EN RASKMELDING OG EN RECAP

LOMMECHOKOLADE FTW!

Beier Chokolade

beier02

Et lille og ret genialt tip (i min bog), der måske kan hjælpe dig igennem januar, men som helt sikkert er lige så dejligt i resten af årets måneder: Lommechokolade!

Jeg elsker chokolade. Jo ældre jeg bliver, jo mere simpelt og jo bedre kvalitet skal det være. Jeg vil hellere have 2 (okay 4) stykker god, “plain” chokolade end fyldte chokolader eller chokolade med noget i.

Jeg er stadig og vil altid være vild med Chocolate & Love’s udvalg, særligt Rich Dark (som tidligere har heddet Filthy Rich – er stadig lidt ked af navneskiftet) og Sea Salt & Caramel. Derudover er jeg blevet stor fan af Irmas/Morten Heibergs økologiske chokolader (særligt den grønne) – Irmas andre egne chokolader giver jeg til gengæld ikke meget for. Men nu har jeg kunnet tilføje endnu et favoritmærke. Og som endda har et produkt, der kan noget andet end mine andre yndlings.

beier03

beier04

Jeg er nemlig blevet introduceret for Peter Beiers koncept World of Chocolate. Konceptet består af en række forskellige chokolader, som er udvalgt fra hele verden. Alle chokolader har en farvekode, landekode og et tal for kakaoprocenten. Derudover kan man læse om deres smagsprofil og derudfra forsøge at tune sig ind på noget, man særligt godt kan lide. Jeg fik lov til at smage på nogle forskellige og købte to “tins” med hjem – nogle små fine metalæsker, som jeg har haft med i min bette dametaske. Som noget supersmart kan man få fyldt sin æske op for en billigere penge.

Chokoladerne er væk nu, men de nåede at redde mig fra at gå sukkerkold et par gange, ditto et par barnekriser (ja, jeg lokker til tider med chokolade, that’s who I am!) og har ellers budt på en del nydelsesfulde stunder. Sommetider kan jeg nøjes med én, ellers må der to til. Men i betragtning af at det er nogle små banditter, er jeg ret imponeret over, hvor langt det rækker med så lidt. Man nyder det en tand mere, når man tager sådan en lille formfuldendt størrelse i munden, end når man tager en bid af en stor bar el. lign. Der er åbenbart til tider noget om det der “Less is more” 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN RASKMELDING OG EN RECAP