NYTÅRSTORSK I FORRETSFORKLÆDNING

ER DU BRØDFLOV?

broedflov2
Hvis ikke, så kan vi stærkt anbefale at du bliver det – snart! Brødflov er nemlig Frederiksbergs og i al fald Falkoner Allé’s bedste bager og nu også konditori/café. Vi har længe nydt særdeles godt af deres fantastiske rugbrød (som jeg også har flaget lidt for her) – og kruskakerne-brød, for ikke at tale om deres luskede kanelmonstre, der bare ligger der i vinduet og glor olmt på én, så man bliver nød til at hapse en eller flere med på vejen.

Og nu har de brødflove fætre så åbnet en café/bager. Vi testede Brødflovs brunch denne solskins-søndag-morgen med barnevognen på slæb (og det var altså ikke et problem at få lov at tage den med ind i biksen, hvilket er fedt med en halvsovende baby (der så nærmest vågnede med det samme vores mad kom;)). Brunchen minder lidt om den man får hos Nordisk Brødhus. Her bare uden brødhusets lettere kaos og lange ventetider.

Brunch-brættet var godt toppet op med blødkogt æg, skyr og sublim lemon curd, wienerbrød (jeg valgte min yndlings – en tebirkes) og bolle efter eget valg. God gouda, super skagenskinke, gedigen gedeost og sød-sur stikkelsbærmarmelade som tilbehør. Og vi blev faktisk så mætte af det herlige traktement, at vi måtte få vores wienersnask som takeaway.

Brunchen ligger på fair 100 kroner per næse – og som sagt bliver man rigeligt mæt – og undgår tarvelige industrielle pandekager og røræg væltet i ahornsirup, der smager af røget laks fra en pakke.

Brødflov ligger på Falkoner Allé 34

broedflov1

6 kommentarer

  • Vinni

    Hvor ser det bare delikat og lækkert ud!! MUMS!! Hvad er det gule i bunden af jeres yoghurt?? Og hvad er det I får at drikke til? Er prisen inkl. drikkevarer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det var også virkelig lækkert 🙂 Det gule i bunden af yoghurten var en virkelig dejlig lemon curd (engelsk citroncreme). Prisen er inklusiv æblemost og vand ad libitum. Kaffe eller te skal tilkøbes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Det må jeg prøve, det ser for lækkert ud! Jeg elsker bare jeres tips til steder i byen:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det er altså virkelig anbefalelsesværdigt – og tak for de fine ord Eva 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for tippet! Det ser super lækkert ud.

    Jeg bor lige i nærheden og er på evig jagt efter baby-venlige steder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det er i al fald rigtig hyggeligt. Dog er der lige et par trin ned til selve cafeen, så vi skulle være både min kæreste og jeg om at slæbe barnevognen med ind:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYTÅRSTORSK I FORRETSFORKLÆDNING