ROGNRALLY

Photobucket

Her på bloggen har vi været så heldige at være blevet inviteret med på forskellige arrangementer i forbindelse med Copenhagen Cooking. Det er også i den forbindelse, at vi har været på Restaurant Kronborg og DØP. I lørdags stod den således på det såkaldte Rognrally, der i al sin enkelthed gik ud på at cykle gennem byen til udvalgte restauranter og smage deres bud på en ret med stenbiderrogn som omdrejningspunkt. Når man er vild med stenbiderrogn, så er en dag fyldt med netop det, dømt til at blive en utrolig dejlig dag!

Rallyet kørte henover tre lørdage i februar. Vi var med på sidste tur en lørdag, hvor solen strålede og byen indbød til cykeltur og løssluppen forårsstemning (som i takt med vinindtag på de forskellige restauranter blev mere og mere løssluppen).

Vi startede hos Herrenes Magasin i Nørregade, hvor man fik udleveret rute (der var to ruter – vi kom på ruten med restauranterne Tire-Bouchon, Viva, Søren K og Kroghs Fiskerestaurant), nød et glas champagne og hørte oplæg fra bl.a. indehaveren David K. Herefter hoppede vi på cyklerne og begav os afsted.

Første stop var den franske vinbar Tire-Bouchon i Teglgårdsstræde, der bød indenfor med et lettere rustikt og hule-hyggeligt indre (jeg planlægger allerede et snarligt gen-visit til nogle gode glas vin og fransk landmad). Hele stedet var reserveret kun til os og der var dækket op overalt i lokalet. Serveringen bød på en fast suppe lavet på kartoffel, fløde og kyllingefond. Den blev sprøjtet ud på tallerkenen med en sifon, som gjorde den rimelig luftig. På toppen var der sprødt brød, bacon (ALTID et hit!), purløg og – selvfølgelig – stenbiderrogn. Under suppen var en citronette – syltet citronskal med salt og sukker. Det gav den fede suppe et dejligt frisk-bittert modspil.

Photobucket

Efter en dejlig halv times tid på Tire-Bouchon blev det tid til at kaste sig på cyklen og drage over Langebro til restaurant Viva, der må være en af de restauranter i København med den bedste placering lige ved vandet med kig over til bl.a. Den Sorte Diamant. Hos Viva gav indehaveren Buster først en lille introduktion til bådens historie og til kokken, som derefter kom op og præsenterede det, vi skulle have at spise: Kold kartoffelcreme, ristet rugbrødsknas, dildsne og stenbiderrogn. Umiddelbart en spændende kreation, men det var som om, at sneen var for kold og smagte for lidt af dild og kartoffelcremen var lidt for mayo-agtig. Men knasen var dejlig og gav det ellers lidt for fede udtryk noget kant.

Photobucket

Efter Viva gik turen tilbage over broen og til dagens tredje stop – Søren K inde i Diamanten og den nok mest traditionelle ret: Jordskokkesuppe med creme fraiche, sprøde croutoner, purløg, rødløg, en slags semi syltet grønkål og stenbiderrogn. Det var en utrolig dejlig suppe og jeg gætter på, at der var en god sjat fuldfed fløde i, hvilket jo sjældent gør nogen skade. Grønkålen gav en dejlig syrlighed og friskhed, noget jeg klart vil forsøge mig med hjemme.

Photobucket

Sidste stop på turen – og det sted jeg personligt havde glædet mig mest til – var den klassiske Kroghs Fiskerestaurant. Vi fik først lidt historie om stedet fortalt af deres dygtige køkkenchef Boris Buono. Hans bud var utrolig flot. På en masse flade sten lå halve østers, heri var en røget østerscreme, porcherede stykker agurk, rugbrødsflager og stenbiderrogn. Det var dagens, i min optik, skarpeste og mest spændende ret. I stedet for vin, som vi fik de andre steder, serverede Kroghs et glas æblecider fra Fejø og en snaps destilleret på rav – Nordens Guld. Cideren var fin og nærmest blød i smagen og snapsen mere skarp. Det fungerede godt.

Photobucket
Photobucket

Arrangementet var i sin helhed super vellykket! Det var dejligt at cykle rundt i byen fra den ene restaurant til den anden og spise en masse stenbiderrogn. Som en af de andre deltagere sagde, så var det virkelig en luksusdag! Tak til Nordens Kaviar og Copenhagen Cooking for en fantastisk dag! Og tak til min cykel for trofast at fragte mig rundt:)

Photobucket

GØR KÅL PÅ KOKOSNØDEN

Photobucket

Til den strålende asiatiske salat, som Emilie skrev om den anden dag, skulle der bruges både reven og høvlet kokosnød. Det var faktisk fordi Emilie havde købt et par kokosnødder med til sommerhusturen, at Lise fik rodet i hukommelsen og googlet sig frem til Jamies salat, at den overhovedet kom på bordet. Kan virkelig godt lide når en enkelt råvarer sparker processen i gang og resulterer i noget nyt og spændende på spisebordet.

Men sådan én skal jo åbnes, og det kan godt kræve lidt. Jeg kan huske at en af mine forældres venner havde taget en kokosnød med til mig en gang. Jeg har ikke været mere end fire år og sådan en kokosnød var jo eksotisk som bare fanden – særligt dengang i midtfirserne forestiller jeg mig. Dog udviklede kokosnødsoplevelsen sig lidt voldsomt, da min far og vennen, der havde den med, simpelthen ikke kunne få nødden op. Jeg husker hvordan jeg så på de to mænd, der stod og gik til kokosnøden med en hammer. Vennen fik til sidst slået sig selv over tommelfingeren med godt kraft bag – og jeg husker det som om, at min mor måtte træde til med førstehjælpskassen og det hele. Om vi nogensinde fik smagt på  sagerne melder mindet ikke noget om.

Men frygt ej. Her kommer en ret tilgængelig proces, der kan hjælpe dig med at komme kokosnødden til livs. Jeg tror jeg har læst om det et eller andet sted – husker ikke hvor.

1. Start med at tømme kokosnødden for kokosvand. Bank et par huller med et stort søm i kokosnøddens “øjne” (de tre bløde cirkler i den ene enden af nødden) og sæt kokosnødden med øjnene ned af i et glas, så vandet kan løbe ud. Du skal bruge et bredt søm – det havde vi ikke, så jeg bankede en skrue i i stedet. Fungerede fint 🙂

2. Læg nødden i en pose og bind en knude

Photobucket

3. Smid posen! Tricket er at smide kokosnødden ned i et hårdt underlag, evt. fra en god højde, så kokosnødden knækker. Jeg kylede vores ned i en metalrist (sådan en, der til tider ligger foran hoveddøren) og vupti var kokosnødden åben. Jeg forestiller mig at asfalt eller fliser også er godt. Bor du i etageejendom kan du jo overveje at smide den ud af vinduet, men sørg lige for at der ikke er nogle mennesker i nærheden, ik! Jeg tror godt man kan dø af at få sådan en fætter i hovedet.

Photobucket

4. Nu skal du “bare” vippe kokoskødet ud af skallen. Jeg brugte en lidt tyk kniv, som ikke kan bøje til at lirke ind mellem kød og skal og vippe ud. Det fungerede meget godt at skære kødet i nogle felter og så forsøge at vippe dem ud. Forsøg dig lidt frem.

Photobucket

5. Nu kan kødet høvles med en tyndskræller eller rives på rivejernet. Skal du ikke bruge kødet med det samme, så læg det i vand – på den måde holder det sig dejligt friskt.

Friskrevet kokoskød kan på ingen måde sammenlignes med kokosmel, så er det sagt! Tror jeg må prøve at erstatte kokosmel med den friskrevne variant i en eller anden kokosopskrift. For hold op hvor smagte det bare godt. Sødt og saftigt.

Saften kan drikkes som den er, ellers tror jeg, at den med fordel kan bruges i salatdressinger og deslige, der trænger til et friskt og sødt pift.

Det tiloversblevne kokoskød blev snacket i løbet af aftenen – og hold op det forsvandt hurtigt. Er kommet til at håne de hårde kokosnødder man kan få i Danmark, fordi jeg har haft fornøjelsen af at drikke og spise de friske i både Indien og Sri Lanka. Det vil jeg så gerne trække tilbage igen. Undskyld, Kokosnød. Du smager godt!

KYLLINGELEVER A LA MOUSSE

Photobucket

For nogen år siden boede en af mine gode gymnasievenner i Rom. En sommer var vi nogle veninder dernede på besøg, hvor en af hans venner lavede noget kyllingeleversammensurium på bruschetta. Lige siden har jeg haft et svagt punkt for kyllingelever. For dem der har et lidt anstrengt forhold til lever, kan jeg kun sige, at kyllingelever slet ikke er det samme som den noget grove kalvelever. Den har en meget fin og lidt sødlig delikat smag. Da vi var i sommerhus sidste weekend, havde vi – som allerede vist – masser af forskellige madprojekter. Og et af dem var en kyllingelevermousse. Sammen med moussen fik vi en klassiker og sand forårsbebuder – nemlig stenbiderrogn (mere om den senere!). Det er en meget elegant lille forretshapser, og meget ligetil at lave – det kan på det varmeste anbefales!

Men til projektet! Man starter med at trimme kyllingeleverne inden de steges på panden med løg og hvidløg.

Photobucket
Photobucket

Herefter puttes det hele i en blender med fløde, cognac, riiiigeligt smør og smages derefter til med salt og peber.

Photobucket
Photobucket

Opskriften hentede vi fra Foodfanatic, og kan ses her. Vi fulgte Foodfanatics anvisninger på moussen, men istedet for pærer til, lavede vi de her balsamicostegte abrikoser. De er utrolig nemme. Det er bare at strimle abrikoserne og smide dem i gryden med en god sjat balsamico og en smule vand og lade det stå og hygge sig lidt, så de bliver bløde og mushy og nærmest lidt glaserede.

Photobucket
Photobucket

 

KAFFE & KAGE, FREM OG TILBAGE

Photobucket

Jeg drikker ikke kaffe. Never have, (probably) never will. Det er ikke ud fra noget sundt eller helseagtigt ståsted – jeg kan simpelthen bare ikke lide det. Men jeg har til min store glæde fundet ud af, at det ikke udelukker kaffe i desserter. For kaffe har det med at friske de lidt søde og fede ting på elegant vis uden at smagen bliver alt for “kaffet”.

Vi var så heldige her på bloggen at modtage Meyers nye bagebog for et par uger siden. Den kom naturligvis med på weekendtur i sommerhuset. Det var svært at vælge, hvilken kage vi gerne ville bage (ja vi var lidt kedelige og nøjedes med én). Der er både gærkager, tærter, skærekager mm. i bogen. Det er en farlig bog! Vores valg endte med at falde på Kaffekagen. På billedet i bogen står den og frister med et svampet, mørkt indre og en dejlig mokkafarvet glasur. Haps!

Kagen er ganske simpel at bage. Dejen består af:

225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
25 g kakaopulver (vi brugte i stedet ca. 50 gram 70 pct. chokolade med orange – men tror, at man med fint resultat kunne putte begge ting i – eller nøjes med kakao bevares)
lidt salt
150 g brun farin
100 g sukker
250 g blødt smør
kornene af ½ vaniljestang
4 mellemstore stuetemperede æg
1½ dl sødmælk
1 dl kold espressokaffe
eller stærk stempelkaffe
smør og sukker til formen

Først piskes det bløde smør og sukker sammen, et æg af gangen røres i og vanillekorn røres med. Herefter sigtes alle de tørre ingredienser i dejen, hvorefter mælken og den kolde kaffe blandes i. Hvis du vælger at putte chokolade i dejen også, er dette et fint tidspunkt at blande det i dejen. Rør det hele godt sammen og hæld dejen op i en smurt form. Vi brugte en rugbrødsform. Kagen bages i ca. 45 min. ved 180 gr.

Photobucket

Når kagen er færdig (tjek evt. med en kødnål), køles den lidt af og vendes herefter ud. Når den er helt afkølet puttes glasuren på, som røres sammen af:

2-300 gram flormelis
Espresso/stempelkandekaffe
3 spsk. cream Cheese
3 spsk smør

Det skal lige siges, at det her er vores variant af glasuren. I Meyers er der ikke cream cheese og smør i. Den er garanteret også god uden, men på denne måde bliver glasuren lige lidt mere mushy og også en smule frisk af cream cheesen.

Photobucket

Og læg mærke til at der er maaaaasser af glasur – det er syndigt og godt!

DØP IT

Photobucket

Så fint så der ud, da vi i går mødtes ved DØP (Den Økologiske Pølsemand) på Købmagergade lige ved runde tårn. I anledningen af Copenhagen Cooking har DØP sat currywurst und sauerkraut på menuen. Det blev vi selvfølgelig nødt til at prøve.

Photobucket

Den søde pølsedame gjorde vores pølser klar, mens der blev tid til lidt hyggesnak. Vi spurgte om det var ok, at vi tog et billede af hende, og hun replicerede, at hun mente, at hun allerede figurerede i diverse japanske turisters fotoalbum, så det kunne hun ikke se noget problem i :-).

Photobucket

Jeg sneg mig uden om brødet og fik denne servering. Karrypølse, syltede rødbeder, sauerkraut, hjemmerørt remoulade, ketchup og sennep. Her må remo’en lige fremhæves: Den var hjemmerørt og var slet ikke så sød som køberemo normalt er.

Photobucket

Emilie og Lise var også glade for vores besøg hos pølsemanden. Her står de og venter spændt på deres portion.

Photobucket

De to damer fik sådan en fætter her: Ristet hotdog med det hele. Det vil sige også sauerkraut og rødbede. Der var glæde at spore over serveringen. Pølsen var fint gul og havde en meget mild karrysmag. Ikke noget der vælter dig bagover i smagsamok, men dejligt smagte den.

Photobucket

Der var tænkt over sagerne hos DØP, maden og drikkevarerne er økologiske – og det er servietterne også. Af drikkevarer kunne man bl.a. få øko-cocio og en hyldeblomstsaft uden sukker, der i stedet var sødet med æblejuice.

Det var superhyggeligt at mødes under pølsemandens tag på sådan en helt almindelig onsdag. DØPs karrypølse og sauerkraut er et meget hyggeligt lille indslag i Copenhagen Cooking. Det er ikke all in på karrysmagen som i fx Berlin, men en fin variation over en god kvalipølse.