SPONSORERET

(OBS. KONKURRENCE NEDERST I INDLÆGGET OM 500 KR. TIL COOP!)
KONKURRENCEN ER SLUT

Da Emilie og jeg blev spurgt om vi ville skrive et par indlæg for Coop om deres økologi-indsats, gik der ikke mere end sådan cirka to sekunder før vi havde skrevet både ja og juhu til hinanden. Både økologi og Coops butikker ligger nemlig vores hjerter ret nært, så det passede som fod i hose ned i vores lille blog.

Både Emilie og jeg køber on-off kasser hos Aarstiderne til aftensmåltiderne, men ellers foregår stort set alle indkøb i Coops butikker, særligt Irma og Kvickly er blandt favoritterne. Det er de, fordi de har et solidt udvalg af gode produkter, og ikke mindst fordi økologien er prioriteret højt – og netop denne indsats har Coop nu valgt at give en ekstra skalle.

De har nemlig som erklæret mål at gøre Danmark dobbelt så økologisk, som det er nu, over de næste 5 år. Alle skal have råd til økologi, og det betyder at Coop vil have det bredeste sortiment og de laveste priser. Det synes jeg fannermig er nogle seje mål at have! Og jeg støtter op om dem ved netop at købe økologi i forretningerne og dermed vise med min pengepung, at det er det, jeg som kunde ønsker.

Jeg spiser ikke 100 % økologisk, men jeg har aldrig været så tæt på som nu. Særligt efter jeg blev mor, har andelen af økologiske varer fået et godt nøk op. Da Benny skulle til at spise mad, virkede det simpelthen absurd andet, når der skulle noget ind i hans fine lille og næsten uberørte babyøkosystem. Senere har jeg tænkt, at min krop da egentlig fortjener samme gode behandling.

Mejeriprodukter køber jeg altid økologisk og jeg undværer hellere smør end at købe konventionelt – eller stikker i en nabobutik på vejen hjem, hvis hylden er tom i den første. Kød er en anden ting jeg kigger ekstra dybt i køledisken efter, alternativt vælger jeg dét, der er anbefalet af dyrenes beskyttelse. Og grøntsager vil jeg også meget gerne have i øko-variant. Alternativt køber jeg dansk, hvis der ikke er øko.

At spise så meget øko som jeg gør kan lade sig gøre fordi jeg har en økonomi, der tillader, at jeg betaler for råvarer, der er produceret under ordentlige forhold. Men det kan også lade sig gøre fordi jeg sparer på kødet, fordi jeg insisterer og fordi jeg forsøger at lade økoudvalget være mit dogme: Har de ikke økologisk broccoli til min kyllingesuppe, så vælger jeg økoportobellosvampene i stedet. Og så kan det lade sig gøre, fordi jeg forsøger at begrænse mit madspild, og dermed ikke bruge uforholdsmæssigt mange penge på mad, jeg ikke når at spise.

Når alt det her er sagt, så føler jeg også trang til lige at understrege, at der altså også ryger ikke-økologiske varer i kurven. Nogle dage kan jeg godt grine lidt af min indkøbskurv. Særligt hvis jeg har været sliksulten, da jeg gik i gennem butikken. Så ligner det nemlig at det er to forskellige mennesker, der har bidraget til kurvens indhold: Al “rigtig” mad er økologisk, og så ligger der lige en pose Katjes kattepoter, en Hansens chokoladeis (som i øvrigt er lavet på økologisk mælk, men som ikke er økologisk) og et eller andet andet snolder. Men egentlig så giver det fin nok mening i mit hoved. Alt med måde – jeg forsøger gerne at kanalisere min sukkertrang over i frugt eller bær, men når det ikke lykkes så tager jeg altså “the real deal”, som ofte ikke findes i økologisk variant.

I tirsdags havde jeg fri, hvilket min krop åbenbart fejrede ved at blive godt og grundigt syg. Benny var også syg og Clausen, som var på besøg ditto. Derfor dappede jeg under Bennys lur i Kvickly på Falkonér allé, fast besluttet på at lave en helbredende kyllingesuppe. Derudover fik jeg stocket op på både god olivenolie og den smagsneutrale kokosolie fra Urtekram, som jeg er begyndt at stege i. Der var også lækre økovindruer (konventionelle vindruer skulle være noget af det der indeholder allerflest sprøjtegifte, så jeg holder mig til de økologiske), ditto kiwi, citroner, gulerødder, løg, mælk, smør osv. osv. – og så også lidt økologisk, svanemærket uldtøj fra Änglamark til Benny. Jaij!

Men da jeg kom til kødafdelingen var der sgu ikke noget økokylling og det køber jeg altså ikke konventionelt. Jeg klagede min nød til slagteren, der beklagede og fortalte at nogle gange kan produktionen simpelthen ikke følge med. Det er jo et positivt problem, blev vi enige om, da det jo er det tydeligste tegn på, at der virkelig er ved at ske et ryk i befolkningen. Jeg overvejede at lave små kødboller af kalv og flæsk i stedet, men var for opsat på kyllingen, så jeg dappede lige forbi Irma på Falkoner plads og købte tre hele kyllingelår for 55 kr. De tre lår rakte til to voksne (barnet havde ikke den store appetit) i to dage uden at der var slåskamp om kødet. Så når folk synes at økokylling er aaalt for dyrt, så tænker jeg, at de måske kan blive lidt bedre til at udnytte al kødet og at strække det på en smart måde.

Hjem igen, og så i gang med middagen.

Nudelsalat:

• 150/200 g æggenudler
• 2 gulerødder
• 1 fed hvidløg
• 1 løg
• 1/2 bundt koriander
• 1/2 sød basilikum

Dressing til nudelsalaten:

• Soya
• Citron
• Fish sauce
• Sesamolie
• Olivenolie
• Teriakisauce

Kyllingesuppe:

• 2-3 hele kyllingelår
• 1-1,5 l vand
• 10 hele peberkorn
• 1 stort løg
• 2 portobellosvampe
• 3 forårsløg
• 2 håndfulde edamamebønner fra frost
• Evt. limeblade (5 stk) og et stængel citrongræs
• Evt. ingefær- og gurkemejerod

 

Sådan gør du:

Sæt en gryde over med kylligelårerne, vand, peberkorn og løg i grove stykker. Tilsæt også citrongræs og limeblade

Lad kødet koge mørt (40-50 minutter), mens du skærer forårsløg og portobellosvampe i skiver samt snitter gulerod, løg og hvidløg superfint til nudelsalaten. Urterne skylles grundigt og snittes.

Når kyllingekødet er gennemkogt, tages kyllingen op og pilles, når den er dampet lidt af. Suppen koges godt ind uden låg. Dressingen til nudelsalaten blandes af sesamolie, olivenolie, soya, fishsauce, citronsaft og teriaki. Smag dig lidt frem.

Nudler og de finthakkede gulerødder, løg og hvidløg overhældes med kogende vand og trækker til nudlerne er færdige. På den måde tilberedes grøntsagerne uden at blive for udkogte.

Suppen sis og smages til med salt, peber og evt. soya, et dryp æblecidereddike eller citron. Svampene kommes i og får lov til at koge med et par minutter. Herefter dumpes det plukkede kyllingekød, edamamebønnerne og forårsløget i gryden og varmes igennem.

Når nudlerne er færdige sis vandet fra og dressingen vendes i nudelsalaten sammen med urterne (du kan vælge at gemme halvdelen af urterne til suppen).

Ved bordet rives ingefær og gurkemeje over suppen efter smag og behag.

Det var en virkeligt dejlig middag. Let og varmende på samme tid. Og ganske smart at man selv kan styre styrken på ingefær og gurkemeje. Clausen toppede vist op med noget psykostærk chili også. Det er også en mulighed hvis man er til den slags.

KONKURRENCE!

Og HVIS du er nået helt herned, så er det altså konkurrencetid! Du kan nemlig vinde et gavekort på 500 kr. til Coops butikker (med undtagelse af Irma). Alt du skal gøre er at smide en kommentar, hvor du fortæller om dit forhold til økologi. Det kan både være hvad økologi betyder for dig, hvad der skal til for at du ville spise mere økologisk eller hvordan du får råd til økologi. Ordet er frit! Og vi trækker en vinder om en uge, som annonceres her på bloggen!

Du kan læse mere om Coops økotiltag på www.coopokologi.dk

Sæt i gang 🙂

 

 

For at gøre aftensmadsvalget let i en travl hverdag forsøgte vi at indføre det gode gamle 80’er koncept lørdagskylling et par lørdage i løbet af september. Vi har ikke helt holdt ved, men det er sgu smart – og smager godt. Altså især, hvis kyllen er af en god reel øko en-af-slagsen. Det gode ved sådan en lørdagskylle er også, at man ofte har gode rester – og det bør man lave hønsesalat af!

Af den ene omgang kylle-rester blev det til en hønsesalat bestående af:

• Kylle-rester
• Et par skefulde yoghurt natural
• Et par skefulde mayo
• En lille håndfuld fine ærter fra frost
• Et finthakket forårsløg
• En teske dijonsennep
• Et skvis citronsaft
• Lidt salt, peber og karry

 

Nå ja, og har du andre rester, som lidt blegselleri, lidt champignon, eller lidt karse til at toppe med, så vil det bestemt heller ikke gøre nogen skade!

Ellers er det bare om at plukke dine kylle-rester i mindre bidder og røre dem med alle ovenstående ingredienser til en god cremet hønsesalat, smide det på et godt stykke ristet rugbrød – og hvis du er i luksushumør, smide et godt stykke bacon på toppen.

Vi bor helt vildt tæt på en helt vildt god slagter. Det har dog taget mig et styks moderskab og et styks barsel før jeg rigtig har brugt det faktum til noget. Men barselslivet fik mine øjne op for, at en slagter udover naturligvis at byde på kød, også ret ofte (de gode af dem i al fald), kan byde på smutveje til god aftensmad. Gode færdigstegte frikadeller på frost, gryderetter, salater, dagens ret osv. Af en eller anden årsag, har de omkringliggende takeaway bikse, Torvehallerne og dets lige bare stjålet min opmærksomhed i stedet.

Her i løbet af den sidste måneds tid, hvor livet som arbejdende småbørnsforældre for alvor har kicket ind, har vi dog i høj grad benyttet os af gode Slagter Friis på Falkoner Allé, der er min “naboslagter”.

Den ene anledning var aftensmaden til Ellas 1 års fødselsdag på en helt almindelig tirsdag, der gerne måtte være ordentlig, men ikke måtte tage tid. Her kunne Hr Friis hjælpe med gode fiskefrikadeller (jep – det kan han også klare) og en virkelig god spidskålssalat – og så toppede vi selv op med lidt godt surdejsbrød for resten af pengene.

Den anden anledning var en fredag, der gerne måtte være lidt mere festlig end normalt – og så blev der købt en almindelig delle til barnet, bøffer til forældrene, hjemmerørt bernaise fra frost og en variant af førnævnte spidskålssalat, og så skulle vi ikke gøre meget andet selv end smide nogen rodfrugter i ovnen, stege bøffer og varme saucen.

Måske vi bare er heldige, men jeg synes altså at man kan smage, at der er håndværk og håndelag bag, og det kan jeg faktisk godt savne på selv de dyrere takeaway-løsning som fx Cofoco’s Marche. Og nej, det er jo ikke billigt, men når hverdagen engang imellem skal upgrades, så synes jeg det er pengene værd (om ikke andet er antallet af restaurantbesøg dalet drastisk med familielivets ankomst, så der burde være plus på fælleskontoen til lidt festligere mad på hjemmefronten).

Skulle man ikke bo klods op og ned af en god slagter, så vil jeg også benytte lejligheden til at slå et slag for Nemlig.com’s frostvarer fra Slagter Lund, hvis man er børnefamilie i tidsnød ligesom os. Samme gode slagterkvalitet, og en nem smutvej til aftensmad, der ikke kræver så meget arbejde andet end opvarmning og en omgang tilbehør.

Og for en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg på ingen måde har fået noget som helst for at rose hverken Hr Friis eller Hr. Nemlig – jeg synes virkelig bare, at det er to opturskoncepter 😀

For tiden står der to kasser uden foran min dør mandag morgen. En med grønt og en med kød og fisk. Jeg er nemlig begyndt at abonnere på Aarstidernes lowcarbkasse. En måltidskasse uden kulhydrater. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke spiser kulhydrater, men det supplerer jeg bare selv op med, når jeg synes. Det smarte er nemlig at kassen bare indeholder en helvedes masse grønt og kød – og at man så enten kan vælge at følge opskrifterne. Eller man kan vælge at anskue det som, at der er nogen, der har købt virkeligt lækkert og sundt ind for én – og så kan man lave lige hvad man har lyst til ud af det og spæde til med ting fra tørvarelageret i køkkenet. Jeg gør ofte det sidste, men følger også en del af opskrifterne. Det afhænger også af hvor mange der spiser middag her.

Jeg får kassen med mad til 2 personer i 3 dage. Da min husstand nu kun består af én voksen (mig selv, sagde hunden) og et barn, kan jeg som regel nemt få råvarerne til at strække sig til alle hverdage. Ofte spiser Clausen, en veninde eller en eller flere bedster med – og så tilpasser vi bare efter det. Synes virkelig selv at det fungerer. Nogle uger fryser jeg så noget kød/fisk ned, som jeg kan se, vi ikke når at spise – og så afbestiller jeg en kasse en gang i mellem og “spiser op”. Derudover laver jeg nogle gange med vilje større portioner af en ret og fryser resten ned, så der er til de pressede eller dovne dage.

Nåh men nok om min nye husstandslogistik. Nu til retten her. Den er netop en blanding af en opskrift fra Aarstiderne og egen fantasi og køkkenlager. Shitakesvampene faldt jeg over i Irma den anden dag, og kunne ikke modstå fristelsen. Shit de smager altså godt.

Til 3-4 portioner skal du bruge: 

• 400 g oksekød i strimler
• 1/2 – 1 helt løg
• Evt 1-2 hvidløg
• 5-7 store stængler palmekål (kan selvfølgelig erstattes af andet kål)
• 3 gulerødder
• 1 bakke shitakesvampe (kan selvfølgelig erstattes af andre svampe)
• En god oksebouillon
• Soya
• Teriakisauce
• Ingefær
• Ris
• Evt. maizena til jævning

 

Sådan gør du: 

• Start med at halvere løget og skære det i lange skiver
• Skyld gulerødderne og skær dem i mindre skiver, skær svampene over på langs
• Rib palmekålen, skyl den grundigt og skær den i strimler på tværs
• Lad løget klare i fedtstof på panden (jeg brugte smagsneutral kokosolie til at stege i)
• Sæt risene over og følg anvisningen på pakken.
• Skru godt op for varmen og kom kødet på panden. Det skal have 3-4 minutter og må ikke få for længe, så det bliver sejt.
• Tag løg og kød af panden og kom svampe og gulerødder på. Spæd op med nyt fedtstof og steg ved middel til høj varme. Vend ofte. Kom palmekålen på og lad den falde lidt sammen.
• Tilsæt vand, bouillon, soya og teriakisauce og smag løbende til. Brug også gerne en gavmild omgang peber fra kværn her.
• Jeg jævnede min sauce, da jeg godt kan lide at saucen har lidt fylde og kan hænge fast på risene og ikke bare “løber igennem dem” og ned på tallerkenen: Kom 1 teske med top maizena i et lille glas eller en skål, spæd op med vand og rør godt. Ryk fyldet lidt til side i gryden, så du har et område kun med sauce. Hæld din maizenablanding ned i saucen og gør godt. Rør til sidst saucen ud i hele gryden.
• Tjek om særligt gulerødderne er ved at være som de skal være (mine skulle være ret bløde, så Benny også havde mulighed for at spise dem – havde han ikke spist med, ville jeg have valgt at beholde noget sprødhed). Hæld kød og løg tilbage i gryden og vend det hele godt rundt. Evt. kødsaft hældes selvfølgelig også i. Smag til en sidste gang og riv her også frisk ingefær ud over retten.
• Server med ris – og velbekomme!

 

Benny og jeg spiste det således dag 1. Anden dag varmede jeg resten af sauce og kød op, spædede til med et kvart spidskål i grove stykker og vendte til sidst resten af risene fra dagen før i. Perfekt og nem løsning.