BOLLER OP, BOLLER NED…

…Boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!
Fastelavn er lige om hjørnet – og udover mærkelige rim og remser, og søde børn i skøre udklædninger, så betyder fastelavn også dejligt blødt og sprødt bagværk.
Jeg aner ikke om der bliver tid til at bage de hjemmelavede af slagsen i år, men så kan jeg jo heldigvis tænke tilbage på bedre tider (da jeg var på barsel) – og dele hele to gode fastelavnsbolle-opskrifter med jer.
Nemlig denne her klassiske version af slagsen, som jeg bagte sidste vinter,da jeg var på barsel med min yngste datter.
Og disse svenske semlor-herligheder, som jeg bagte for tre år siden, da jeg var på barsel med min ældste datter:) Så er der ligesom lidt at vælge imellem.
Som det måske kan anes, er jeg vild med fastelavnsboller bagt på gærdej fremfor de (ofte) lidt tungere wienerbrøds-versioner stopfyldt med flødeskum. Hvilken type fastelavnsboller er din favorit?
Ingen kommentarer endnu