NY SVANSØ KONKURRENCE COMING UP!

 photo Svansoslash-goodiebag_zpsda1027e7.jpgHer på Gane & Gaffel har vi endnu engang kastet os ud i at dyste med vores søde med-madbloggere hos BD om, hvem, der kan bage det fineste kageri af gode Svansø produkter – konkurrencen hedder Svansø Jam BAKE event og ligesom sidste gang er det heldigvis ikke kun os, der kan vinde noget.

Alle jer dejlige læsere har også mulighed for at vinde en fin goodiebag fra Svansø fyldt med rare sager til hjemmebageriet.

Alt man skal gøre for at være med i konkurrencen er at like vores kageopskrift og smide en kommentar i vores kommende kageindlæg – men alt det skal vi nok fortælle mere om i næste uge!

Vi kan dog godt allerede nu afsløre, at vi her på G&G har brugt de gode Svansø sager til at bikse denne virkelig læks cheesecake sammen – så stay tuned for opskrift og mere info om konkurrencen.

 photo svansoslash-kage_zpsb04882ec.jpg

I kan fra på mandag løbende følge med i nyt om Jam BAKE eventen og konkurrencen på Svansøs facebook side her.

Dette indlæg er sponsoreret, men som altid 100 % udtryk for vores egne holdninger 🙂

GRØN PAD THAI

 photo padthai2_zps7a38a166.jpg

Når aftensmaden hjemme hos mig skal være nem og hurtig (og sådan en lille smule trøstespiseagtig – a la – æv en lang dag på arbejdet, nu skal jeg gøre noget godt for mig selv) har jeg det med at forfalde til enten hurtige pastaretter eller hurtige nudelretter – længe leve de kulhydrater der 🙂

Det var også tilfældet her en af de første aftener efter sommerferien, hvor det for alvor føltes som verdens største bedrift at have klaret sig gennem arbejdsdagen. Og i den anledning kom aftensmaden til at bestå af en hyggelig grøntsags pad thai, der samtidig tjente det gode formål at fungere som støvsuger for resterne i køleskabet.

Jeg brugte:

  • Blue dragon ægnudler – regn med ca. en ‘rede’ per person
  • 1-2 æg per person
  • Broccoli
  • Rødløg
  • Squash
  • Peberfrugt
  • Sød chili sauce
  • Sortbønne chilipasta
  • Salt og peber

Løg, peberfrugter og squash snittes i grove skiver og steges i en stor, god pande eller wok med rigeligt olivenolie og chilipastaen for høj varme. Efter et minuts tid eller to suppleres med soyasauce og sød chilisauce. Imens koges nudlerne efter anvisning på pakken og drænes. De må godt have bid. Smid evt. broccolien (delt i små buketter) ned til nudelvandet et minuts tid – eller tilbered dem i en gryde for sig. De skal kun lige lynkoges.

Når grøntsagerne er lynsvitset tilsættes nudlerne og broccolien og svitset videre for høj varme. Der smages til med salt og peber – og det hele skrabes over i den ene side af panden. Herefter smides lidt mere olie på panden og æggene (der er pisket løst sammen forinden), hældes ud på den frie del  af panden og røres sammen som røræg. Før det stivner alt for meget, vendes nudler og grøntsager rundt med æggemassen, så det hele bliver godt mikset sammen. Og det er faktisk det – hele processen tager ikke meget mere end end 20 minutters tid – så det er virkelig tjep aftensmad til en travl hverdagsaften!

PS: Bliver det lidt for frelst med grøntsager alene, skal man heller ikke være bleg for at smide lidt tigerrejer eller kylling ned til grøntsagerne;)

 photo padthai_zpsa9121e4d.jpg photo padthai3_zps5035da53.jpg

EMILIE OG JULIE – GOURMET BLOGGERS

 photo nordicstylemag01_zpsdbee4b59.jpg

 photo nordicstylemag02_zps8155e622.jpg

Ja, sådan lyder overskriften i dette efterårs Nordic Style Magazine på en artikel om Gane & Gaffel. Hvad siger I så. Altså gourmet og gourmet, det kan man måske diskutere – ikke desto mindre følger et rigtigt fint interview (hvis vi selv skal sige det), hvor vi fortæller lidt om vores forhold til mad, hvorfor vi startede bloggen, og hvad der er vores mest uundværlige køkkengadgets. Og så er vores brunsviger-opskrift kommet med i bladet med en fin introduktion til den skønne kage for udlændinge 🙂

Derudover indeholder bladet en masse mode, bl.a. nogle fede fotoserier og funky street styles, så det er helt sikkert værd at tjekke ud. Du finder efterårets udgave lige her – for at tjekke G&G-interviewet ud, skal du om bagest i bladet, s. 148 (du kan gå direkte via linket her).

 

 

NOSE2TAIL – THE DINER

 photo nose10_zps18b3c7ce.jpg

 photo nose01_zps2b1f399a.jpg

 photo nose03_zps2c242572.jpg

Ingen afsked (og afskedssalut) uden en solid afskedsmiddag. Godt nok går vi fra at være tre om bloggen til at være to – Emilie og jeg fortsætter for fuld udblæsning – men det betyder jo heldigvis ikke, at vi ikke alle tre kan lave, spise og snakke om mad sammen stadigvæk. Vi blev enige om at en afskedsmiddag ville gøre sig bedst, hvis den indeholdt store mængder kød og bearnaise, hvilket førte til en længere chat-tråd på facebook om hvor vi nu skulle indtage dette måltid. Mash, Pastis, Dyrehaven, Retour og Brdr. Price var bl.a. oppe at vende, men valget faldt på Nose2tail The Diner, da ingen af os havde været der før og vi derfor var nysgerrige efter at se, hvad stedet kunne præstere.

Jeg har tidligere været på Nose2tail i kødbyen og selvom jeg har stor sympati for stedets filosofi og for maden som sådan, så synes jeg lokalerne er alt for mørke og indelukkede og akustikken ret problematisk. Derfor er endnu en Nose2tail biks jo helt perfekt. The Diner holder til i Pasta Bastas gamle lokaler i Valkendorfsgade bag Helligåndskirken. Lokalerne er modsat dem i Kødbyen lyse og ligger højt. Og så er Valkendorfsgade en dejlig stille lille lomme midt inde i byen.

Eneste anke jeg har i forhold til Dinerens lokaler, er at udsugningen i det åbne køkken ikke er helt optimal. Der lugtede rigtigt meget af stegeos i det første lokale, hvor vi sad.

Jeg kan godt lide at man kan følge med i køkkenet og er bestemt ikke madlugtsforskrækket, men når menuen står på kød med kød på samt frituretilbehør (flæskesvær, pommes frites osv) bliver det hurtigt for meget af det gode. Næste gang vil jeg bede om et bord i et af de tilstødende lokaler i stedet, så er jeg sikker på at det går helt fint.

 photo nose05_zpsf55f4661.jpg

 photo nose06_zpsfa06d2f2.jpg

 photo nose07_zps91dec75a.jpg

Jeg skulle ikke have nogen forret, tænkte jeg – som højgravid kan det godt være lidt en udfordring at passe et helt måltid ned ved siden af små tre kilos baby – men jeg kunne da på ingen måde dy mig for at hapse løs af både flæskesvær med baconmayo og friterede løgringe med chilimayo da de først ramte bordet. Særligt flæskesværene var lidt af en showstopper: Et kæmpe stykke knitrende og knasende stykke svær kom ind – frisk fra frituren lå det og “småsnakkede” på spækbrættet. Sværet var luftigt og sprødt som bare fanden. Og mayoen lækkerfed men med tilpas syrlighed til at man ikke gik kold i fedt med fedt-kombinationen.

Løgringene var pakket ind i et tilpas tykt/tyndt lag dej, hvor løget stadig fik lov at spill en central rolle. Chilimayoen var god og rund i smagen og ikke særligt stærk (et plus for mig, måske ikke for chililovers).

 photo nose09_zps91c304b9.jpg

Derefter rykkede vi videre til aftenens hovedattraktion: Bøf bearnaise med fritter. I kortet står der at retten koster fra 300 kr. Som vi forstod vores tjener, betyder det at der er en “standardstørrelse” på ca. 300 g til 300 kr., og at der så alt efter hvilke udskæringer køkkenet har liggende er mulighed for at opgradere til større stykker kød (til flere penge of course) – men altså koster det som udgangspunkt 300 kr. Det er jo meget rart at vide, så man ved nogenlunde hvad man skal lægge for sin hovedret, når man vælger restaurant.

Bøffen bliver som udgangspunkt stegt medium, hvilket vi alle valgte. Her opstod dog aftenens største problem for Nose2tail. Vi fik serveret 3 mediumstegte bøffer, der faktisk var stegt vidt forskelligt. Eller problemet var måske nærmere at de havde fået præcis samme behandling, men var forskellige i tykkelse, så de endte meget forskelligt ud. Emilies var den mindst tilberedte med næstenråt (og så alligevel ikke) kød i midten (faktisk ligesom jeg allerbedst kan lide den), mens min var den tyndeste og derfor var blevet fast hele vejen igennem og en anelse for well done til min smag. Lises lå et sted midt mellem de to yderpunkter. Jeg vil ikke gøre mit til ekspert på, hvordan en mediumstegt bøf skal se ud, men vores tre bøffer kunne i hvert fald ikke alle tre falde ind under samme kategori. Emilie og jeg endte faktisk med at bytte en del kød, da hun fandt sit en anelse for råt og jeg syntes mit var stegt for meget (eller var det mest mig, der bare spiste Emilies bøf – jeg husker det ikke så klart.. hmm). Næste gang vil jeg selv bede om en medium rare i stedet, for at være på den sikre side ift. min bøf. Kødet var ellers lækkert, bearnaisen helt igennem skøn og fritterne var også gode uden at gøre for meget væsen ud af sig.

 photo nose04_zpsc5cb5cc7.jpg

Vand serveres i halvliters karafler med eller uden brus for en 10’er. Jeg er jo stærk fortaler for gratis vand, men jeg kan leve med den ordning Nose2tail har valgt. Emilie og jeg kastede os over en hjemmelavet isthe, der smagte fint, men som jeg ikke syntes havde så meget med the at gøre. Den var ret saftevandsagtig i sit udtryk og derfor også et hit hos Lise, der ikke er så meget til isthe, som “smager for meget af kold the”. Serveringen var virkeligt fin i “marmeladeglas” med oldschool sugerør. Derudover har Nose2tail også et par Naturfrisk-sodavand samt et par ditto fra Fentimans – og så kan man få milkshakes enten non-alkoholic eller med et godt skvæt alkohol i. Begge dele må prøves en anden god gang.

Alt i alt udgør Nose2tail et dejligt uformelt spisested med fokus på madkvalitet – og et dejligt alternativ til mange af indre-by-cafe-fælderne. Og trods ovenstående små fejl og en betjening med skiftende opmærksomhed og fart, så besøger jeg meget gerne Nose2tails diner igen!

Og til sidst et lille glimt i menukortet, der også rummer gode råd til dit velbefindende. Velbekomme 🙂

 photo nose02_zpsa0ff6fdb.jpg

EN BETTE AFSKEDSSALUT

 photo IMG_4108.jpg
Jeg har altid interesseret mig for mad, for at lave det, spise det og snakke om det. Og indtil for nylig også for at formidle om det, fortælle andre hvad jeg har lavet og hvordan, dele gode fif til spisesteder og i det hele taget tænke mine (mad)oplevelser ud fra en formidlingsmæssig vinkel. Førstnævnte del er stadig min store interesse og hobby – maden altså, men desværre er motivationen og lysten til efterfølgende at skrive om det, nærmest forsvundet. Måske er det metaltræthed, en forbigående fase, men jeg er alligevel kommet frem til, at det der giver mest mening for mig, og for mine to søde medbloggere Julie og Emilie er, at jeg ikke er med på Gane & Gaffel teamet længere. Det har ikke været en nem beslutning, blandt andet fordi vores fællesskab har betydet og fyldt meget. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det fællesskab fortsætter og diverse madprojekter stadig vil være en stor fælles ting for os 🙂

Om jeg kommer tilbage igen, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der om ikke så længe kommer en lille baby i mit liv, som formentlig kommer til at fylde en hel masse. Og jeg ved, at jeg glæder mig til at følge Gane & Gaffel fra sidelinjen og følge med i de to damers madoplevelser hjemme i deres egne køkkener og ude i verden.

Hej fra mig og alt det bedste til Gane & Gaffel fremover 😀