STEGT FLÆSK ELLER HAKKEBØF?

OM AT FEJRE 1 ÅRS FØDSELSDAG – OG AT SLÆKKE PÅ EGNE FORVENTNINGER

 photo 1a30A0r01_zpsba0a6d61.jpg

For snart to måneder siden fyldte Benny 1 år. Ét år! Et helt år – ret vildt! Sådan noget skal jo fejres, men hvordan? Egentlig havde jeg tænkt mig, at Bennys 1 års fødselsdag skulle være “den store velkommen til verden-fest,” da vi hverken har holdt dåb eller navnefest (der var én der sagde til mig at navnefest jo var lidt a la en nonfirmation for en baby – og så synes jeg pludselig, at det var lidt fjollet).

Men da datoen nærmede sig, var hverken Clausen eller jeg helt hooked på at kaste os ud i projekt kæmpefest. Og derfor endte vi et helt andet sted. Nemlig med en helt nede på jorden mega low key dag med Bennys bedsteforældre og nix weider. Og nøj hvor var det bare befriende. I stedet for at stå og ase og mase i køkkenet og lege logistikchef i et mellemstort firma med koordinering af ekstra stole, bord og service, stak Benny og jeg ned til den bedste bager i Kololand (Det daglige brød, tjek det ud, hvis du befinder dig nær Rødovre – super god og billig klassisk bager) efter nogle motherfuckers af nogle thebirkes, Clausen bryggede en ordentlig spandfuld kaffe og skummede ditto mælk – og så var der eftermiddagskage a la 1 års fødselsdag.

 photo 1a30A0r02_zps4d253301.jpg

Efter gaveoppakning, stak vi ud på gåtur, så fødselsdagsbarnet kunne få sig en lur og efter et par runder i kolonihaven, endte vi i egen have til et glas hvidvin, lidt snacks og opgravning af høstanemoner m.m.

Aftensmaden stod på gammeldags oksesteg, bagte rodfrugter og bearnaise, da kød og tilberedte grøntsager i masser af sauce står ret højt på Bennys hitliste. Da fødselsdagsbarnet nægtede at lade dagen slutte, smuttede bedsterne ud af døren, så der kunne komme ro på. Og det var så det.

Hermed en opfordring til at ignorere andres billeder af hjemmeflettede guirlander, håndtegnede invitationer og figurudskårne kager (ja hej, jeg følger for mange overskudsmødre på instagram), hvis du inderst inde ikke orker/gider. Er ret sikker på at Benny syntes, det var mindstlige så fedt at hænge ud med os end at have farvekoordinerede servietter og cupcakesforme til sit partay. Ikke at der er noget galt i det, men der er sgu så meget man kan føle, at man skal leve op til, når man er blevet forældre, så det gælder altså om at skære fra et sted 🙂

PS. Min mor går nødigt ned på fødselsdagslir og havde derfor på anarkistisk vis taget både flag og lagkagelys med. Det kom der ovenstående flotte dekoration ud af – og Benny fik lært at puste… næsten da!

8 kommentarer

  • Yay Julie, hvor er du sej. Det er sådan nogle historier der kan få mig til at tænke “måske bliver det ikke så slemt alligevel” hvis man nu engang skulle nå dertil. At man kan tage det som det kommer og være afslappet, selv med bebs. Jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hahah tak Maiken, hvor er du sød. Det er sgu en øvelse nogen gange at sætte sig ud over alle andres forventninger (både families og så alle andre random mennesker, der pludselig synes det er naturligt at mene noget om ens liv, fordi de også en gang har fået et barn ;-)), men det er altså vejen frem kan jeg mærke. En god øvelse, hvis man er indehaver af et pleaser-gen! Giver gerne en pep-talk omkring at få børn en dag, hvis du får brug for det – også selvom jeg blev kastet en lille smule op på i nat..(!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvor er jeg glad for at læse sådan et indlæg her. Jeg har det sidste stykke tid været til en del 1 års fødselsdage, som var helt ude af proportioner.. Og det giver altså lidt angst hos mig, som er gravid og venter barn om 3 mdr.
    Åh Gud, er det virkelig sådan en 1 års fødselsdag skal fejres, har jeg alle gange tænkt. MEN nu kommer dit indlæg så belejligt, og viser at sådan en fødselsdag langt fra behøver at være sådan. Så tak for det 🙂
    Jeg skal lige spørge dig; hedder sin søn rigtig Benny? Jeg synes simpelthen det er det fineste navn, og skal selv have en dreng, så overvejer det meget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Christina. Sikke en dejlig kommentar. Var lidt i tvivl om hvad jeg egentlig selv ville med indlægget, som jo ikke handler supermeget om mad, men så alligevel lidt. Så godt at du kunne bruge det! Og ja, hah, han hedder rigtigt Benny 🙂 Det var en af mine favoritter som min kæreste først nedlagde veto i mod, men som vi på mystisk vis alligevel endte op med. Alle de navne vi troede på, passede slet ikke på ham, da han kom ud. Kan kun anbefale navnet, selvom min familie liiige skulle finde den rette grimasse, da vi fortalte navnet. De har selvfølgelig vænnet sig til det nu – sådan er det jo altid med børn og navne, uanset hvor sært nogle synes det er, så går der ikke lang tid før barnet ikke kunne hedde andet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Bergmann Jensen

    Dejlig og befriende at læse din opdatering

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Julie, hvor dejligt at læse om Bennys fødselsdag. Nu savner jeg jer! Og jeg er så meget med på low key-temaet. Det er sgu en god blog I har jer her, jeg bliver i så godt humør af at læse med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ej hvor er du altså sød Dorte. Dejligt at du kan lide at læse med. Og godt at høre at jeg ikke er alene på lowkey-holdet!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STEGT FLÆSK ELLER HAKKEBØF?