SEMI-SUNDE ISPINDE

SPIS BORNHOLM PÅ 36 TIMER

bornholmSom en del af årets sommerferieplaner sneg jeg en surprise-fødselsdagstur til Bornholm for min mand med i programmet. Anledningen var manglende gaveopfindsomhed, og så blev gaven turen til Bornholm – og årsagen til, at det netop blev Bornholm, som turen gik til, var rigtig billige kampagne flybilletter via DAT til solskinsøen (noget man med fordel kan holde øje med!).

Da vi begge ææælsker god mad, skulle der selvfølgelig presses så meget af den slags med i programmet, som muligt – men i modsætning til sidste gang vi var på Bornholm, var vi denne gang udstyret med et styks barn på slæb, så vi måtte være lidt kreative med restaurantbesøgene – og for os, så bliver den kreative løsning primært at spise ude til frokost. Det er lidt mindre forpligtende, og for det meste kan vi få barnet til at sove lur i mellemtiden.

Vores (tætpakkede) program for de 36 timer på Bornholm endte som følger:

FREDAG

  • Fredag kl. 8.00 – ankomst til Rønne og udlevering af lejebil
  • Fredag kl. 9.00 – en tur i vandet ved Hulle Havn
  • Fredag kl. 10.00 – stå i kø for et købe pæn keramik hos Lov i Listed (der laver keramik til Restaurant Kadeau, og derfor er blevet voldsomt populære) – og i sommerhalvåret pt kun åbent fredag og lørdag
  • Fredag kl. 12.00 – frokost på Restaurant Molen i Nexø (Daniel Kruses – tidl. Stammershalle Badehotel – nye sted)
  • Fredag kl. 14.00 – indchecking og eftermiddagslur for hele familien på Hotel Nordlandet i Allinge-Sandvig (simpelthen for pænt et hotel!) med havudsigt og lyden af hav og måger ind af værelsesvinduet
  • Fredag kl. 16.00 – soppetur og vældigt gode is på Kalas-Kalas i Sandvig
  • Fredag kl. 17.45 – aftensmad på hotellet, hvor Kadeau lillesøster-restauranten Sommerpony huserer sommeren over
  • Fredag kl. 20.00 – kaffe og æblejuice fra Bornholms mosteri (og solnedgang) på Kalas-Kalas (igen)
  • Fredag kl. 21.00 – putning af barn og efterfølgende putning af de voksne

bornholm3 bornholm2Pæn frokost til flot udsigt på Daniel Kruses Restaurant Molen i Nexø. 90 kroner per anretning, og alle fire frokostretter for 300 kroner. Vi tog bare to retter værd og delte en dessert – og blev rigeligt mætte. Bestemt pengene værd!

 

bornholm4 bornholm9Pænt pænt hotel og ualmindeligt Zen-udsigt fra værelset på nordlandet. En overnatning i dobbeltværelse med havudsigt koster ca. 1390 kroner inkl. überlækker morgenmad. 

 

bornholm5Fantastisk is fra Sandvig Is KALAS – og virkelig hyggeligt sted til en kop kaffe og udsigt over havet. Som bonus er der små fiskenet og spande til børnene, hvis de er friske på en omgang krabbefangst. 

 

bornholm7 bornholm6 bornholm8Aftensmad til både store og små på Sommerpony på Hotel nordlandet (og to glade sommerpiger). 2 retter for 325 kroner og fire retter (køkkenet bestemmer) for 450 kroner til aften.

 

LØRDAG

  • Lørdag kl. 6.00 – ufrugtbart forsøg på at få barn til at sove videre og pacificering med ipad i en times tid
  • Lørdag kl. 8.00 – langsom og vanvittig ekstravagant morgenmad på hotellet
  • Lørdag kl. 10.00 – soppetur ved stranden i Sandvig sammen med barnets fætter og kusine, der tilfældigvis også var på Bornholm med deres far
  • Lørdag kl. 12.00 – frokost på Kadeau (og sovende barn)
  • Lørdag kl. 14.00 – Proviantering af gode pølser og bacon på Hallegård
  • Lørdag kl. 16.00 – aflevering af lejebil og afgang retur til KBH

bornholm11 bornholm12Morgenmaden på nordlandet

 

bornholm13 bornholm14 bornholm15Frokost på Kadeau – stegt sild – grillet svin og kål – ‘rødgrød’ med fløde. Alle tre retter for 450 kroner. Vi valgte at supplere med juicemenu til 200 kroner som drikkeligt. Det var virkelig fint afstemt til maden – og ganske anbefalelsesværdigt, hvis man vil klar til at køre i bil videre ud i sommerlandet, eller har anden god grund til ikke at drikke alkohol. 

 

Phewwww! Tror I vi var trætte lørdag aften 🙂

 

1 kommentar

  • Nuij, det ser godt ud! Et par af mine venner har også lige været på Sommerpony og var meget begejstrede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SEMI-SUNDE ISPINDE