2 X DIE GRüHNE – OG LIDT OM LIVET

Puha, blogging fra min side er ikke noget vi ser så meget til for tiden. For en god ordens skyld vil jeg altså lige sige, at det ikke er fordi, at jeg har mistet hverken lysten eller de gode intentioner. Men en gang i mellem bliver man overhalet af livet. Nu er det her jo ikke en “personlig blog” og alligevel så følger I, der følger med, jo også med i Emilies og mit liv. Sådan i overskrifter i hvert fald. Forleden læste jeg en beskrivelse af vores bette blog i The Food Lover’s guide to Denmark, som bl.a. skriver: “(…) follow two food bloggers moving through life. You get a feel for their everyday (…)”. Det synes jeg var sådan en fin beskrivelse – og som egentlig rammer meget godt ned i noget af det, der har været vores intention (omend uformuleret) fra starten.

Udover at være flyttet til ny lejlighed, der skulle totalrenoveres, at blive ramt af en hjernerystelse med ret heftige – i hvert fald langvarige – følgevirkninger, så er jeg også blevet alene. Alenemor. Det var godt nok en titel – og ikke mindst situation – som jeg aldrig nogensinde havde drømt skulle blive min. Men ikke desto mindre er Clausen flyttet, og vi skal have en ny hverdag til at fungere. Hver for sig, men sammen om vores barn. Hvordan det lige kommer til at påvirke bloggen, kan jeg ikke sige. Måske flere lette løsninger i opskrifterne! 🙂 Og måske endda flere restaurantanbefalinger, når jeg er “alene hjemme” -who knows! (Man må prøve at fokusere på det positive, jo!)

Og fordi det her først og fremmest er en madblog og det er alt for grænseoverskridende at lade mit liv fylde et helt indlæg, tager vi lige et par af de der lette opskrifter: Nemlig to ufatteligt nemme serveringer med asparges. De er faktisk så nemme, at jeg synes, at det ville være for voldsomt at kalde det egentlige opskrifter.

Den første er den simpleste, men også – efter min mening – bedste både at servere asparges. Aspargesene kommes på en mellemvarm pande i lidt olie og gives god varme på alle sider. De skal blot tilberedes, men ikke til et stadie af slattenhed. Vip dem over på et fad og riv så generøse mængder af god parmesan ud over. Hvis du er rigtigt vild, kan du også give dem et riv citronskal – peber er et must!

Den anden version blev til i noget småkaotisk kommen hjem fra arbejde, skynde sig at lave mad til mine forældre og Benny-situation. Aspargesene blev tilberedt på panden igen (jeg foretrækker pande frem for gryde, da smagen så ikke har mulighed for at smutte ud i vandet, men bliver i de grønne). En god portion spidskål blev snittet meget fint i lange strimler og smidt på panden efter aspargesene var færdige. Strimlerne fik selskab af en omgang smør og blev vendt indtil de var faldet godt sammen. I mens kogte jeg vand og hældte det over en portion bælgede edamamebønner fra fryseren (de fås bælgede i Irma). Det hele blev dynget ovenpå hinanden og endte ud som en vældigt rar varm og grønt-i-grønt-salat, der mættede uden på nogen måde at være tung. Lidt god olivenolie, urtesalt, peber og evt. citronskal er anbefalelsesværdige som toppings.

Alt i alt tog den nok 10-15 minutter at lave, og salaten egner sig som tilbehør til det meste kød, fisk og fjerkræ. Gerne på grill, hvis sommeren ellers gad at stikke næsen forbi.