Det der med at reposte indlæg er ikke noget vi gør det meget i. Men denne kage må og skal på bloggen igen, fordi 1) Den fortjener nogle pænere billeder, 2) Opskriften er skrevet meget irriterende i første indlæg og er svær at få overblik over 3) I er rigtigt mange der søger efter den, men rammer ind på vores gamle blogadresse, hvor jeg ikke tjekker for kommentarer, der skal svares på 4) Den smager PISSEgodt 5) I derfor lige skal have chancen for at falde over den igen (sidst jeg skrev om den var i 2011(!)).

Kagen er så nem at det næsten gør ondt og er derfor ret så god at have i baghovedet, hvis livet lige pludselig kræver kage. Og det gør livet som bekendt en gang i mellem.

Så uden flere dikkedarer, kommer her en god, nem, billig chokoladekage (kakaokage faktisk, for den er ikke videre fancy i det), men det kan man heldigvis ikke smage!

Til 20 små hapsestykker, skal du bruge:

• 100 g smør
• 2 æg
• 3 dl sukker
• 1,5 dl mel
• 4 spsk kakao
• 1,5 tsk vanillesukker
• 1 knsp salt

Sådan gør du

• Tænd ovnen på 150-175 grader (ikke varmluft)
• Smelt smørret og lad det køle af
• Rør æg og sukker sammen – det skal ikke piskes (!), bare røres stille og roligt sammen
• Bland de tørre ingredienser sammen og si dem ned i æg- og sukkerblandingen og rør det sammen med det smeltede smør.
• Fór en lille form med bagepapir og hæld dejen i – jeg bruger en 25×20 cm form. Ind med kagen i ovnen og lad den stå i 25-30 minutter.
• Ovne er forskellige, så sæt gerne uret til lidt før og Stik i kagen med en kniv. Kagen er færdig, når der stort set ikke hænger noget ved. Den må gerne stadig være blød inden i, ellers bliver den kedelig, synes jeg.
• Ud og køl af. Og så gerne i køleren natten over. Jeg kommer dog altid til at spise noget af den samme dag. Der er den altså heller ikke dårlig. Den bliver lidt mere kompakt og chewy af at “trække”. Jeg kan faktisk både lide den friske og den satte version.

Og hvor mange er den så til?! Det spørgsmål har jeg fået en trilliard gange på første indlæg om kagen. Og det er altså et svært spørgsmål. Kagen skal bages i lille form og syner ikke af meget, men den er ret heftig og intens. Den størrelse stykker, som I kan se på billedet, bliver der vel nok en 20 stykker af. Man kan sagtens spise mere end et, sagtens! Men man kan godt nøjes med 2 fx. Hvis man skal. Så hvor mange kagen er til, kommer nok lidt an på hvordan den bliver serveret: som det eneste søde til kaffe efter frokost/aftensmad – eller om den portionsanrettes med is/frugt/noget andet godt.

Den fungerer formidabelt til begge dele 🙂

Edit: HOV! Jeg skal da på ingen måde lade som om denne kage er af egen opfindelse. Den stammer nemlig fra min gode gamle kagekogebog “Kager, der smager”!

I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af, at akkompagnere min mand til en tour de force udi spiseri på Kiin Kiin på Nørrebro. Det var sådan set også min fødselsdagsgave til ham, så det var jo heldigt, at han også synes det var en god idé, at jeg skulle med som hans medspiser.

Mens vi spiste os ned i Michelin-mad, havde vi gjort denne her rare suppe klar til Ellas babysittere, og eftersom der var rigeligt og vi spiste resten om søndagen, så kan jeg fuldtud stå inde for, at den blev mægtig smagfuld og vellykket – og mestendels består af ting og sager du ofte har i køkkenskabet og i bunden af grøntsagshylden.

Ingredienser og opskrift (til ca. 4 personer):

• 1 løg i både
• 1 rød peberfrugt
• 2 fed hvidløg
• 1 tommelfinger ingefær
• 1/4 blomkål i små buketter
• 1 dåse kikærter eller cannellinibønner
• Evt. en stængel blegselleri
• 1 dåse kokosmælk
• 1 dåse flåede tomater
• Vand (svarende til en tom dåse)
• 1 god grøntsagsbouillonterning
• 1 tsk: spidskommen; gurkemeje; paprika
• Salt og peber
• Lidt citron eller limesaft
• Olivenolie til stegning

Start med at snit løg og peberfrugt i både og finthak hvidløg og ingefær. Skyl efterfølgende blomkålen og del den i små buketter. Svits grøntsagerne i en stor gryde i en god sjat olie. Tilsæt hvidløg, ingefær, salt, peber og krydderierne. Lad det hele summe i et minuts tid eller to for medium varme og tilsæt så de drænede og forkogte kikærter eller cannellinibøner, de flåede tomater og kokosmælken, suppler med vand til du har en god konsistens på suppen og smid en god bouillonterningen ned til herligheden. Lad suppen simre for svag varme i ca. et kvarter og smag efter med citronsaft og evt. lidt ekstra salt og peber.

Jeg er en af de få danskere, der faktisk ikke har den store fidus til lakrids – bevares, hvis det er der, så spiser jeg det. Men det er aldrig sådan at jeg savner det, eller har måtte få det tilsendt i store mængder under udenlandsophold. Derfor har jeg i lang tid også gået og bildt mig selv ind, at jeg ikke kan lide fennikel, for fennikel har altså lidt sådan en lakridset smag/duft.

Men jeg er ved at blive omvendt. For fennikel har også en helt genial krunsj og friskhed, der er rar her i de koldere måneder, hvor de almindelige sprøde salater smager af vand og ingenting.

Denne her nemme fennikelsalat er derfor en god erstatning, hvis man har brug for en frisk salat i vinterhalvåret:

Du skal bruge:

• Et hoved fennikel
• Et bundt brøndkarse
• En fast pære
• Reven skal af 1/2 – 1 citron
• Lidt citronsaft, æbleeddike og god olivenolie til dressing
• Havsalt og friskkværnet peber

Start med at snit fennikelhovedet fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Skyl og tør brøndkarsen, fx i salatslynge. Skær pæren i tynde både på langs og vend det hele. Rør en dressing af den revne citronskal, saft, olie og eddike og lidt salt og peber. Og så har du din salat klar!

Vi spiste salaten sammen med rugmelspanerede rødspættefiletter, små ovnbagte kartofler og en youghurtdressing piftet op med resten af citronskallen, lidt saft, salt, peber og zumak (herligt mellemøstligt krydderi).

Efter vi har fået Aarstidernes måltidskasser i hverdagene herhjemme, har vi godt nok i laaang tid været gode til at lægge hovedet og idérigdommen ved hoveddøren, når det er kommet til madlavning. Både min mand og jeg har simpelthen bare fulgt opskrifterne slavisk, og så er der kommet mad på bordet. Det har fungeret fint, men jeg kunne også mærke, at der sneg sig en vis ensformighed ind i retterne – naturligt nok. De stakkels kokke hos Aarstiderne kan jo ikke blive ved med at opfinde den dybe tallerken.

Og ensformigheden fik mig heldigvis op af stolen, og jeg er i det bittesmå begyndt at gøre oprør mod opskrifterne, og freestyler lidt af og til. Disse rare ovnbagte middelhavsgrøntsager var et resultat af sådan en omgang freestyling. Vi fik dem til ovnbagte kartofler og krydrede köfte-deller.

Du skal bruge:

• 1 aubergine
• 1 squash
• 1 bakke gode cocktailtomater
• 1 fed hvidløg
• God olivenolie
• Skal af en reven øko-citron
• Salt og friskkværnet peber

Skyl og skær aubergine og squash på langs og efterfølgende i “halvmåne” både. Bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir og krydr med salt og peber og vend dem med en smule olivenolie. Smid grøntsagerne i en ca. 180 grader varm ovn i ca. 20 minutter.

Skær imens tomaterne i halve.

Finthak eller riv hvidløget og vend det med en god sjat olivenolie (ca 2-3 spsk). Når der er et par minutter tilbage af grøntsagernes stegetid, tages de ud, og overhældes og vendes med 2/3 af oliven-hvidløgsblandingen inden de ryger tilbage i ovnen til de sidste minutter.

Når grøntsagerne er færdige = med god stegeskorpe og lidt bløde, tages de ud og vendes med tomaterne, resten af olieblandingen og citronskallen og evt. et ekstra kværn peber. Og så er der serveret!

PS – beklager det fesentgule skær, men vinteraftenerne er onde mod os fuldtidsarbejdende, deltids madbloggere – forhåbentlig er foråret og lyset snart på vej! 🙂

Pyha jeg har kviet mig ved at lægge disse billeder op. De er pragteksempler på rigtigt dårlige vinterbilleder. MEN maden var sgu så god og nem, at det måtte blive sådan.

Jeg stod med et par optøede svinekoteletter og en god portion spinat – begge “rester” fra et par Aarstiderne kasser. Benny er pt. ikke så vild med konsistensen af “blade”, dvs. salat, krydderurter og andet bladgrønt. Derfor fik jeg idéen til at lave en spinatsauce til pastaen (som er en sikker vinder).

Jeg brugte følgende til 1 voksen og 1 barn: 

• 200 g pasta
• 2 svinekoteletter
• 4-5 håndfulde spinat, renset og skyllet (jeg brugte den grove slags, babyspinat kan sikkert også bruges)
• 1 løg
• Lidt hønseboullion
• 1 dl fløde

Sådan gør du: 

• Sæt vand over til pastaen
• Skær svinekoteletterne i mindre stykker og steg på en varm pande. Krydr med salt og peber. Stil til side
• Skær løget i tern og svits i en sautepande til det er klart
• Smid den skylledes spinat derned og lad den falde sammen
• Kog pastaen efter anvisningerne på pakken
• Spæd op med bouillon og fløde, kog igennem
• Blend spinatblandingen godt igennem
• Varm igennem og smag til med salt og peber. Tilsæt også gerne kødsaften fra koteletterne.
• Vend den kogte, afdryppede pasta i saucen og hæld kødet over
• Servér!

Jeg har altså en eller anden ting for spinat. Elsker smagen! Og jeg syntes, at det var en overraskende god ret, der tog dejligt lidt tid at lave – og ikke mindst en snedig måde at få sit barn til at spise noget spinat på, og dermed forhåbentlig lære smagen at kende (jf. dette indlæg).