FORMULA 1: SURE GAMLE MÆND OG HERLIG UFORMEL MAD

 photo formula06_zpse069c0ee.jpg

 photo formula03_zps1dc9f223.jpg

 photo formula02_zps63efe04d.jpg

San Lorenzo-området i Rom er helt klart et besøg værd, hvis du kommer til byen og gerne vil lidt uden for de mest klassisk-turistede steder. Her ligger en stor del af Roms universitets afdelinger og området præges derfor af barer, ungt gå-ud-liv (siger mormor her) og gode billige madsteder. Jeg har tidligere skrevet om dette og dette sted, som stadig ligger mit hjerte nær. I aftes fik jeg så et nyt sted på min skal-helst-besøges-på-Rom-ture-liste. Stedet hedder Formula 1 og er en hyldest til, ja rigtigt gættet, Formel 1. Dette inkluderer bl.a. at menukort og vægge er dekoreret med diverse racerbiler – både rasende in-action-billeder og klassiske clipart-ditto. Det virker ikke til at være gjort tacky med vilje og det er noget af det, der er ret skønt ved dette sted.

Formula 1 er charmerende på sin helt egen måde: Tjenerne er stort set alle sammen gamle, lidt småsure mænd – som alligevel virker rare og som helt sikkert har styr på, hvad de laver. Interiøret er enkelt og no-nonsense, det samme gælder for service, servietter osv. Alt er plain and simple. Også maden – men det på den allerbedste måde man kan tænke sig. Ingen pynt, ingen gøren sig til. Bare veltillavet ad pommern til (med en enkelt undtagelse). Og så er det billigt.

Vi kom forbi kl. ca. 19.20. Rigtigt fint, hvis man vil undgå kø. I løbet af den næste halve time, blev det forholdsvis store lokale fyldt mere og mere op, den sagte snakken ved bordene blev til en intens summen og da vi smuttede ikke så længe efter igen, kl. ca. 20 var der ved at være fuldt hus, og det var et spørgsmål om tid før der formentlig var kø udenfor. Det er dog ikke et sted, hvor man sidder i flere timer, så jeg vil tro, at det er til at komme til inden for en rimelig rum tid – selv med lidt kø udenfor.

 photo formula01_zpsa33fdbe9.jpg

 photo formula04_zpsa0f26301.jpg

Så enkelt kan det serveres. Hvad tallerkenen mangler i finish og pynt har den til fulde i smag og tilberedning!

Vi besluttede at få en fiori de zucca hver – for de uindviede er det en squashblomst med ost og saltet ansjosfilet, der dyppes i dej og frituresteges – 6 crochette de pollo (som vi ikke helt vidste hvad var bortset fra at det havde noget med kylling og friture at gøre) og en pizza margherita til deling. Først kom vores fiori de zucca. En på hver tallerken. Og intet andet. Jo, vist nok et drys salt. Køn er den ikke, men det var den bedste, jeg har fået hernede so far. Mange andre steder er der efter min mening aalt for meget dej omkring, så både blomst, ost og ansjos drukner. Her var det helt perfekt – alt gik op i en højere enhed. Og så var den stadig brandvarm, lige dukket op fra frituren. Ahhh.

Dernæst kom vores kyllingecroketter, som var en slags nuggets af kyllingefars i en dej. Det var dog helt tydeligt at de ikke var hjemmelavet og smag og konsistens var også herefter. Ville langt hellere have haft en fiore di zucca mere eller en hel pizza for mig selv. Og det undrer mig faktisk langt ind i min glade madsjæl, hvorfor de gider at have dem på menuen, når nu alt andet er så filans godt.

 photo formula05_zps5bee58de.jpg

Don’t!

 photo formula06_zpse069c0ee.jpg

Do!

Nåh, men heldigvis kom vores pizza ind og stjal opmærksomheden totalt. Derhjemme bestiller jeg stort set aldrig margherita, men hernede hvor pizzabundene er tynde og sprøde, giver den simple pizzaversion virkeligt god mening. Pizzaen var blevet delt i køkkenet og vi fik derfor hver vores tallerken med en halv pizza på. God stil! Den var supertynd, supercrisp, supervarm og lige i øjet med skøn hvedesmag i bunden, sødsyrlig tomatsauce og varm, snasket mozarella på toppen. Jeg var i himlen!

 photo formula07_zps4cd22551.jpg

Samlet pris for ovenstående, en stor mineralvand med brus og en stor øl: 16,50 €/ 120 kr. Jeg skal helt sikkert tilbage til de gamle sure mænd og deres undervældende anretninger!

Skal du også forbi en dag, kan du overveje at droppe forbi Stragelato bagefter til en is. Det gjorde vi og stedet bød på en suveræn pistacieis og en dejlig kanelis (vi fortsatte delestilen).

Formula 1, Via degli Equi 13

Stragelato, Via Tiburtina 131

MELD DIG SOM INDSAMLER – DET GIVER EN GOD FORNEMMELSE I MAVEN

 photo folkekirkensnodhjaelp2_zpsbbdf894f.jpgVi her på Gane & Gaffel elsker jo som bekendt mad – det er vist ikke nogen hemmelighed. Faktisk er “madglæde” det ord vi altid vender tilbage til, når vi skal beskrive vores blogs fokus og drivkraft.

Men én ting er at nyde den mad man spiser og dyrke madglæden, en anden ting er at sætte pris på maden og at være taknemmelig for den. Forleden fik vi en mail fra Folkekirkens Nødhjælp, der satte vores egen madglæde i perspektiv. For nok nyder vi maden og det at spise, men samtidig tager vi den jo (heldigvis) også for givet.

Det er der desværre stadig svimlende 842 millioner mennesker på verdensplan, der ikke gør. De sulter nemlig. Av. Verdens ledere lovede i 2000 hinanden at halvere antallet af mennesker, der lever med sult inden 2015. Den gode nyhed er, at det godt kan nås. Sult kan stoppes. Med bl.a. investeringer i bedre dyrkning af jorden og sikring af retten til at eje jord er der sket en positiv udvikling i bl.a. Etiopien, som er Folkekirkens Nødhjælps fokus for indsamlingen i 2014. Fra 1995 til 2010 er andelen af etiopere der sulter faldet fra 28% til 21%. Indsatsen virker, men den gode udvikling skal op i fart.

Og det er her du kommer ind i billedet. Du kan nemlig melde dig som indsamler til Folkekirkens Nødhjælps store landsindsamling søndag d. 9. marts 2014. Pengene der indsamles går til Folkekirkens Nødhjælp og deres lokale partneres arbejde med at ruste Etiopiens befolkningen på landet til at kunne producere tilstrækkelig mad til sig selv og deres familier og til at tackle klimaforandringerne.

I 2013 var i alt ca. 20.000 indsamlere på gaden – og det nytter. På 2-3 timer kan du typisk samle omkring 1000 kr. ind. Og som Folkekirkens Nødhjælp så fint selv siger det, så giver det en god fornemmelse i maven!

Du kan læse mere her og melde dig som indsamler her.

Dette indlæg er sponsoreret, men er som altid et udtryk for vores egne holdninger!

KVINDE, KEND DIT (KØBE)RUGBRØD

rugbroed_lagkagehuset
Der er rigtig mange ting, jeg selv laver i mit køkken – men der er enkelte ting, jeg på trods af gentagne forsøg, bare aldrig rigtig er lykkedes hundrede procent med – i al fald ikke i det lange løb. Og én af de ting er surdejsrugbrød. Det funker simpelthen ikke for mig, selvom jeg er vokset op med forældre, der jævnligt bagte rugbrød selv. Indtil videre har jeg valgt at lade det gå hen over hovedet på mig og købe mig fra “problemet”. Og det er heldigvis ikke den store udfordring her på Frederiksberg, hvor man nærmest ikke kan gå 100 meter uden at støde på en bager. Det er kun en lillebitte udfordring for ens selvopfattelse som totalt tjekket madmenneske, der sådan noget selv:)

Nå, men hvis der nu skulle være andre derude, der heller ikke er blevet gode veninder med hjemmebagt rugbrød, så følger her min lille hitliste over gode køberugbrød i København og omegn:

  1. Rugbrødet fra Brødflov på Falkoner Allé – http://www.broedflov.dk/ 
  2. Lagkagehusets 100 % øko-rug rugbrød – http://www.lagkagehuset.dk/
  3. Restaurant Gilleleje Havns rugbrød – http://www.gillelejehavn.dk/ (kan også købes i udvalgte SuperBest-butikker)
  4. Meyers mørke kernerugbrød fra delierne eller bagerierne – http://www.clausmeyer.dk/da/meyers_bageri.html

Alle brød koster ca. mellem 30 og 50 kroner stykket og nu mindre man har en familie på fire at brødføde, så rækker de grove og mættende brød en rum tid i en lille husholdning.

Har I andre gode tips derude til, hvor man kan købe sig til dejligt rugbrød?

perfektmorgenmad2lakserilette2

Photobucket photo perfektmorgenmad5_zpsace39cd9.jpg photo lakserilette2_zps10181ed9.jpg

PASTA MED RIIGELIGT FLØDE OG SPINAT

pastaspinat2
Nå, det er vist efterhånden et stykke tid siden, at I har set en god og fedende flødebaseret pastaret fra min side – og det er da næsten lidt for dårligt! Så for ikke at komme for langt bag om dansen på den konto, så får I her en god omgang ‘tøm køleskabet’ pastaret, der selvfølgelig indeholder fløde. Den er ‘tøm køleskabet’ agtig fordi de fleste ingredienser er nogen man ofte har på lager – lidt tør pasta og løg fra køkkenskabene og måske noget spinat i fryseren (vi brugte frisk – men frossen helbladet spinat ville du’ fint). I vores køleskab gemte der sig så også en lille rest bacon og hvidløgsflødeost. Har man ikke de to ting, kan man faktisk snildt klare sig uden. Spinaten. løget, fløden og pastaen er hovedingredienserne i den her ret.

Til to personer brugte vi:

  • 250 gram god tør pasta (vi brugte en omgang retro “pasta-sommerfugle”
  • 6 skiver god bacon (vi havde en rest fra Hanegal)
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke frisk spinat – ca. 400 gram
  • 1 spsk hvidløgsflødeost
  • 1 – 1,5 dl piskefløde
  • Salt og peber og lidt friskreven muskatnød
  • Evt. en lille sjat majsstivelse

 

Vandet til pastaen sættes til at koge. Imellemtiden gøres de øvrige ingredienser klar. Spinaten renses og skylles. Baconen skæres i tynde skiver – og løg og hvidløg finthakkes. Omkring nu burde dit pastavand snart være ved at koge – og så er det ellers bare at smide pastaen i og koge efter anvisning på pakken til den er lidt mere rå end al dente (den koger nemlig en lille smule færdig, når den blandes med de øvrige ingredienser).

Mens pastaen koger, svitses bacon med løg og hvidløg på panden. Først baconen solo for fuld varme – og derefter løg og hvidløg for medium lav varme, så de ikke branker. I en gryde ved siden af dampes spinaten i lidt væske – brug gerne en mellemstor gryde – spinaten fylder en del fra start af, hvilket man dog ikke skal lade sig narre af. Det skal nok falde sammen. Når spinaten er dampet, blandes den med bacon og løg på panden, flødeosten røres i og fløden hældes ved. Hvis saucen er for “vandet”, kan du tage en smule fra og blande med noget maizena, så det tykner bedre. Nu er det tid til at smide pastaen på panden til spinat-bacon-fløde blandingen, smage godt til med salt, peber og reven muskatnød og lade det simre godt sammen, så fløden cremer om pastaen.

Serveres med en ekstra kværn peber på toppen og evt. lidt reven ost.

pastaspinat

BANAN-CHOKO MUFFINS

bananmuffins4
Her i starten af ugen havde jeg en masse meget modne små bananer tilbage fra vores Aarstiderne kasse. Og de skulle jo ikke sådan gå til spilde, så efter at have talt om bananmilkshakes i et par dage uden at få gjort noget ved den sag, blev det i stedet til en omgang dejlige bløde banan-chokolade muffins, stærkt inspireret af de her fra Klappeklappekage. Vi prøvesmagte dem selvfølgelig lune om aftenen, hvor de var gode, men den fine mørke chokolade blev næsten for heftig i flydende form. Dagen efter i afkølet tilstand var de i al fald helt perfekte!

  • 175 gram sukker
  • 1 tsk vaniljepulver – fx fra Urtekram
  • 1 tsk kanel
  • 2 æg
  • 125 gram smør
  • 225 gram hvedemel
  • 2 toppede tsk bagepulver
  • 4 små modne og mosede bananer
  • 125 gram mørk chokolade – vi brugte 67 % Madagascar chokoladeknapper fra Callebaut

 

Sådan griber du sagen an: Tænd ovnen på 200 grader, og smelt imellemtiden smørret over svag varme, så det har tid til at køle lidt ned, så det ca. er stuetemperatur. Sukker, vanilje og kanel piskes med æggene i en skål til det er lyst og luftigt eller med din røremaskine, hvis du har sådan én. I en anden skål blandes mel og hvedemel. Bland herefter mel, smør og de mosede bananer i æggesnapsen – og når det hele er rørt sammen og har en blød svampet konsistens, vendes chokoladeknapperne i dejen.

bananmuffins

Dejen sættes med skeer over i muffinsforme og bages ca. 15-20 minutter i den 200 grader varme ovn til de er hævet godt op, gyldne og sprøde på toppen.

Der blev til ca. 18 rare muffins af vores portion.

bananmuffins3 bananmuffins5