte Irmas kyllingefond
2 dl piskefløde
3-4 tsk cajun krydderimix – min er fra ASA i Torvehallerne
1/2 squash
1 rød peberfrugt
2 majskolber
2 løg
2 fed hvidløg
3 store tomater
1/2 tommelfinger galangarod (altså et stykke på størrelse med halvdelen af min tommelfinger, ik). Dette kan godt udelades, eventuelt erstattes af ingefær.
Friske krydderurter, vi brugte basilikum

Sådan gør du:

Hak løg og hvidløg og smid det på en dyb/stor pande med olie. Svits sagerne til løgene er bløde og klare.

Sæt en gryde over med vand til majsene

Skær kyllingekødet i mindre stykker og brun dem på panden. Det skal bare lige have lidt varme, og koger så færdigt i saucen efterfølgende.

Hak squash og peberfrugt, som du bedst kan lide dem og smid dem med på panden

Hæld cajunkrydderiet over kød, løg og hvidløg og vend rundt

Tilsæt bouillon og tomater i grove stykker samt fløden og lad retten simre

Imens koger du majskolberne i saltet vand til de har fået deres varme gule farve

Majsene tages op og kornene skæres af i store brud.

Min sauce var blevet ret stærk og da Benny også skulle have glæde af retten, kørte jeg kniven i en ret vinkel ned af majskolberne og fik dermed en masse majs-snask af kolben, som jeg smed med i saucen. Det fungerede perfekt til at balancere styrken og tilmed jævne saucen lidt.

Smag saucen til, så den er som du kan lide den. Vær opmærksom på, at dit kyllingekød ikke får for meget, særligt hvis det er bryst du bruger.

Vend til sidst majsbruddene i saucen, så de lige får varmen

 photo cowboykylling04_zpsfd39f893.jpg

Servér cowboygryden med tilbehør efter eget valg. Vi fik perlebyg til, som er en baby- og faktisk også voksenfavorit herhjemme. Ris og quinoa vil også gøre sig godt. Drys gerne lidt friske urter henover tallerkenerne.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN NY (KØBE)SAFT I BYEN