NYTÅRSTORSK I FORRETSFORKLÆDNING
Nytåret i år blev fejret med kæresten, vores lille søde datter (a ka søvnterroristen) og gode gymnasievenner, hvor en del var i samme baby-båd som os. Det blev på alle måder en ny måde at fejre nytåret – og meget voksent med de dersens små poder på slæb. Nu er vi i al fald officielt nået til et stadie, hvor vi ikke kan mønstre et fuldt bord en hel middag uden nogen skal tilse et barn eller to 😉
Nå, men tilbage til maden, så havde vi for at gøre det så let for værterne som muligt fordelt middagen imellem os. Det blev til en virkelig dejlig og overraskende sammenhængende middag til trods for meget lidt koordination “retterne” imellem. Vi stod for forretten – og for at holde os til nytårs-torske temaet, så stod den på torsk til forret. Vores udgave var en saltet omgang (faktisk som ville man grave en laks), toppet med en dejlig asiatisk sur-sød lime, ingefær og honningsdressing og toppet med koriander. Og den var helt genial. Alt på nær anretningen kunne laves på forhånd. Så der var absolut ingen stress eller røg og damp i køkkenet selvom der skulle serveres til 12 voksne! Vi fulgte denne her opskrift fra Femina.
Hovedretten (en virkelig lækker langtidssimret okse-ingefærs-gryderet igen med asiatiske flavours, nudler og edamamesalat som tilbehør) – og desserten, en skyr-panna cotta med topping af hindbær, hvid chokolade og lakrids inspireret af denne og denne opskrift, var forresten lige så stressfri, så alt i alt en meget anbefalelsesværdig middag, hvis man er mange og man ikke gider stå i køkkenet under festilighederne!
Ingen kommentarer endnu