SOFUS' FØDSELSDAG

DEN PERFEKTE GAVE TIL KAFFE-ELSKEREN

beanbros2

Min mand er kaffe-elsker og -afficionado med stort K, og med Risteriet i baghaven (= Frederiksberg svømmehal) og Coffee Collective i samme faretruende nærhed, så ryger der MEGET god kaffe ned her i huset. Og vores kaffeudstyr tæller efterhånden et større arsenal af Nespresso maskine, mælkeskummer, aeropress’es (ja i flertal!), filtre, særlige kander, kværne og som sidste skud på stammen, en ekstra detaljeret køkkenvægt.

Derfor var det også med slet skjult lykke, at jeg faldt over en anbefaling af Bean Bros Co. på Instagram, da jeg til jul skulle finde på en julegave til den der kaffeglade mand. Bean Bros Co. er et lille dansk foretagende, der sourcer kaffe fra de bedste baristaer og kaffeproducenter rundt omkring i de nordiske lande (med et par enkelte afstikkere til det europæiske kontinent). Bean Bros sørger for på bedste abonnementsservice, at udvælge den gode kaffe(særligt til filter/dryp) for dig, og sender dig så hver måned to poser af forskellige typer kaffebønner fra en udvalgt leverandør (250 gr. per pose), inkl. lidt ord om kafferne. Det koster ca. 32 € per måned inkl. fragt. Dvs ca det samme som, hvis du køber bønnerne hos fx Coffee Collective. Du kan også vælge at nøjes med en pose – eller toppe op til tre. Vi overvejer pt at nedskalere, da jeg ikke selv er den store kaffedrikker, og et halvt kilo kaffe er derfor måske liiidt rigeligt. Men lad os nu se, det skal jo nok ryge ned alligevel 😉

Vi har fået kaffe fra bl.a. Talor & Jørgen (fra Norge), Good Life Coffee (fra Finland) og Gardelli (fra Italien), og hver gang har min mand med jubel konstateret at det er noget af det bedste kaffe han har smagt, så det er altså et stort hit herhjemme!!

Du kan læse mere om Bean Bros. Co. – og købe et abonnement her.

beanbros

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOFUS' FØDSELSDAG